Vi skal ikke begrænse antallet af it-studiepladser, hvis vi vil høste de højthængende frugter

Danmark er i dag et af de mest digitaliserede lande i Europa. Men vi har et stort problem, og det er manglen på talent og it-specialister, som skal være med til at drive den fortsatte digitalisering og ikke mindst udviklingen af digitale ydelser i den offentlige sektor.

I den seneste måling fra Digital Economy and Society Index (DESI), der udgives af EU og fungerer som benchmarker på, hvor godt EU-landene klarer sig inden for digitalisering, er Danmark placeret som nummer ét ud af 27 lande. Vi er førende i internetadgang, nummer to i integration af digital teknologi og digitale offentlige tjenester og nummer fire i menneskelig kapital. 

Det står værre til, når det kommer antallet af it-specialister, som vi uddanner om året. Her ligger Danmark på en ottendeplads med 4,9 procent eller knap 4000 it-specialister årligt, og det er desværre ikke nok. Manglen får ikke kun konsekvenser for de virksomheder, som må sige nej til ordrer. Det påvirker også digitaliseringen i det offentlige.

Hvad kan vi så gøre? For det første skal vi have flere unge ind på vores it-uddannelser. Det er paradoksalt, at regeringens og Folketingets politiske aftale om “Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark” har haft planer om at skære i antallet af it-studiepladser. Den endelige plan er nu på plads – og tænk sig, at vi er et sted, hvor vi skal glæde os over, at der ikke bliver skåret i it-uddannelserne. Det betyder reelt set, at den mangel, der er nu, kun vil blive større. 

Den digitale økonomi er i kraftig vækst og rummer et enormt potentiale for øget udvikling og velfærd. Men nøglen til at realisere det potentiale er netop den specialiserede arbejdskraft, og derfor fejler den politiske prioritering af midlerne. I stedet for at fastholde status quo, skal vi investere i fremtiden.

Interessen skal vækkes

Vi skal arbejde med kultur og branding af it-området. Fødekæden skal bygges op allerede i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Der er brug for, at flere unge får interesse for it, og tilvælger det som karrierevej. Iværksætteri og digitalisering er lige så vigtigt som matematik, fysik og dansk. 

Vi skal også fortsætte med at have fokus på at få flere unge kvinder til at søge ind på it-uddannelserne – og fastholde dem. De udgør kun 22 procent af de it-specialister, der bliver uddannet. Hvis vi kan skubbe til den skæve kønsbalance, får vi ikke alene flere kandidater, vi åbner også op for mere innovation, da vi i dag reelt har blinde vinkler på, hvordan vores teknologi virker, og hvilket potentiale for nyudvikling der er. 

Kompetenceløftet skal dog ikke kun ske igennem de videregående uddannelser. Generel opkvalificering og efteruddannelse af den eksisterende arbejdsstyrke er også et vigtigt område, der skal sættes mere fokus på. 

Endelig skal vi skabe bedre vilkår for, hvordan vi tiltrækker flere udenlandske it-specialister. Det tager typisk 5-6 år at færdiguddanne en it-specialist. Men med det behov for specialister, vi ser hos virksomhederne nu, er vi nødt til at se på, hvordan vi får rekrutteret flere it-specialister fra udlandet, og får det gjort lettere for udlændinge at komme hertil.

Vi skal fastholde vores internationale førerposition ​i digitalisering. Derfor skal vi investere i IT og STEM – og ikke mindst invitere til et innovativt partnerskab mellem universiteter, erhvervsliv og kommuner om, hvordan vi bedst får uddannelse ud til hele Danmark. Lad os sammen skabe de rammer, der fremmer de kompetencer, vi skal leve af, og ikke bremser dem.