Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.
Blogindlæg

Warum kommt Google nicht aus Deutschland?

19. december 2013 kl. 12:5016
person
Hans Peter Bech
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.
person
Hans Peter Bech

I juni måned i år deltog jeg i et meget interessant møde i Berlin. Det Tyske Bundesministerium für Bildung und Forschung (Ministerium for Uddannelse og Forskning) havde inviteret til præsentation og diskussion af resultaterne fra et to-årigt forskningsprojekt med titlen: ”German Software Champions.”

På trods af at Tyskland (plus Østrig og den tysktalende del af Schweiz: DACH) er verdens andet største marked for software og ydelser relateret til software, så fostrer Tyskland ikke mange globale software brands. Det bekymrer den tyske regering, der frygter, at Tyskland bliver kørt agterud på dette hastigt voksende og for fremtiden særdeles betydende marked.

Resultaterne af forskningsprojektet er på nogle punkter helt forudsigelige. På andre punkter er der store overraskelser, som nok også rækker ud over de tyske grænser og måske helt ind i Danmark.

Tyskland er et stort marked

Det forventelige resultat fra forskningsprojektet er, at Tyskland i sig selv er så stort et marked, og at mange tyske softwarevirksomheder derfor ikke i udgangspunktet ser noget behov for at tænke internationalt. En tysk softwarevirksomhed med et relativt bredt produkt kan godt vokse til nogle tusind ansatte og foretage en børsnotering uden at have nævneværdige internationale aktiviteter. Hermed kan det tyske hjemmemarked faktisk imødekomme de fleste tyske softwareiværksætteres vækstambitioner.

Overraskelser

De overraskede resultater af forskningsprojektet, som jeg vil uddybe i kommende artikler, kan kort sammenfattes således:

  • Der er ingen signifikant sammenhæng mellem international succes og tilgang til ekstern kapital.
  • Der er ingen signifikant sammenhæng mellem international succes og udbud af kvalificeret arbejdskraft.
  • Tyske softwarevirksomheders meget produkttekniske fokus (i modsætning til fokus på markedet og brugernes behov) er ikke en begrænsende faktor for international succes.
  • Tyske softwarevirksomheders fokus på det tyske marked viser sig at være en stor hindring for internationalisering senere hen.
  • Tyske softwarevirksomheders ignorering af det internationale vækstpotentiale forklarer mangel på international succes.
  • Ledere i tyske softwarevirksomheder har typisk ikke noget personligt internationalt netværk og det begrænser deres internationale vækstmuligheder.
  • Tilhørsforhold til et ”cluster” spiller ingen signifikant rolle for international succes.

Hvad kan der gøres?

Til min store overraskelse foreslog de tyske forskere ikke, at der nu skulle pumpes tyske skatteeuros i Det Tysk Eksportråd AHK eller i styrkelse af Deutsche Industie- und Handelskammer IHK (som vel er det, der kommer tættest på vore Eksportråd, Erhvervsråd og Vækstcentre.)

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forslagene var mere rettet mod softwareindustriens virksomheder og dens organisationer. Så er det jo op til virksomhederne selv at afgøre, om de også ser den tøvende internationalisering som et problem.

Alle informationer fra forskningsprojektet findes her: http://www.german-software-champions.com

16 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Køb abonnementFå prøveabonnement

Jobs

Dine job
Vis alle
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
15
Chris Bagge
23. december 2013 kl. 22:20

Har i mange år arbejdet sammen med tyskere i Europæisk regi, og gør det stadigvæk. Min erfaring er bl.a. at de stadigvæk præges af af at man ikke kan modsige 'der alte'. Derved har nye unge ideer svært ved at komme frem. De er omhyggelige og arbejdsomme men den ofte meget formelle form gør at de har svært ved at 'tænke ud af boksen'. Det at arbejde uformelt som et team er nytænkning for mange af dem, men de unge kommer godt med.

De kan have en tendens til at forsøge at tromle 'deres' løsning igennem uden at lytte til andres argumenter.

Senest har de, i det område hvor jeg arbejder, trukket kortet "kritisk national infrastruktur" så de ikke behøver at følge fælles europæiske standarder.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
11
Carsten Olsen
20. december 2013 kl. 17:49

Der er kun to reelle drivkrafter bag innovation - krig og profit

Efter WW2 (og under) er dette ikke et argument der holder.

Hvis vi tager TCP/IP som eksembel. Så er der ingen af de involverede der var drevet af profit eller krig. De blev heller ikke rigere (men de blev tilfredse).

I det hele taget virker profit "ikke motiverende" faktisk modsat på "innovative folk" : Se film

Argumentet med krig var rigtigt under WW2, men mange af de mennesker der opfandt noget, havde kun som mål at udslette Hitler. (De havde dog ikke fået bevillinger hvis der ikke var krig) Af det kan man kun lære at det er vigtigt at nogen af de klogeste hoveder (eliten) får så mange penge så de ikke: - er nød til at tænke på penge.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
16
Chris Bagge
23. december 2013 kl. 22:24

Foregængeren til TCP/IP og Internettet, DARPA-net var direkte drevet at et militært behov. Et behov for at skabe et datanet der autonomt kunne håndtere, at nogle af knudepunkterne blev 'slået ud' d.v.s. ødelagt p.g.a. militært angreb.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
12
Hans Peter Bech
22. december 2013 kl. 12:49

I det hele taget virker profit "ikke motiverende" faktisk modsat på "innovative folk"

Det er jeg meget enig i. Hvad der lige motiverer den enkelte person til at være opfindsom og nyskabende er meget individuelt. Penge er langt fra det vigtigste incitament.

Noget andet er, hvad der får virksomheder til at lade deres medarbejdere bruge tid (og penge) på innovation. Her er profit og krig fortsat de store drivkræfter. Med øget velstand bliver der også plads til mere filantropisk innovation og det er jo særdeles positivt.

Det er et emne, der nok fortjener sin helt egen tråd.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
3
Morten Lund
19. december 2013 kl. 21:02

... hvis ikke der træffes nogle vigtige beslutninger på EU plan eller endnu større. Heldigvis ser det nu ud til at der tænkes i de baner. Jeg kan godt forstå USA når de med megen koncentration har opnået den monopol lignende position som de har, at de våger og vogter over den. Det har i lang tid været sådan at alt hvad der ligner noget som kan blive til noget, enten bliver opkøbt eller inddraget i et forpligtende og bindende samarbejde der sådan set er 2 sider af samme sag. Kun strategisk politisk tilgang kan bryde gennem hinden. Hvis fremtidens handel styres fra en nation, hvor frie er vi så?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
6
Hans Peter Bech
20. december 2013 kl. 00:31

Amerikanerne har nydt stor fordel af risikovillige forsvarsbudgetter. Silicon Valley er bygget op på det amerikanske forsvars investeringer i udviklingen af radar- og sporingsteknologi under og efter 2. verdenskrig. Denne type budgetter har vi ikke i samme omfang i Europa og de er svære at skabe "syntetisk." Som man siger: Der er kun to reelle drivkrafter bag innovation - krig og profit.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
10
Morten Lund
20. december 2013 kl. 15:26

Da konsekvensen af at give op er så stor som den er, håber jeg at der kommer en holdningsændring. Hvem husker ikke krigen mellem star office og ms office. I dag er libre office gratis. Og det kan det samme. Det er softwarens store akilleshæl. Den er så billig at kopiere. Det er ikke designer køkkener vi taler om. Innovationen er sådan set let nok. Vi skal blot innovere en måde at få kræfter samlet på, så sprækkerne i det monopol som består i dag, kan åbnes op. Det vi skal sprede ud er jo opfundet og lige til at kopiere. Og hvorfor? Fordi hvis det bliver ved sådan som nu, sidder USA på alt, om ikke alt for mange år. Den der styre handlen, styre alt. Man kan så sige at hvis vi ikke opfordre til innovation, vil de blot løbe fra os på så mange andre punkter. Her skal vi så også blot kopiere, men denne gang samfundsformen i USA.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
14
Morten Lund
23. december 2013 kl. 12:13

Man kan selvfølge indvende at det at kopiere ikke er en særlig værdig måde at tænke og drive forretning på. Man skal så bare huske at det også går den anden vej. Hvad f.eks Japansk og Tysk bilindustri ikke har opfundet og udviklet for så kort tid efter at sidde i GM og Ford kan jo slet ikke tælles.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
2
Maciej Szeliga
19. december 2013 kl. 14:24

...ud over at det ikke kan ses på betalingsbalancen ?

Regeringen (og dermed ministeriet) har en interresse i udenlandsvæksten ikke pga. virksomhederne men på grund af betalingsbalancen, det har virksomhederne ikke da de har rigeligt på sit hjemmemarked. Hvorfor vokse på usikkert område når man kan vokse lige så godt i sin egen trygge baghave?

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
4
Hans Peter Bech
20. december 2013 kl. 00:22

Den tyske betalingsbalance har det fint med et overskud på €20,4 Mia. i september i år. Tyskland klarer sig altså rigtigt godt på mange andre områder, og mon ikke der er software gemt i mange af de produkter, der sendes over grænsen til nabolandene. Jeg er enig med dig i, at man ikke kan klandre den enkelte softwarevirksomhed, men der er nu nogle forhold i Tyskland, som ikke spiller til deres fordel. Det vil jeg komme ind på i senere artikler.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
1
Christian P. Broe Petersen
19. december 2013 kl. 13:59

Jeg tror sproget er en stor hurdle. Jeg kender tyske IT chefer, der lyder som noget fra en Die Hard film når de tale engelsk, og de er lykkelige, når jeg så slår over i tysk. Det er nok også derfor, at det kniber med det internationale netværk. Der er da også især unge tyskere der er gode til engelsk, men generelt synes jeg de er lidt hæmmede af, at det er et stort marked og sprogområde i sig selv. For de er jo hammerdygtige til rigtig mange ting. Bare check hvor mange fede ting der står noget med Fraunhofer IIS på.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
9
Christian P. Broe Petersen
20. december 2013 kl. 09:43

Jeg tror ofte det er danskere der "griner af" en mærkelig accent på engelsk. Min fornemmelse er, at folk med engelsk som modersmål er så vandt til at høre alle mulige udlændinge tale sproget, at de er ret forstående over for det.

Accent er intet problem. Halvdelen af mine kolleger er Indere eller fra andre eksotiske steder, og de har meget mere accent end jeg har (hos nogle går det dog endda ud over forståeligheden). Men mine oplevelser med en del tyske IT folk er, at de reelt har store problemer med at kommunikere på engelsk, så det er altså ikke bare at det lyder sjovt, men at de simpelthen ikke kan udtrykke sig, og endnu mere ikke så gerne vil (altså nok fordi de er lidt flove over det). Jeg er fuldstændig ligeglad med deres accent. Men jeg ved bare at de falder helt til ro, og kommer igennem meget mere, hvis jeg slår over i tysk, hvor det på engelsk ofte bliver noget forkrampet noget. Det skal siges at det jo ikke er ALLE der har det sådan, men en del, og en del er meget i den branche synes jeg. Herhjemme er det meget usædvanligt at finde IT folk der har et problem med engelsk. Det kan godt lyder denglish hos nogen, men de har ikke noget problem med at kommunikere.

Og det der med dokumentationen er jeg også rendt ind i. Prøv bare at kigge i ABAP koden i SAP. Der findes stadig mange tyske udtryk og kommentarer i, på trods af at SAP jo netop er en af de virksomheder som ER nået stort ud over hele verden.

Tyskerne skal nok overleve. De kan en masse, men da de bestemt også kan kode, så kan jeg da godt forstå at de stiller sig selv det spørgsmål.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
8
Hans Peter Bech
20. december 2013 kl. 09:22

Jeg tror ofte det er danskere der "griner af" en mærkelig accent på engelsk. Min fornemmelse er, at folk med engelsk som modersmål er så vandt til at høre alle mulige udlændinge tale sproget, at de er ret forstående over for det.

Ja, og tyskerne er udmærket klar over, at når de er på udebane, så må de tale engelsk (eller fransk, spansk, kinesisk etc.). På hjemmebanen taler de helst tysk og er faktisk også særdeles tolerante overfor eksotiske accenter i sproget.

  • more_vert
    • insert_linkKopier link
5
Hans Peter Bech
20. december 2013 kl. 00:26

Det er helt klart en meget stor ulempe og faktisk en af grundene til at mange tyske virksomheder ikke har fordel af "spill-over" effekten. Med hjemmesider og dokumentation på tysk alene er de svære at få øje på ude i den store verden. For os, der kan tysk, er det jo en stor fordel :-)

  • more_vert
    • insert_linkKopier link