Stigende bekymring om energiforbruget i datacentre kan på sigt medføre ny lovgivning på området

Når eksperter ser på det globale energiforbrug, er drift af datacentre et område med en nærmest eksplosiv vækst. Så tidligt som 2025 kan datacentrene stå for 20 pct. af verdens samlede energiforbrug.

Man behøver ikke at hedde Greta Thunberg for at se, at den slags energiforbrug ikke er godt for klimaet.

EU udvider eksisterende regulativ

EU er da også i stigende grad blevet opmærksom på miljøpåvirkningen fra datacentre og dataopbevaring i det hele taget. Allerede i marts 2020 ændres spillereglerne dramatisk, når EU udvider det eksisterende regulativ for energiforbrug i almindelige computere og computerservere med regler for energiforbrug i servere og datastorage-enheder.

»Der er et stigende fokus på energiforbruget koblet til digitaliseringen, som vi bl.a. kan se med det nye EU-regulativ. Man kan derfor forestille sig, at næste skridt bliver, at EU også vil regulere inden for it-infrastrukturen, så det ikke kun er servernes energiforbrug, der reguleres, men energiforbruget for hele datacentret,« fortæller Anders Hansen, salgsdirektør for Danmark hos colocation-firmaet Digiplex.

Man kan selvfølgelig selv prøve at trimme energiforbruget til køling, men det er en hård og dyr opgave, hvis man ikke har det som kernevirksomhed.

Det budskab har vundet genklang hos virksomhedsledere i hele Norden, og hvis du har alle din virksomheds data liggende i et sikkert og energieffektivt on-premise datacenter, er du efterhånden et særsyn. Ifølge en Gartner-undersøgelse fra 2019 forventes det, at 80 pct. af virksomheder i 2025 vil have lukket deres traditionelle datacentre på grund af blandt andet network latency og GDPR.

Helt basalt kræver et on-premise datacenter nemlig løbende investeringer af både tid og penge til udskiftning og opgradering af slidte eller utilstrækkelige enheder til køling og strøm samt konstant opgradering af sikkerhed og teknologi for at følge med regulativer og interne og eksterne kunders krav. Meget af den hovedpine kan man aflevere til en ekstern leverandør og samtidig opnå energieffektiv drift uden at skulle bruge tid og ressourcer på det.

Hvor et gennemsnitligt datacenter har en ratio mellem totalt energiforbrug og netto energiforbrug til servere – den såkaldte Power Usage Effectiveness (PUE) – på 1,67, har nye energi-optimerede colocation-centre ofte en PUE omkring 1,2. Det betyder en energibesparelse på hele 30 pct.

Efterhånden som en serverpark bliver større eller mindre, ændrer dens PUE sig, men sjældent til det bedre. For medmindre du skifter UPS og kølesystem ud med et større eller mindre, hver gang et serverrack ryger ind eller ud, kommer du ikke til at tilpasse dit energiforbrug til dit reelle behov, og du vil enten bruge unødigt meget strøm eller have for svag infrastruktur, der ikke vil kunne trække læsset, når den virkelig skal.

»Hvis du har et in-house datacenter og flytter dele af din serverpark til skyen, har du stadig behov for køling, strøm og sikkerhed til de resterende del. Det mest almindelige er, at infrastrukturen bibeholdes, men at energieffektiviteten forringes,« forklarer Anders Hansen.

Men hvis de sidste serverracks står i et energieffektivt colocation-center i stedet, kan in-house datacentret lukkes ned. Sikkerhed og energieffektivitet forbedres, og vedligeholdelse bliver varetaget af colocation-centrets faste stab uden nogen belastning af brugernes tid og mandskab.

»Det er jo både I vores egen, kundernes og miljøets interesse, at vi ikke spilder energi. Vi kan spare på el-regningen og levere en billigere løsning til vores kunder, og lavere energiforbrug betyder mindre CO2-belastning for miljøet. Så på den måde mener vi, at alle faktisk vinder på det,« understreger Anders Hansen og påpeger, at en colocation-løsning også er en god løsning på et andet EU-regulativ: den store nyskabelse, GDPR.

Klokken er 22:00. Ved du, hvor dine data er?

For de strengere krav til datasikkerhed og afrapportering betyder, at det kan være en fordel at rykke sine data ud fra kontoret og ind i et såkaldt colocation-center, hvor ens eget hardware forsynes med køling, el og fysisk sikkerhed af den virksomhed, der driver centret.

Helt basalt kan en colocation-løsning betyde væsentligt bedre fysisk sikkerhed. Både fordi et colocation-center i modsætning til en kontorbygning eller et almindeligt firmadomicil er bygget specifikt til at forhindre adgang for uautoriserede personer, og fordi de virksomheder, der driver colocation-centre, har betydelig erfaring i at sikre deres kunders hardware mod alt fra strømafbrydelser til evil maid-angreb.

Colocation-centrene er til forskel fra mange in-house datacentre bygget på grunde, der er specielt udvalgt for at opnå den bedste driftssikkerhed. Det er steder, der minimerer risici, eksempelvis for oversvømmelse og brand i bygningerne.

En virksomheds data er dens mest følsomme ejendom, og hvis de bliver kompromitteret, kan det betyde et kæmpe tab af både penge og renommé. Men det er ikke kun hackere og konkurrerende virksomheders industri-spioner, der kan tiltvinge sig adgang til virksomheders inderste hemmeligheder.

Mange lande har i terrorbekæmpelsens navn givet sig selv ret til at tilgå data, der opbevares af virksomheder under deres jurisdiktion, selvom serverne er i et andet land. Data, som virksomhedernes samarbejdspartnere og kunder måske hellere så forblev private.

IDG og DigiPlex’s undersøgelse fra 2018 viste, at 60 pct. af nordiske virksomhedsledere ikke ved, hvilket land deres virksomheds data faktisk opbevares i.

Med en colocation-løsning undgår man den usikkerhed og opnår komplet vished om, hvor virksomhedens data befinder sig, og hvilken fysisk sikkerhed som omgiver dem.