Web 3.0 vil gøre data-kagen større og ha’ individet med til bords
Det var svært ikke at tabe underkæben, da Facebook for nyligt tabte 788 milliarder kroner som konsekvens af skandaler omkring håndtering af persondata.
Siden da har vi også set store telecom-selskaber gå ud med hånden på hjertet og love, at de ikke videresælger kunders lokationsdata.
Med disse to lynnedslag står to ting nu lysende klart:
Markedet forstår værdien af at opbevare og anvende persondata.
Virksomheder forstår for alvor risikoen ved ikke at behandle brugeres data ordentligt. Derfor vil datasikkerhed – og informationssikkerhed – være en nøglefaktor fremadrettet sammen med en række andre elementer, der tilsammen giver virksomheder i den digitale verden en position, der gør det muligt fortsat og i større omfang at anvende og nyttiggøre brugernes data i Web 3.0.«
Persondata er blevet et nyt aktiv. Og med GDPR - General Data Protection Regulation - er ejerskabet af data definitivt blevet tilskrevet slutbrugeren. Eller datakilden.
Og dermed bliver det svært for de enorme databaser fra Web 2.0-paradigmet, hvor store tech-virksomheder i høj grad kunne privatisere og monopolisere den økonomiske værdi af persondata.
Med Web 3.0 vil opbevaringen af personlig information blive meget mere decentraliseret!
Vi kan allerede se eksempler på platformsvirksomheder, som giver deres brugere krypterede og sikre persondata-biblioteker, hvorfra den enkelte kan dele data med firmaer, han eller hun har tillid til og lyst til at interagere med på case-by-case basis.
Det betyder også, at hvis virksomheder skal have tilladelse til og mulighed for at bruge slutbrugerens data, så er de nødt til at fokusere på deres online databrand, dvs. troværdighed, likeability, brand-løfter og eksistensberettigelse, USP’er, kommunikation, datapolitik og -etik, klarhed i spyttet, brugervenlighed, bekvemmelighed, transparens og ikke mindst en datacentreret tilgang til IT-sikkerhed, herunder det, man kalder Data-Centric Audit and Protection (DCAP), som handler specifikt om datasikkerhed frem for firewalls, netværk, software-systemer og hardware – for ikke at glemme datakultur.
Vi vil med Web 3.0 se et langt mere de-monopoliseret internet, i øvrigt accelereret af bl.a. Internet of (every)Things, og succesfulde Web 3.0-hjemmesider vil på samtlige trin i kunderejsen være gennemsyret af et gennemtænkt databrand. Virksomhedsledere og IT-chefer bør tage sig i agt for Web 3.0, fordi dette ‘user utopia’ er ankommet, og det finder sted lige nu.
Men fremtidsspådomme og langsyn er der mange, der kan påstå at have. Så lad os kigge rationelt på, hvad vi ved. Vi tager lige PEST-turen og ser, hvor vi lander:
Politisk fokus på privacy og bruger-kontrol
Politisk og lovgivningsmæssigt har vi set er stor begejstring for at øge privacy. Og det fortsætter …
Herhjemme har vi først set og nu også mærket GDPR, som giver borgeren vidtrækkende rettigheder ift. ejerskab over data. GDPR gør det også muligt for borgeren at tage handling overfor virksomheder med hjemmel i artikel 20 og få sine data transporteret mellem virksomheder.
I Californien blev en ny lov vedtaget ved udgangen af juni 2018, som er den mest vidtgående regulering af datahåndtering i USA. Her giver man nemlig også borgeren mulighed for at sagsøge virksomheder, hvis der foregår såkaldte ’data breaches’. Magtforholdet mellem vriksomheder og brugere har fået en shock-behandling, og vi har knap nok fattet endnu, hvad der faktisk er sket.
Økonomisk
Som nævnt er markedet i den grad begyndt at reagere på vigtigheden af persondata og privacy.
IoT estimeres til at generere langt over 1 billion kr. globalt og det varsler om, at mængden af datapunkter vil stige markant med IoT. Som følge heraf, kan vi også kan godt regne med at se en del flere virksomheder, der tilbyder sikker og krypteret opbevaring af de persondata allerede i 2019. De vil ændre den data-infrastruktur, som vi kender i dag.
Social bevidsthed om værdien af persondata og nye brugerkrav
Generelt ser vi et øget fokus på persondata både i spalterne og på skærmene, som er med til at øge bevidstheden om persondata blandt borgere.
I Helsinki afholdes der i slutningen af august en international konference – MyData - og i USA har der i 2018 været afholdt ’Personal Data Week’ og andre lignende internationale kampagner.
En hurtig søgning på nettet viser, at det boomer derude med foreninger og konsortiums som TheDataUnion.eu, Personal data Trade Association og Personal Data Ecosystem Consortium, som skaber opmærksomhed, sætter fokus på og lobbyer for at borgere skal have og tage retten over deres data.
De nye systemer og infrastrukturer, der er på vej, vil også skubbe på nye forventninger til datasikkerhed og mulighed for at brugeren tager ejerskab over sine data. Ligeso Amazon og Netflex har ændret vores tålmodighed når det kommer til film og serier – Hvem kan ikke stadig huske de minut-lange menu-sekvenser og copyright-advarselssekvenser, som man var tvangsindlagt til i DVD-universet.
Det er ganske sandsynligt, at vi kommer til at se, at brugere vil kræve høj etik ift. databrug, brugervenlighed og sikkerhed omkring deres information.
Teknologi der fremmer privacy og kontrol
Væksten inden for det, man kalder Privacy-Enhancing Technologies (PET) er i fuld gang. Krypteringsteknologi er efterhånden ligeså veludviklet som Usain Bold og teknologien bliver anvendt flere steder. Udviklingen inden for Kryptografi og det, man kalder Differential Privacy har taget nogle vigtige fremskridt.
Den teknologi handler om at forhindre tab af privacy samtidig med, at de samme data bruges aggregeret, hvor de skaber værdi, forbedrer AI og skaber innovation og nye produkter
There you have it…
Men Web 3.0 skal ikke så meget ses som en trussel for de store tech-virksomheders eksistensgrundlag som en redningsaktion.
For Web 2.0 og tech-giganternes gøren og laden er måske godt for nogle få, men det er ikke bæredygtigt på sigt. De kan simpelthen ikke fortsætte derudaf med dem digitale anstændighed parkeret hjemme i startup-garagen, for risikoen for et anti-teknologisk backlash af dimensioner ulmer i horisonten.
Og det vil gå hårdest udover tech-firmaerne, men værst af alt også alle os andre, der sidder tilbage i mørket hvis dørene lukkes og lysene slukkes indtil generatorerne er kølet ned. Web 3.0 handler om at øge datakagen og maximere fordelene ved at invitere brugeren – datasubjektet - med til bords.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.