Dansk it-darling smidt ud af DI-bestyrelse: »Enhver kan se, at det ikke ser kønt ud«

14. oktober 2022 kl. 10:40
emma flores
Canopylabs forretning bygger på en online læringsplatform ved navn The Lab. Illustration: Therese Moreau.

Som følge af at edtech-virksomheden Canopylab er kommet under tvangsopløsning, bliver virksomheden nu også sat på porten hos brancheorganisationen DI Digital, hvor den indtil nu har været medlem.

Det oplyser DI Digitals direktør Rikke Hougaard Zeberg i et interview med Ekstrabladet, hvor hun fortæller, at Canopylabs adm. direktør Sahra-Josephine Hjorth ved samme lejlighed mister sin plads i DI Digitals bestyrelse. Samtidig udtaler hun sig også om den række af kritiske artikler, som er blevet skrevet om Canopylab og Sahra-Josephine Hjorth i flere danske medier, herunder Berlingske, Frihedsbrevet og Version2.

»Jeg har jo ikke et dybdegående kendskab til de sager, der er blevet omtalt i medierne. Men jeg vil bare sige, at enhver jo kan se, at det ikke ser kønt ud,« siger hun til Ekstrabladet.

Ingen kommentarer endnu.  Start debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger