"Sagen mod Helsingør Kommune har kørt i mere end to år, og allerede sidste september fik man en advarsel om at sikre en lovlig behandling af børnenes persondata – ellers skulle skolen skrotte Chromebooks. "

På byrådsmødet søndag aften brugte man en del energi på at hævde, at det var kommet fuldstændigt bag på dem, at der kunne blive et problem, hvor de slet ikke kunne bruge chromebooks. Der var først for et par måneder siden, at det overhovedet begyndte at gå op for dem, at det ville være konsekvensen, hvis de ikke løste problemerne. I Helsingørs optik kom den trussel fra Datatilsynet helt uvarslet, som et lyn fra en klar himmel, hvilket de synes, var meget uretfærdigt.

Det var tydeligt, at man helt frem til nu er blevet ved med at opfatte det som noget, man kunne snakke sig ud af, eller blive ved med at trække i langdrag ved at hævde, at man ikke forstod, hvad Datatilsynet siger, og at man må have noget mere rådgivning. Og man fremhævede gang på gang, at man jo ikke engang kunne klage til Ombudsmanden over Datatilsynets dårlige rådgivning, for hele systemet er baseret på, at offentlige myndigheder snakker sig til rette med hinanden - ikke udsteder bøder og forbud overfor hinanden, mener man i Helsingør. I Helsingørs optik har Datatilsynet sagt snart det ene, snart det andet, og hele tiden skiftet holdning, og desuden sagt ting mundtligt på møder, som de så efterfølgender løbet fra.

Det lød nærmest som om, det er kommet bag på Helsingør, at Datatilsynet faktisk er en myndighed, som de skal rette sig efter, og ikke bare en anden myndighed, som de kan blive ved med at sludre lidt uforpligtende med, og hvor deres opfattelse er lige så god og gyldig som Datatilsynets.

Det lød som en drejebog skrevet af Google: Bliv ved med at så tvivl om grænserne og lovgivningen, så kan man flytte grænserne og presse sin vilje igennem hen ad vejen. Klassisk Shoshana Zuboff. Og så stødte man faktisk pludseligt på en mur, som ikke (lige nu, i hvert fald) vil flytte sig. Dybt uretfærdigt og chokerende.

Nu lægger man så pres på regeringen for at begynde at undergrave GDRP og Datatilsynet. Google rules!

Og KL har travlt med at bakke, og forsøge at holde sig ude af den suppedas, som de selv i dén grad har været med til at skubbe kommunerne ud i. Det er pinligt.

"Sagen mod Helsingør Kommune har kørt i mere end to år, og allerede sidste september fik man en advarsel om at sikre en lovlig behandling af børnenes persondata – ellers skulle skolen skrotte Chromebooks. "

På byrådsmødet søndag aften brugte man en del energi på at hævde, at det var kommet fuldstændigt bag på dem, at der kunne blive et problem, hvor de slet ikke kunne bruge chromebooks. Der var først for et par måneder siden, at det overhovedet begyndte at gå op for dem, at det ville være konsekvensen, hvis de ikke løste problemerne. I Helsingørs optik kom den trussel fra Datatilsynet helt uvarslet, som et lyn fra en klar himmel, hvilket de synes, var meget uretfærdigt.

Det var tydeligt, at man helt frem til nu er blevet ved med at opfatte det som noget, man kunne snakke sig ud af, eller blive ved med at trække i langdrag ved at hævde, at man ikke forstod, hvad Datatilsynet siger, og at man må have noget mere rådgivning. Og man fremhævede gang på gang, at man jo ikke engang kunne klage til Ombudsmanden over Datatilsynets dårlige rådgivning, for hele systemet er baseret på, at offentlige myndigheder snakker sig til rette med hinanden - ikke udsteder bøder og forbud overfor hinanden, mener man i Helsingør. I Helsingørs optik har Datatilsynet sagt snart det ene, snart det andet, og hele tiden skiftet holdning, og desuden sagt ting mundtligt på møder, som de så efterfølgender løbet fra.

Det lød nærmest som om, det er kommet bag på Helsingør, at Datatilsynet faktisk er en myndighed, som de skal rette sig efter, og ikke bare en anden myndighed, som de kan blive ved med at sludre lidt uforpligtende med, og hvor deres opfattelse er lige så god og gyldig som Datatilsynets.

Det lød som en drejebog skrevet af Google: Bliv ved med at så tvivl om grænserne og lovgivningen, så kan man flytte grænserne og presse sin vilje igennem hen ad vejen. Klassisk Shoshana Zuboff. Og så stødte man faktisk pludseligt på en mur, som ikke (lige nu, i hvert fald) vil flytte sig. Dybt uretfærdigt og chokerende.

Nu lægger man så pres på regeringen for at begynde at undergrave GDRP og Datatilsynet. Google rules!

Og KL har travlt med at bakke, og forsøge at holde sig ude af den suppedas, som de selv i dén grad har været med til at skubbe kommunerne ud i. Det er pinligt.

PS: Mit indtryk fra byrådsmødet var, at Google i meget høj grad er med i baggrunden som dukkeførere, og at Helsingørs embedsfolk har ladet sig bruge af Google, i stedet for at tænke selv, og søge/lytte til mere objektive rådgivere end Google.

Google har i hvert fald ydet meget omfattende rådgivning, både om jura og strategi, og også med udtalelser og erklæringer.

Helsingør opfatter sig selv som syndebukke for Datatilsynet. For mig virkede det åbenlyst, at de snarere er rambukke for Google.

PS: Mit indtryk fra byrådsmødet var, at Google i meget høj grad er med i baggrunden som dukkeførere, og at Helsingørs embedsfolk har ladet sig bruge af Google, i stedet for at tænke selv, og søge/lytte til mere objektive rådgivere end Google.

Google har i hvert fald ydet meget omfattende rådgivning, både om jura og strategi, og også med udtalelser og erklæringer.

Helsingør opfatter sig selv som syndebukke for Datatilsynet. For mig virkede det åbenlyst, at de snarere er rambukke for Google.

Dansk sky? Kan vi genopfinde andelsbevægelsen som "sky-leverandør"? Hvad skal der til for at lave et "minimal viable product", som kan løse skolernes problem, og hvordan får vi økonomien til at hænge sammen?

Dansk sky? Kan vi genopfinde andelsbevægelsen som "sky-leverandør"? Hvad skal der til for at lave et "minimal viable product", som kan løse skolernes problem, og hvordan får vi økonomien til at hænge sammen?

Måske kan lærerne gøre det samme, som vores lærere i "gamle dage" gjorde, når de følte, de ikke havde overskud til at være omstillingsparat og forberedt nok: se en film med klassen. Jeg har allerede en rigtig god anbefaling: The Social Dilemma.

Nej, når jeg læser denne artikel, bliver jeg skrækslagen over den ringe uddannelsesniveau, der kommer fra at blive vant til digital læring. Når jeg læser ting som:

Børnene har brugt computere siden børnehaveklassen. Men det har ikke altid været Chromebooks, fortæller eleven Neelas Wirth. På et tidspunkt skiftede de, men han har glemt, hvordan det var at bruge de gamle.

Eller

»Jeg tænkte lidt, at vi skulle tilbage og leve i de gamle dage. Jeg tror bare, vi ikke er så vant til at bruge bøger,

Så frygter jeg for dannelsen af vores næste generationer. I en tidsalder med alt for meget misinformation grundet internettet, er bøger stadig et fantastisk gammeldags middel, hvor du kan se, hvornår en udgave er fra, og dermed se, om fakta er aktuelle (og fill in the gaps selv, som vi gjorde i gamle dage... da UDSSR ikke fandtes mere, da Østtyskland ikke var mere, da Jugoslavien fandtes, osv...). Og så findes der endda kritik af bøger, som man kan finde frem.

Nej, hellere afvænne børn at være bekendt med bøger... det er sikkert en rigtig god ide at bruge tid på i skolen. Hvad skal man også bruge bøger til....

»Sådan en gammel én. Det er sådan én, man forestiller sig, når man tænker på en rigtig lang, kedelig bog.«

En trist tendens. En lang bog er nemlig præcis den kur, man har brug for, hvis man kun er vandt til 9-sekunders videoer på TikTok eller never-ending-scroll feeds, hvor ens opmærksomhedsbåndbredde ikke behøver være så stor.

Og når jeg så udover det læser:

»Sådan en gammel én. Det er sådan én, man forestiller sig, når man tænker på en rigtig lang, kedelig bog.«

eller

»Da jeg gik i de yngre klasser, skrev jeg mere på papir, men så begyndte vi at skrive meget mere på computere, da vi kom i de højere klasser. Jeg ved ikke – måske er det godt for børn at skrive i virkeligheden?,« overvejer Molly.

Så ligner det nærmest at børnene udover at glemme hvordan man læser en bog, glemmer at skrive og stave. Google Translate i en sprogundervisning??? Det svarer til at have lommeregner i børnehaveklassen. Men det er måske også blevet aktuelt? Hovedregning er måske overrated?

Jeg frygter lidt at "digitalisering" er blevet lig med "mindre arbejde for lærere" og så gledet over til at blive lidt... for bekvemt. Men måske er det også bare fordi man efterhånden ikke mener, at humanistiske fag er så vigtigt. Nej, hellere mere matematik, end at lære om humanistiske værdier, kreativitet, osv.

Og så en tredje lille ting:

»Vi brugte dem næsten i hvert fag. Tit var man afhængig af dem, så hvis den ikke var opladt kunne man ikke så tit være med i undervisningen,« siger hun

Så børn, der har glemt deres chromebook, ikke har opladt den, eller lign, kan ikke undervises? Eller følge med i undervisningen? "Afhængigt" er vist det rigtige ord... "user" vist også, givet det ord bruges mest af alt i afhængigheds-konteksts.

I rigtig gamle dage var det vist sådan, at det eneste redskab, man bruge til at lære, var hjernen, og det eneste, der blev brugt til at undervise, var en mund, en agora (eller markedsplads el. lign) og noget viden, som man vil formidle. Det handlede som lærer om at man havde viden, som blot skulle formidles på hvilken som helst effektiv måde. Nu er det som om man har alt for travlt med at effektivisere formidlingen, at man mister viden, så vi ender op med at have meget lidt viden, men rigtig effektiv og fancy formidling af det. Altså: at tale, uden at sige meget.

"»Jeg kan også godt se, at det nok er lidt irriterende, at vi er igang med at gøre os afhængige af Google. Og det er jo også super irriterende, hvis ens oplysninger bliver misbrugt eller solgt. Men jeg tror bare, vi er på et tidspunkt i verdenshistorien, hvor den del er umulig at undgå. Men jeg ved det ikke rigtig – jeg er jo ikke ekspert,« siger hun."

"det er jo også super irriterende, hvis ens oplysninger bliver misbrugt eller solgt"? Jeg tror, at det stadig for mange er komplet abstrakt og uhåndgribeligt, hvad det er Google gør, og hvorfor det er at svigte børnene groft at lade denne datahøst foregå.

For mange mennesker er Google jo "bare en søgemaskine" - hvor farligt kan det være? Men prøv at erstatte ordet "Google" med "Danske Bank" alle de steder, hvor der står "Google":

"Danske Bank tilbyder en bekvem, gratis læringsplatform. Børnene skal bare oprette en konto i Danske Bank, hvor alle barnets data af enhver art skal samles, og hvor Danske Bank skal have adgang til at læse, hvad der foregår på kontoen."

Får det så ikke en lidt anden, mere håndgribelig og uhyggelig klang? Ville vi nogensinde finde os i det, hvis det var Danske Bank?

Men det er jo nøjagtigt det samme! Vi gør os selv og vore børn til Google-narkomaner/livegne. Børnene tvinges - af det offentlige og os - til at oprette personlige Google-konti, som betyder, at de resten af livet er Googles "ejendom"/råstoffer. Det hævdes gang på gang i debatten af frustrerede Google-addicts, at "vi kan ikke undvære vores Google - vi kan ikke fungere uden Google - vi må ha' vores Google, så vi må bare acceptere at fodre Google med vore børns fremtid". Ja, netop - og siger det ikke alt om, hvorfor Google er så farlig? Er det virkelig en Lord and Master, man vil tvinge (jo, tvinge) vore børn til at underkaste sig? Ville vi acceptere samme udsagn, hvis det var Danske Bank?

Google er ikke bare en søgemaskine. Google er endnu mere storkapital end Danske Bank - og mindst ligeså skummel og shady. Alle lærere og IT-beslutningstagere og IT_administratorer burde tvinges på kursus i Shoshana Zuboffs "Overvågingskapitalismens Tidsalder" og Markus Bernsens "Danmark Disrupted - Tro, Håb og Tech-giganter", så de ved, hvad de taler om, og hvad de i deres uvidenhed (eller kynisme?) argumenterer for, at vi skal lade Google gøre ved vores børn.

Så ville de indse nødvendigheden af at smide Google og lignende på porten.

Det er ikke til at holde ud, at vi gang på gang skal høre på Google-addicts udsagn om, at de bare må have deres fix, og at de derfor er nødt til at pushe Google videre til vores børn. De burde indse, at det jo i sig selv er bevis på, at vi er gået ned ad den forkerte vej, og hurtigst muligt må vende om.

Jo mere jeg hører på Lars Rich, jo mere bliver jeg overbevist om, at han og Helsingør ikke har forstået noget som helst endnu. For mig lyder hans tankegang sådan:

1. Det er en ufravigelig forudsætning, at vi skal bruge Chromebooks! Basta!
2. Det kræver, at vi kan overholde GDPR (øv!)
3. At overholde GDPR kræver, at vi kan forhindre 3. lands-overførsler.
4. Det problem kan Helsingør jo ikke løse (det giver Datatilsynet os ret i - men vi har det ikke skriftligt).
5. Så vi bliver sat på en helt urimelig opgave - en gordisk knude, som simpelthen ikke kan løses. Og det er jo helt urimeligt, og derfor har vi lov og ret til at fortsætte med at bruge Chromebooks. Basta.

Det er som om, Helsingør simpelthen ikke kognitivt kan rumme den mulighed, at løsningen er, at Helsingør må holde op med at bruge Chromebooks, hvis de ikke kan overholde GDPR. De tænker: Hvis ikke vi kan overholde GDPR, så må vi have lov til ikke at overholde GDPR.

Jeg ved ikke med sikkerhed om det var "Ransomware", men min bærbar ville pludselig ikke starte normalt. Der kom en "hjemmeside" som angivelig skulle stamme fra "BitLocker" og jeg skulle indtaste en tal - som jeg ikke anede hvad var.

Flere dage senere tænkte jeg, at jeg ville prøve at lave en "Recovery Disk".

Begge bærbare er af samme mærke og var født med Windows 10. Så jeg lavede en Recovery disk på et USB drev på den (ældre) computer der stadig virkede og som brugte stadig Windows 10. Den kan ikke køre 11.

Det tog lang tid, men når disken var oprettet, bootede jeg fra Recovery disken på den nyere "låste" computer.

Og det virkede!

Jeg fik geninstalleret Windows 10 og har nu (igen) opdateret den nyere computer til Windows 11.

Jeg skriver fra den her ;-)

Et godt råd:

Når du anskaffer en computer, så køb et USB drev og opret en Recovery Disk som noget af det første.

For en sikkerheds skyld.

Cheers

Kl. 10:53 var Fredericia ikke op at køre igen... godt, jeg havde kontanter på mig!

Godt vi har Sundhedsplatformen så det ikke kan ske for os.

Måske man KUNNE lære noget om netværksdesign.. lidt mere adskillelse i seperate netværk med routing imellem (og redundante routes) - ville gøre at det netværk hvor problemet var, havde været routet udenom for resten af trafikken..(det er sådan internettet sørger for redundansen) Så IMHO ville segmentering kunne have sikret imod så stor impact. Sådanne fejl har jeg set ske, bare fordi folk koblede et netkabel i forkert, uden at have spanning tree sat op korrekt - så der opstod netværksloops f.ex. Det er en anden redundans end den Spanning tree opsætning giver.. - og det er selvfølgelig mere besværligt at skulle gøre det, men det ville jeg nok overveje hvis jeg var dem.

Måske man KUNNE lære noget om netværksdesign.. lidt mere adskillelse i seperate netværk med routing imellem (og redundante routes) - ville gøre at det netværk hvor problemet var, havde været routet udenom for resten af trafikken..(det er sådan internettet sørger for redundansen) Så IMHO ville segmentering kunne have sikret imod så stor impact. Sådanne fejl har jeg set ske, bare fordi folk koblede et netkabel i forkert, uden at have spanning tree sat op korrekt - så der opstod netværksloops f.ex. Det er en anden redundans end den Spanning tree opsætning giver.. - og det er selvfølgelig mere besværligt at skulle gøre det, men det ville jeg nok overveje hvis jeg var dem.

Måske man KUNNE lære noget om netværksdesign.. lidt mere adskillelse i seperate netværk med routing imellem (og redundante routes) - ville gøre at det netværk hvor problemet var, havde været routet udenom for resten af trafikken..(det er sådan internettet sørger for redundansen) Så IMHO ville segmentering kunne have sikret imod så stor impact. Sådanne fejl har jeg set ske, bare fordi folk koblede et netkabel i forkert, uden at have spanning tree sat op korrekt - så der opstod netværksloops f.ex. Det er en anden redundans end den Spanning tree opsætning giver.. - og det er selvfølgelig mere besværligt at skulle gøre det, men det ville jeg nok overveje hvis jeg var dem.

Jeg har mere ondt af de patienter, der skulle til operation, og derfor har fastet hele morgenen, og sandsynligvis skulle blive ved med at faste, fordi de ikke vidste om de kom til. Man kan blive ret tørstig i denne varme, når man ikke må drikke.

Jeg har mere ondt af de patienter, der skulle til operation, og derfor har fastet hele morgenen, og sandsynligvis skulle blive ved med at faste, fordi de ikke vidste om de kom til. Man kan blive ret tørstig i denne varme, når man ikke må drikke.

Jeg har mere ondt af de patienter, der skulle til operation, og derfor har fastet hele morgenen, og sandsynligvis skulle blive ved med at faste, fordi de ikke vidste om de kom til. Man kan blive ret tørstig i denne varme, når man ikke må drikke.

Skulle det også blive lettere for borgerne? For lige nu oplever jeg kun problemer og besvær, når jeg forsøger at bruge postkassen.

• Der er tre faner for oven: Mit overblik, Post fra Virksomheder, og Post fra Det Offentlige. Mit Overblik er en helt uoverskuelig remse, hvor man ikke aner, hvad det egentlig dækker. Post fra Virksomheder viser sig også at indeholde post fra det offentlige -hvilket ikke ligefrem stråler af styrnpå tingene og sikkerhed. Og forsøg på at se Post fra Det Offentlige udløser et hav af fejlmeddelelser, som kræver total nedlukning af browseren , før man kan komme ind igen i noget som helst - de to øvrige faner virker heller ikke, før man har lukket ned og logget på igen.

Jeg har endnu ikke forstået relationen mellem "Digital postkasse"/e-boks og "Mit.dk". Men jeg hørte i morges Rogazjevski levere en kæmpe gang bullshitbingo om, hvordan Mit.dk vil gøre alles liv bedre, og give flere valgmuligheder, vi ikke kan leve uden. Kan jeg som borger fravælge, at private virksomheder sender post til mig (og nogle familiemedlemmer, hvis sager jeg ordner for dem) i Mit.dk, så jeg ikke skal ind flere steder for at følge med i henvendelser? Eller er det kun firmaerne, det er en frivillig valgmulighed for? Eller erstatter Mit.dk simpelthen e-boks?

Og er det også gjort brugervenligt for folk uden apps?

Rogazjevski var meget hånlig overfor muligheden for driftsforstyrrelser og sikkerhedsproblemer. Men Mit.dk har været nede med login-problemer, stort set siden starten i morges, så man har valgt at lukke helt ned. Og e-boks virker altså ikke (ikke det jeg har forøstm i det mindste) - er det Mit.dk's skyld? ""Confused? You won't be, after this week's episode of...Soap." https://en.wikipedia.org/wiki/Soap_(TV_series)#%22The_Soap_Memo%22

(PS: Jeg kunne meget bedre lide det gamle Version2....sorry.....)

Skulle det også blive lettere for borgerne? For lige nu oplever jeg kun problemer og besvær, når jeg forsøger at bruge postkassen.

• Der er tre faner for oven: Mit overblik, Post fra Virksomheder, og Post fra Det Offentlige. Mit Overblik er en helt uoverskuelig remse, hvor man ikke aner, hvad det egentlig dækker. Post fra Virksomheder viser sig også at indeholde post fra det offentlige -hvilket ikke ligefrem stråler af styrnpå tingene og sikkerhed. Og forsøg på at se Post fra Det Offentlige udløser et hav af fejlmeddelelser, som kræver total nedlukning af browseren , før man kan komme ind igen i noget som helst - de to øvrige faner virker heller ikke, før man har lukket ned og logget på igen.

Jeg har endnu ikke forstået relationen mellem "Digital postkasse"/e-boks og "Mit.dk". Men jeg hørte i morges Rogazjevski levere en kæmpe gang bullshitbingo om, hvordan Mit.dk vil gøre alles liv bedre, og give flere valgmuligheder, vi ikke kan leve uden. Kan jeg som borger fravælge, at private virksomheder sender post til mig (og nogle familiemedlemmer, hvis sager jeg ordner for dem) i Mit.dk, så jeg ikke skal ind flere steder for at følge med i henvendelser? Eller er det kun firmaerne, det er en frivillig valgmulighed for? Eller erstatter Mit.dk simpelthen e-boks?

Og er det også gjort brugervenligt for folk uden apps?

Rogazjevski var meget hånlig overfor muligheden for driftsforstyrrelser og sikkerhedsproblemer. Men Mit.dk har været nede med login-problemer, stort set siden starten i morges, så man har valgt at lukke helt ned. Og e-boks virker altså ikke (ikke det jeg har forøstm i det mindste) - er det Mit.dk's skyld? ""Confused? You won't be, after this week's episode of...Soap." https://en.wikipedia.org/wiki/Soap_(TV_series)#%22The_Soap_Memo%22

(PS: Jeg kunne meget bedre lide det gamle Version2....sorry.....)

I min begrænsede indsigt i diverse crypto valutaer (jeg har selv lidt ether, BTC, monero og Solana), så er det store problem volatiliteten (hvis den danske krone kunne stige eller falde til det dobbelte/halve på en måned, ville de fleste nok købe guld eller sølv for deres løn). Dernæst mangler jeg et lidt større udbud at virksomheder der tager imod betaling via krypto, der er dog et stigende antal muligheder men hovedsagligt digitale ydelser.

Sidst, men vigtigst så skal det være anonymt på linje med kontanter og med lave transaktions omkostninger (personligt hælder jeg mest til Monero som den valuta der kommer tættest på alle vektorer).

Dybest set kan jeg godt godt forstå folk der udråber crypto, blockchain og web3 som scams, da de sjældent når at udvikle sig før de bliver overtaget at venture capital fonde som skal score kassen på at køre dem op til noget de ikke er.

Der ligger også et ideologisk aspekt bag crypto. Er det den laveste fællesnævner i befolkningen (USA) eller diktatorer (Kina) der skal fast sætte vores værdier (forrenting og inflation) eller er det bedre at tilstræbe en “equal play ground” på baggrund af matematiske formler?

Nogle gange kan en gigantvirksomhed med en tvivlsom forretningsmodel, ødelægge et marked for potentielle konkurrenter. Det er svært at konkurrere om reklamekroner mod Google og FaceBook, hvis man ikke kan profilere ligeså præcist. Et forbud mod FBs og Googles forretningsmodel kunne potentielt ændre markedet, så der blev mere gunstige/rimelige vilkår for potentielle nye konkurrenter, med en bedre privatlivsbeskyttelse.

Jeg tror skiftet fra glødepærer til elsparepærer havde taget ekstremt lang tid uden EU regulering. Idag er jeg glad for at vi har lavet det skift.

Problemet er at de vælger Amerikansk eller Kinesisk hvor der er lovhjemmel til den slags, frem for FOSS.

Den med at forgive politiske modstandere, er vist meget rigtigt et Putin fænomen (Det foregår ihvertfald ikke lige så åbentlyst og spektakulært andre steder).

Så en bruger på Twitter den anden dag der nævnte at han kunne logge ind med sit MitID brugernavn og adgangskode uden at bruge nøgleviser eller chip, og det undrede han sig lidt over. Det skyldes selvfølgelig at man kan logge ind med lavt sikringsniveau i Aula. Jeg testede lidt og her bliver det rigtig genialt af Kombit....

Hvis jeg logger ind i Aula med mit MitID brugernavn og adgangskode (specifikt valgt adgangskode som identifikationsmiddel), så bliver jeg promptet for et højere sikringsniveau når jeg forsøger at tilgå følsomme beskeder. Når man så klikker videre for at logge ind i et højre sikringsniveau, så forventer man jo lige at man blot logger ind med MitID og benytter en ekstra faktor. Men næh nej, her kan man kun logge ind med sit NemID......