Vi skal fortsætte den digitale rejse, corona har kickstartet

Corona kom som et chok for uddannelsesverdenen. Pludselig skulle eleverne undervises gennem en skærm uden det vanlige fysiske møde. Eleverne skulle motiveres til at modtage og optage læring derhjemme med en stor portion selvdisciplin. Nogle elever havde det rigtig skidt med dette. Enten, fordi deres hjem ikke var egnet som undervisningsrum, eller fordi de savnede det sociale element i deres skolegang. Andre elever havde det godt med for en stund at have mere ro og mulighed for at planlægge skolearbejdet selv eller være fritaget for at skulle passe ind i de sociale dynamikker i klasserummet. Det foretog Danmarks Evalueringsinstitut EVA en undersøgelse af i februar 2021, hvor man kan læse mere detaljeret om, hvordan elever, undervisere og ledere oplevede den første nedlukning i foråret 2020.

På erhvervsskolerne var vi generelt godt klædt på til den digitale undervisning. Særligt på de erhvervsgymnasiale uddannelser, hhx og htx, var det forholdsvis nemt at omstille til online-undervisning, selvom eleverne i visse fag – især på htx – for eksempel manglede laboratorie- og værkstedsfaciliteter.

På erhvervsuddannelserne så billedet anderledes ud. Med mere end 100 forskellige uddannelser, hvor langt de fleste involverer maskiner, materialer og møder med fysiske kunder, var det en noget anden udfordring. Det var svært for frisøren at klippe hår digitalt, for mureren at mure med en mus og for den detailhandelsuddannede at sælge uden butik. Med undervisernes opfindsomhed og gåpåmod lykkedes det dog i høj grad at få båret eleverne igennem på trods af de lange nedlukningsperioder.

Vi higer ikke efter de gamle dage

Nedlukningerne var præget af kriseløsninger, som kunne fungere i en periode, hvor vi måtte gribe den åre, som hurtigst muligt kunne få båden på ret kurs. Det er godt, at både elever, undervisere og ledere er tilbage på skolerne. Det har vi savnet.

Dog synes jeg, at vi alt for hurtigt er hoppet tilbage i de gamle rammer. Det virker som om, at vi på mange områder er genstartet der, hvor vi slap før corona - både i undervisnings- og ledelsesrummet. Alle møder skal pludselig være fysiske igen, og vi bruger igen gladelig tid på transport, som både er uproduktivt og dårligt for klimaet. Jeg er klar over, at der er brug for at se hinanden fysisk. Men når euforien har lagt sig, bør vi kigge på, hvad de digitale muligheder også kan fremadrettet. Vi skal ikke tilbage til de gode gamle dage, men bruge de dyrekøbte erfaringer konstruktivt.

Det skal vi tage ved lære af i fremtiden.

Det digitale skal berige det fysiske

Jeg mener, at det digitale bør bygge ovenpå det fysiske, så vi kan møde eleverne bedst muligt. Digitalisering kan for eksempel være et hjælpemiddel til differentieret undervisning, så underviserne kan udfordre elever, der har brug for det, og hjælpe de elever, som skal have en ekstra hånd i ryggen.

Digitalisering vil ikke kunne erstatte den praktiske undervisning på erhvervsuddannelserne. Men det kan med sikkerhed berige den, og det kan være med til at forberede eleverne på den digitale virkelighed, der venter, når de er færdige med deres uddannelse.

Lige nu er der et stort behov for at eleverne ser hinanden fysisk på skolerne, men det må ikke sætte en kæp i hjulet for det videre arbejde med digital undervisning. Jeg tror på, at der skal være nogle fælles spilleregler – eller i hvert fald grønt lys fra politisk hold – til, at vi kan udvikle og afprøve flere hybride, fleksible læringsformer, der kan gavne elever og fungere for lærerne ved siden af den fysiske undervisning.

Debatten om digitalisering af undervisning kan lidt skarpt opdeles i de digitaliseringsbegejstrede og de nærhedsbegejstrede. Det er ærgerligt. Man bør i stedet se på, hvordan de forskellige måder at bedrive undervisning på, kan berige hinanden. Hvad kan digitaliseres, og hvad kræver fremmøde? Hvor bliver undervisningen bedre af at blive digitaliseret, og hvor bliver den dårligere? Hvordan lærer eleverne bedst muligt?

De voksne skal med på vognen

Et andet sted i uddannelsessystemet, hvor jeg mener, vi skal have omsat vores gode corona-erfaringer til permanente initiativer, er på voksen- og efteruddannelsesområdet.

Hvis vi kan opkvalificere mennesker med lidt uddannelse eller omskole ufaglærte og faglærte til nye jobs inden for områder som grøn omstilling ved, at de kan modtage undervisning i deres eget hjem, kan det være, at flere vil være tilbøjelige til at være med. Mange voksne er utrygge ved skolen, og et rystende antal voksne er sluppet igennem uddannelsessystemet uden at kunne læse og regne. Det kan vi ikke være bekendt. Vi skal have sat ind med en ordentlig indsats overfor voksne, som for eksempel er ordblinde, og så skal der fut under livslang læring.

Sponseret indhold

Webinar: Det er ikke nok at sikkerhedskopiere din data

It-sikkerhed

Skal vi have flere med på uddannelsesvognen hjemmefra, så forudsætter det selvfølgelig, at man har digitale færdigheder og kompetencer til at kunne modtage undervisning via skærmen.

I et vidensnotat fra Reformkommissionen om 2. generationsreformer står der, at over en million danskere har svært ved at bruge en computer til at løse hverdagsopgaver. Det skal der gøres noget ved. Vi kunne starte med at gøre det muligt at få et ’digitalt kørekort’, hvor alle kan opnå basale it-kompetencer, som gør den enkelte i stand til at modtage digital læring, eller som er direkte anvendelige på arbejdsmarkedet.

At sætte ind her er en god mulighed for at få alle med på vognen, så vi ikke får et A- og B-hold i vores samfund.