Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

War, war what is it good for…absolutely tech

2. april kl. 21:5212
Det er vigtigt at indse at man investerer i militæret, ikke for at gå i krig, men for ikke at gå i krig. Det burde vi gøre hurtigere og i større stil, da der er mange positive side effekter ved det: teknologisk innovation styrkes, den generelle teknologiske kompetence i samfundet øges, produktudvikling støttes og bedre produkter af højere kvalitet udvikles.
Artiklen er ældre end 30 dage

Vi springer alle flosklerne over om hvor chokerede vi er og hvor vanvittigt det er, at der er krig i Europa, for at springe frem til virkeligheden. Den er ikke væsentligt forskellig fra, hvad den var i januar: de vestlige frie værdier med demokrati og lige ret for alle er truet fra flere sider. Autokratiske regimer både indenfor og udenfor Europa har gradvist elimineret frihedsrettigheder og liberale værdier. Det var altid blot et spørgsmål om tid før det ville bryde ud i væbnet konflikt, for den største trussel mod autokrater, plutokrater og andet godtfolk af den kaliber er frihed, velstand og demokrati. Specielt hvis det er tæt på. 


Er fred det samme som fravær af militær, eller det modsatte?

Derfor er det godt at se at den vestlige verden er vågnet op og alle støtter op om at forsvare disse værdier. Det er gået op for politikere over en bred kam at det betyder, at vi skal investere massivt i militæret. Det kan for mange gode fredselskende mennesker virke som spildte penge, som er smidt ud af vinduet. Og for fredelige mennesker der bare gerne vil have fred er det dobbelt spildt, fordi militær opfattes som det modsatte af fred. Men den analyse er forkert. 

Selv tilbage i de glade hippie dage blev denne opfattelse af fred er lige med minus militær udfordret. I Hoola Bandoola Bands episke klassiker “Fred (TIll Melanie)” tackler de netop det problem (hvis man ikke har hørt dette 13 minutter lange nummer kan jeg kun anbefale at gøre det)

 

Är det verkligen fred, vi vill ha
Till varje tänkbart pris
Är vi alldeles säkra på det
Att det värsta av allt är krig

(...)

Med freden kommer segraren
Och han som slogs och stred
Får på böjda knän och med huv'et lågt
Ta emot den starkes fred

 

Artiklen fortsætter efter annoncen

For de, som ikke er svensk kyndige, så problematiserer sangen ønsket om fred til enhver pris. For med freden kommer sejrherrens betingelser. At der er fred betyder nemlig ikke nødvendigvis, at der er rimelighed til eller, at der ikke bliver brugt magt. Diktaturer er jo nogle af de mest fredelige steder, for sejrherren (diktatoren) tvinger sin fred i gennem. 

Det er derfor vigtigt at indse at man investerer i militæret, ikke for at gå i krig, men for ikke at gå i krig. Men et andet og mere interessant perspektiv i en teknologi kontekst er, at der med investeringer i militær også følger andre ganske væsentlige positive eksternaliteter (eller benefits som almindelige mennesker kalder det). 

 

Hvad er krig så godt for?

Se på USA, de har investeret massivt i deres militær, som dublerer som en slags jobtilbud/understøttelse. Man kan altid få job der og i stedet for, at folk sidder og folder hænder og skriver jobansøgninger, får man lov til at lave noget, der kan bruges til at finde et “rigtigt” job bagefter. 

Samtidig har det amerikanske militær været uundværlige for udviklingen af teknologier, som f.eks. det her internet, som gør at du kan læse denne artikel nu. DARPA er en af de væsentligste enkeltstående kræfter i bag den moderne verdens teknologi. Andre honorable mentions er GPS systemet, computerens grafiske user interface, og selv Apple’s SIRI startede sit liv som et DARPA projekt.

Men USA er et dårligt eksempel, da der er mange andre faktorer, der gør, at de har særstatus. Det gør det svært at generalisere til andre lande, hvad de har gjort. Et bedre billede på vores virkelighed her i Danmark og Europa er Israel. De har fra starten været omringet af fjender af demokrati og frihedsrettigheder. De er vant til at leve med truslen om vold som en del af dagligdagen, og det virker ikke til, at de er skræmte. Israel bruger omkring 5,6% af deres BNP på militæret , hvor vi i Danmark har et politisk ønske om i 2230 måske at nå op på de krævede 2%. Jeg har faktisk selv tidligere argumenteret for at investere i militæret før her på Version 2 for fem år siden, men det lyttede politikerne sjovt nok ikke til den gang. Måske det er anderledes denne gang.

Det burde være mere og hurtigere vi investerede i militæret. For investering i militær har som sagt en positiv påvirkning af andre områder, i særdeleshed teknologi. Hvis vi kigger på antallet af Unicorns per lande, så er bare top seks illustrativ: USA (460), Kina (300), Indien (93), Israel  (30), UK (30), Frankrig (24) Lille bitte Israel med deres befolkning, der er knap en halv gang større end Danmarks er nummer fire lige efter Kina og Indien, som har populationer der er hundrede gange større. Efter Israel finder vi de første Europæiske lande: UK og Frankrig. De er sjovt nok også dem med højest fokus på militær i Europa. Men Unicorns er kun et indicium på at teknologi drager nytte af investering i militær. Der er flere gode grunde til at investering i militær har spill over effekter på teknologi generelt. Lad os prøve at kigge på dem. 

 

Afledte effekter 

For det første er moderne krig i stadig højere grad afhængig af teknologi. Det er ikke sikkert at dette ville være tilfældet i middelalderen eller endda i 2. verdenskrig. Teknologi bruges til at samle informationer, transport, logistik og mange andre ting end bomber og våben. Disse er i særlig grad mulige at optimere med teknologi. Det er også problemer som den ikke militære verden har. Derfor kan teknologiske løsninger indenfor den militære verden ofte overføres på den civile verden. Radaren er et eksempel på en militær teknologi, som blev udviklet i militært regi, men bruges civilt og i særdeleshed GPS teknologien har haft en transformativ påvirkning af moderne civil teknologi.

For det andet, bliver en stor mængde af mennesker, der aftjener deres værnepligt fortrolige med teknologi fordi de har lært det i militæret. Jeg aftjente godt nok ikke min værnepligt i militæret men i beredskabskorpset, men her havde vi en Signal Special deling, hvis opgave var at sørge for kommunikation i mange forskellige krævende omstændigheder. Jeg selv valgte den mere simple vej med brand og redning så jeg kan ikke sige med sikkerhed hvad de lavede, men selvom de nok i praksis mere blev specialist i at finde steder i landskabet, hvor man kunne købe den bedste kage, så lærte de også en hel del om kommunikationsteknologi. Jo flere der gennem deres værnepligt har fået praktisk og teoretisk viden om brug af teknologi, jo bedre er vi rustet som videnssamfund. Et eksempel på dette kan ses af kommunikationsplatformen Viber, som blev udviklet af to Israelske venner, der var IT chefer i det Israelske militær. Eller Argus Cyber Security som blev grundlagt af tre soldater venner fra Unit 8200 som er en del af den israelske efterretningstjeneste. 

 

En anden måde militæret påvirker teknologi positivt er ved at de sponsorerer og køber nye teknologier. Det er med til at skabe et lokalt marked, som USA og Israel har vist. En af de vigtigste ting for at udvikle teknologifirmaer er, at der er et marked for dem. Det offentlige kan være en god kunde, som kan være med til at støtte udviklingen af nye teknologier på forskellig vis. I militæret bliver det liv og død, men også gennem kontrakter mere sikkert for firmaet som udvikler en teknologi. Det var sådan Oracle startede med at få en kontrakt til at udvikle et database produkt til det amerikanske militær. Et andet eksempel er Palantir, som efter terrorangrebene 9. september 2001 udviklede avanceret teknologi til at indsamle information. De har i høj grad været båret frem af gode faste kontrakter med det amerikanske militær

 

Et produkt der skal virke for militæret er modnet på et helt andet niveau end andre produkter. Hvis man laver en webshop eller en eller anden deleøkonomi ting, så betyder det knap så meget hvor hurtigt siden loader, om den overhovedet lige er oppe på det tidspunkt eller om ordren når frem. Eller hvis man laver en elektronisk dims, som går i stykker efter et par uger, så kan man jo bare give kunden en ny. Med militær teknologi er det noget helt andet, for her er der i sagens natur liv på spil. Det skaber en hel anden sense of urgency og kvalitetsfokus, hvilket gør at produktet er modnet på et helt andet niveau. Opfindelsen af EpiPen er et eksempel på dette. Den stammer fra den såkaldte ComboPen udviklet af Sheldon Kaplan for  Survival Technology til automatisk at levere modgift mod nervegas i blodet. EpiPen gør det samme men til almindelige menneskers allergier. At udvikle et produkt til at levere medicin i blodet uden medicinsk assistance er ikke en triviel sag, men den militære applikation var med til at sikre udviklingen af et modent og sikkert produkt. 

 

Krig og fred ... og teknologi

Derfor, hvis vi vil have fred i verden, så lad det være vores fred baseret på frihed, demokrati og retfærdighed. Kun ved at være den stærkeste kan det lade sig gøre. Det gør vi ved at investere i militær. Som vi har set er det heldigvis ikke spildte penge, for investeringer i militær er forbundet med en række positive sideeffekter inden for teknologi. Militære investeringer kan både være med til at sikre de værdier vi tror på og fokusere udviklingen af innovative teknologiprodukter af høj kvalitet for samfundet og menneskeheden generelt. Det ville være bedst hvis alle kunne være gode venner og hjælpe hinanden. Det er desværre ikke tilfældet. Derfor bør vi gøre vores bedste på at vende en dårlig situation til noget positivt. Investering i militær teknologi kunne gjort på den rigtige måde gøre det.  


 

12 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
12
13. april kl. 15:08

Det mest positive ved værnepligt er, at man i den alder, hvor man stadig er påvirkelig, bliver tvunget til, at være sammen med mennesker, som har andre livsopfattelser, og mål, end dem man blev lullet ind i hjemmefra, og man får lært, at folk fra andre landsdele også er en slags mennesker, selvom de taler på en sjov måde.

13
13. april kl. 15:14

Jep. Det samme siger alle, der har været i nægterlejr!

11
6. april kl. 20:44

Der er ingen tvivl om at vi ikke skal ønske at vi eller nogen andre oplever Putins fred. Ukraine oplevede den i årene op til nu hvor Putin hældte bunker af korruptionspenge i Ukraine, sendte snigmordere ud og endda forsøgte at slå en præsidentkandidat ihjel.

Så ja vi skal være de stærkeste og vi skal vinde. Vores fred handler om at lande bør have demokrati, retsstat, markedsøkonomi, menneskerettigheder, etc. Og ja, vi er ikke altid helt gode til det.

Nu har vi slækket på forsvaret i årevis. Resultatet er at der er gigantisk efterslæb som skal indhentes. Der skal givetvis også bruges en bunke penge på R&D og der er fantastiske muligheder for Danmark og Europa. Det er ganske klart at vi skal forberede os på at krig kommer til at se meget anderledes ud i fremtiden. Når man ser værdien af Javelin missiler og simple DJI droner i Ukraine så er det ganske klart at alle der forbereder sig på gårsdagens krig vil tabe stort.

9
6. april kl. 20:39

Der er ingen tvivl om at vi ikke skal ønske at vi eller nogen andre oplever Putins fred. Ukraine oplevede den i årene op til nu hvor Putin hældte bunker af korruptionspenge i Ukraine, sendte snigmordere ud og endda forsøgte at slå en præsidentkandidat ihjel.

Så ja vi skal være de stærkeste og vi skal vinde. Vores fred handler om at lande bør have demokrati, retsstat, markedsøkonomi, menneskerettigheder, etc. Og ja, vi er ikke altid helt gode til det.

Nu har vi slækket på forsvaret i årevis. Resultatet er at der er gigantisk efterslæb som skal indhentes. Der skal givetvis også bruges en bunke penge på R&D og der er fantastiske muligheder for Danmark og Europa. Det er ganske klart at vi skal forberede os på at krig kommer til at se meget anderledes ud i fremtiden. Når man ser værdien af Javelin missiler og simple DJI droner i Ukraine så er det ganske klart at alle der forbereder sig på gårsdagens krig vil tabe stort.

8
6. april kl. 14:57

Hoola Bandoola Bands ideolog har ret i, at den stærkes fred ikke er en troværdig og stabil fred, men at svaret derfor skulle være at gå i krig for en bedre fred er ikke en given sag. Krig og vold er en for kaotisk måde at skabe positive ændringer på, og verden rummer da også så rigeligt med eksempler på, at fredelige metoder faktisk fungerer bedre.

Den norske fredsforsker Johan Galtung udviklede i 1960erne begrebet Strukturel Vold, der rummer visionen om en Positiv Fred, der først ville kunne tage form, når også en social retfærdighed var opnået. De fleste fredsfolk ser da også konflikter som en sund og naturlig del af livet, da fred netop ikke er en permanent tilstand, men et mål der uafbrudt skal arbejdes for at fastholde, udbygge og forbedre.

7
5. april kl. 14:07

Militær har været godt fordi det har været et kapløb, en konkurrence. Om at lave våben der kunne gennembryde løbende bedre panser og forsvarsværker. Men det er også vigtigt ikke at lade omkostninger løbe amok. En 20.000 kr drone skal ikke koste 200.000 bare fordi den er til militæret. Den kan bygges til hobbybrug for 1000-2000 kr.

6
5. april kl. 14:07

Militær har været godt fordi det har været et kapløb, en konkurrence. Om at lave våben der kunne gennembryde løbende bedre panser og forsvarsværker. Men det er også vigtigt ikke at lade omkostninger løbe amok. En 20.000 kr drone skal ikke koste 200.000 bare fordi den er til militæret. Den kan bygges til hobbybrug for 1000-2000 kr.

5
5. april kl. 14:07

Militær har været godt fordi det har været et kapløb, en konkurrence. Om at lave våben der kunne gennembryde løbende bedre panser og forsvarsværker. Men det er også vigtigt ikke at lade omkostninger løbe amok. En 20.000 kr drone skal ikke koste 200.000 bare fordi den er til militæret. Den kan bygges til hobbybrug for 1000-2000 kr.

4
4. april kl. 14:26

Mange gode pointer. Du glemte lige en af de vigtigste pointer - lige nu.Drop EU forsvarsforbeholdet - NU - ved folkeafstemningen!

Fordi forsvars-samarbejde (uden uforklarlige forbehold) med vores naboer (med samme værdier som os selv) er en væsentlig forudsætning for at forhindre krig.

F.eks kan EU samarbejdet være afgørende for

  • koordinering af militære investeringer
  • forsyningssikkerhed for alt fra energi, råvarer og medicin
  • Cybersikkerhed
3
4. april kl. 14:25

Mange gode pointer. Du glemte lige en af de vigtigste pointer - lige nu.Drop EU forsvarsforbeholdet - NU - ved folkeafstemningen!

Fordi forsvars-samarbejde (uden uforklarlige forbehold) med vores naboer (med samme værdier som os selv) er en væsentlig forudsætning for at forhindre krig.

F.eks kan EU samarbejdet være afgørende for

  • koordinering af militære investeringer
  • forsyningssikkerhed for alt fra energi, råvarer og medicin
  • Cybersikkerhed
2
4. april kl. 14:25

Mange gode pointer. Du glemte lige en af de vigtigste pointer - lige nu.Drop EU forsvarsforbeholdet - NU - ved folkeafstemningen!

Fordi forsvars-samarbejde (uden uforklarlige forbehold) med vores naboer (med samme værdier som os selv) er en væsentlig forudsætning for at forhindre krig.

F.eks kan EU samarbejdet være afgørende for

  • koordinering af militære investeringer
  • forsyningssikkerhed for alt fra energi, råvarer og medicin
  • Cybersikkerhed
1
4. april kl. 14:25

Mange gode pointer. Du glemte lige en af de vigtigste pointer - lige nu.Drop EU forsvarsforbeholdet - NU - ved folkeafstemningen!

Fordi forsvars-samarbejde (uden uforklarlige forbehold) med vores naboer (med samme værdier som os selv) er en væsentlig forudsætning for at forhindre krig.

F.eks kan EU samarbejdet være afgørende for

  • koordinering af militære investeringer
  • forsyningssikkerhed for alt fra energi, råvarer og medicin
  • Cybersikkerhed