Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Vi har brug for flere kaos ingeniører

4. marts 2022 kl. 16:108
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Har du lyst til at være kaos ingeniør? Ja, sådan et stillingsopslag landede i min inbox for nylig. Det var alligevel nyt for mig. Jeg plejer at få tilbud om at blive landskabsarkitekt eller DevOps specialist. Altsammen noget jeg føler mig smigret over at blive sat i forbindelse med, men noget som jeg vil være aldeles inkompetent til at bestride som job. Teksten til denne kaos ingeniør stilling beskrev, at jeg var særligt udvalgt til netop dette tilbud. Selvom jeg måske godt kunne rydde lidt bedre op på skrivebordet og i penalhuset synes jeg alligevel ikke, at jeg særskilt udmærker mig ved nogen synderlig kaotisk adfærd eller fremtoning, så derfor læste jeg videre for at forstå, hvad denne eksotiske stilling dog kunne være.

Det er åbenbart en ting som man ansætter specifikt til nu om dage. Arbejdet gik ud på at opbygge evnen til at lave kaos eksperimenter. Det lyder jo interessant og man tænker at andre i verden netop nu måske har fået ansat sådanne kaos ingeniører som rådgivere for politiske ledere. Denne formulering fra opslaget kunne være copy paste fra et andet jobopslag som politisk rådgiver i vores nærområde: “Mindset to identify and explore chaotic situations and conduct formalized assaults“. Men det må blive ved formodningerne.

Jeg sprang over tilbuddet og endda den generøse sum af $69, hvis jeg kunne henvise til en, der fik jobbet for at gå tilbage til min Sudoku. Men det er sigende at disse evner begynder at blive efterspurgt, og det er nok en disciplin, der ikke skal forveksles med kaospiloter, men som vil komme til at fylde mere i en stadig mere kompleks verden.

Ifølge sitet https://principlesofchaos.org/ defineres det således: “Chaos Engineering is the discipline of experimenting on a system in order to build confidence in the system’s capability to withstand turbulent conditions in production”. Man kunne umiddelbart sige, at det var sammenfaldende med standard test, men det stikker dybere, for chaos engineering går ud fra en moderne virkelighed, hvor systemer altid eksisterer sammen med andre systemer. Det er specielt interaktionerne mellem systemer og systemelementer, der her er i fokus. Kaos opstår når systemet begynder at opføre sig radikalt anderledes end hvad, der kunne forudsiges ud fra delelementernes individuelle opførsel.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efterhånden som software bliver afhængig af stadig flere delelementer er dynamikkerne, som kan opstå mere komplekse. Hvis en klassisk monolitisk applikation med en database skal testes er det ligetil at teste og forudsige system opførsel: hvis den virker så virker den, hvis ikke så må man jo beslutte om man vil have en failover mekanisme som den skal skifte over til, eller bare oprette en ticket og vente på IT support får det op at køre. Det har konsulenter og infrastrukturudbydere jo tjent kassen på i årtier. Men hvis man har en moderne applikation, der kører på mikroservices, måske på flere forskellige cloudplatforme, hvor databasen er distribueret og systemkomponenter er afhængige af forskellige DNS og firewalls. Hvad sker der så hvis en af noderne i et cluster fejler? hvad hvis firewallen eller DNS går ned? Hvad sker der hvis trafikken øges pludseligt? Hvad hvis en region af AWS går ned? det er den type spørgsmål vi i stigende grad får brug for at stille og finde svar på. Ofte vil vi kun finde svaret ved at prøve og se, hvad der sker hvis vi fremprovokerer fejlen fordi det er umuligt at forudsige systemets samlede adfærd ud fra enkeltdelenes.

Vi har derfor brug for at udvidde vores koncept for test, som normalt slutter ved systemtest (eller i praksis ofte modul test) med en økosystem test. Det er dette ekstra niveau af test, som en kaos ingeniør står for at teste. For selvom systemet fungerer fint betyder det ikke, at alt er fint. Hvis dynamikker med andre elementer i økosystemet får det til at bryde sammen, er det jo vigtig viden. Det er en af de konsekvenser det har, at vi har bevæget os væk fra de monolitiske applikationer til distribuerede som default. Vi skal derfor omfavne kaos og starte på at uddanne en masse, ikke kaos-piloter, men kaos-ingeniører.

8 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
6. marts 2022 kl. 07:27

Det er da dejligt at se, at der rundt omkring er begyndt at være bemanding nok i IT afdelingerne til at nå til konkret system-test. At gamle nisser vil sige, at behov for løbende system-test er en design fejl. Og andre nisser vil sige, vi er lykkelige hvis vi bare får en reggresionstest op og stå, bare engang imellem. Så må man sige, det bobbler af overskud at oprette sådan en stilling. Lyder som en 'FANG' ting.

5
5. marts 2022 kl. 19:07

Med hensyn til ortografisk frihed her på Version2; well ... jeg satte 'bindestregen' mellem 'kaos' og 'ingeniør', da jeg citerede overskriften - ikke fordi jeg er "pedant", men fordi jeg følte, at nok var for stramt med en "fuld" sammentrækning, som fx i "elektroingeniør".

Som sagt, nød jeg humoren i "kaos-ingeniør", fordi man som ingeniør ofte må forholde sig til et element af "kaos" ude i 'virkeligheden'. Særlig hvis man i undervisning/formidling skal interagere med ikke-ingeniører.

Så tak - for et morsomt og læs'værdigt "blogindlæg".

4
5. marts 2022 kl. 16:01

Mange tak for dette. Nu skriver du, at det er et citat, men jeg kan simpelthen ikke finde "citatet" i min tekst. Kan du udpege helet sætningen for mig så jeg kan få den rettet?

Jeg bruger ganske rigtigt bindestreg i sidste sætning, men her står der noget andet end det du citerer. Det var for at markere fokus på ordet kaos og introducere en taleinspireret pause imellem kaos og emfase på det efterfølgende ord, da jeg troede, at man ville nyde en vis ortografisk frihed her på version2.

Jeg er ked af, hvis jeg ikke får alle ord rigtigt, selvom jeg prøver hårdt. Jeg er ikke professionel journalist og får ikke penge for at skrive på Version2. Min motivation kommer ikke af at sidde med retskrivningsordbogen og sørge for at alt står i vinkel. Tidligere læste min far korrektur på alle mine artikler, men han er død for lidt mere end et år siden. Jeg kan bare godt lide at udtrykke mine ideer og få feedback på dem, og det er tit en meget stor gave, hvad der kommer i kommentarsporet her på Version 2, som er med til at bevæge mig og mine ideer. Du vil derfor nok også i fremtiden være i stand til at finde fejl i mine blog posts. (eller var det et ord?)

2
5. marts 2022 kl. 13:09

hvad det sikkert ikke er.

1
4. marts 2022 kl. 20:12

Eller bare lidt fornuftig tegnsætning, som 'bindestregen i nedstående citat:

Vi har brug for flere kaos-ingeniører