Sponseret indhold

Systematic giver sine testere max respekt

Pålidelighed og robusthed er i centrum, når man koder missionskritisk software til forsvaret og sundhedssektoren. Derfor har test topprioritet i Systematic, der giver sine testere optimale udviklingsmuligheder.
Af TECH RELATIONS for Systematic
Systematics Rebecca Johannsen (v) og Rikke Hogrebe (h) nyder høj status i Systematic, der forstår, at test er nøglen til endnu bedre software. Illus.: Kåre Viemose

»Det er unikt at være tester i Systematic,« mener Rikke Hogrebe og Rebecca Johannsen, ansvarlige for hver sit test-team i Systematic’s to dominerende forretningsområder, Healthcare og Defence. Som tester i Systematic får man max respekt, både fra organisationen og fra kollegerne.

De fortæller, at det er del af politikken i huset, at man tester og validerer tidligt. Kunderne kan jo ikke lige lukke ned et par timer, så man kan gå ind og rette en fejl.

Test fra start

Rikke Hogrebe, er til daglig Program Manager med ansvar for Quality Assurance i Systematic’s afdeling for Healthcare. Illus.: Kåre Viemose

Netop fordi Systematic’s produkter er missionskritisk tænker man test ind i alle faser af et udviklingsforløb. Testerne er med helt fra start, når der udvikles en ny feature til et produkt.

»Vi lægger en strategi for test længe inden den første kodelinje er skrevet,« forklarer Rikke Hogrebe, der er programleder med ansvar for Quality Assurance i Systematic’s afdeling for Healthcare. Testerne i hendes team har typisk en baggrund som sundhedsteknologer, men kommer også fra andre tekniske discipliner som datalogi og elektronik.

»På samme måde som vi har en lead developer, der koordinerer udviklernes arbejde, så har testeren en tilsvarende plan for de test-aktiviteter, der skal gennemføres undervejs. Testerne har en kæmpe indsigt i, hvordan produktet fungerer. Ofte har de faktisk et større overblik end udviklerne, fordi de tænker ud fra et bruger-perspektiv. Jeg kender f.eks. flere udviklere, der nægter at gå videre til næste gate i et udviklingsforløb, før testerne har lavet deres draft test design.«

Ifølge Rikke Hogrebe er Systematic et softwarehus, der respekterer sine testere højt. Desuden arbejder udviklere og testere tæt sammen i fælles teams og ikke hver for sig i separate udvikler- og testafdelinger.

Test afslører softwarens kvalitet

Rebecca Johannsen, Test Project Manager og personaleleder for 25+ test managere, testere, junior testere og praktikanter i Systematic’s Defence-sektion, uddyber:

»Der står en respekt omkring testerne her i huset, som jeg ikke har oplevet tilsvarende på andre arbejdspladser. Udviklerne lytter virkelig til testerne. Test er jo en undersøgelse af kvaliteten af den software, du har skrevet. Derfor er test enormt vigtig for udviklernes arbejde. Hos os vil udviklerne nødigt lukke featuren før der har været en tester ind over den. «

Rebecca Johannsen er Test Project Manager og er altid på udkig efter kandidater til test i Defence. Illus.: Kåre Viemose

Struktur og passion

Rebecca Johannsen er lige nu i gang med at ansætte nye test-praktikanter. Dem har Systematic typisk fire-fem af pr. semester og vil gerne have endnu flere. Desuden har Systematic slået en række fuldtids test-stillinger op. I jagten på egnede kandidater kigger man ikke kun efter en relevant teknisk baggrund, man leder også efter kandidater med nogle særlige egenskaber:

»Det handler om struktur, ordentlighed, passion og nysgerrighed. Man skal være god til at dokumentere, god til at stå fast på sine synspunkter og god til at snakke med folk. Især det kommunikative er vigtigt, for at man kan indgå i en god dialog med udviklerne,« forklarer Rebecca Johannsen.

Grundig onboarding
Ifølge Rikke og Rebecca kan man som ansat i Systematic forvente at blive taget godt imod og få tilbudt omfattende support undervejs.

»Vi har en virkelig grundig onboarding-proces. Som nyansat får man al den introduktion og de kurser, man har brug for. Alle nyansatte i test får også tildelt en mentor, så man altid har én at læne sig op ad, hvis man får brug for det.«

Desuden har man et test-netværk på tværs af husets afdelinger, og hvert år holder testerne deres interne konference, “Test24”. Systematic gør også meget for at coache og videreuddanne medarbejderne og indfri deres ambitioner og interesser. Man lægger årlige udviklingsplaner for hver ansat og følger løbende op.

Karrierevej med muligheder

Rikke Hogrebe og Rebecca Johannsen understreger, at i Systematic er test en karrierevej med mange spor, f.eks. som test engineer, test arkitekt, test manager eller automation tester.

»Som teknisk tester arbejder man typisk med integrationer, teknologier og non-funktionelle test som performance load, mens en klassisk analytisk tester sidder med feature test og produkt test på tværs. Man kan også vælge at undervise udviklere i automatiseret test. Kort sagt: Vi er et alsidigt udviklingshus, der dyrker medarbejdernes engagement og kompetencer. Vi viser stor tillid til den enkelte og giver masser af muligheder for at man kan udvikle sig. «