USA's Højesteret hørte i dette forår to sager, hvor sagsøgerne prøvede at begrænse rækkevidden af "Section 230", det hjørne af USAs love der holder "online platforms" fri for ansvar for hvad deres brugere uploader.
En af grundprincipperne i USA's Højesteret er dog, at de ikke udsteder "advisory opinions", dvs. sagerne skal have substans og dommen skal kunne gør en faktisk forskel.
Som alt andet i den juridiske lønramme, er der skrevet tykke bøger om hvad det betyder, men i sidste ende betyder det, hvad dommerne siger det betyder.
I denne runde slap YouTube og Twitter med skrækken, det lykkedes ikke sagsøgerne at overbevise dommerne om, at deres påstande og krav var substantielle nok, til at dommerne behøvede at tackle det svære spørgsmål der blev stillet - i denne omgang.
Det er nemlig en vigtig detalje at sagerne kun var på "motion-to-dismiss" stadiet, dvs. hvor den ene part har prøvet at overbevise dommeren om at påstandene og kravene er så indlysende ubegrundede, at domstolen bare skal lukke sagen.
Dommene kan læses her:
https://www.supremecourt.gov/opinions/22pdf/21-1496_d18f.pdf
https://www.supremecourt.gov/opinions/22pdf/21-1333_6j7a.pdf
Højesteret har sendt sagerne retur og med mindre en af parterne bliver bløde i knæene, må sagerne gå deres gang ved de lavere domstole, indtil de, evt. igen kommer for Højesteret, tidligst om et par år.
Spørgsmålet i sagerne er egentligt reelt nok:
Alle er enige om at Section 230 siger, at det er brugern der uploader, som er ansvarlige for lovligheden af det indhold de uploader og at Twitter, Google, FaceBook osv. ikke behøver sidde proaktivt og checke altsammen for overtrædelser af al mulig lovgivning, inden de viser det til andre brugere.
Men derefter hører enigheden op. Der er f.eks ikke enighed om hvad platformene har pligt til at gøre når indhold bliver anmeldt som ulovligt, hvor hurtigt det skal gøre det osv. osv.
Men hvad så når disse platformes "recommendation algorithms" tager fat i ulovligt indhold, f.eks ISIS videoer, og promoverer dem overfor andre brugere, alene for at platformen tjener flere penge, men med den bivirkning, at de hjælper ISIS med at rekrutere fanatiske idioter ?
Jeg kan afsløre at teksten i Section 230 ikke kommer i nærheden af at nævne dén situation, bla. fordi loven er fra slut-halvfemserne og skrevet på foranledning af dial-up ISP'er som Prodigy, AOL, der var bekymret for at blive sagsøgt, hvis en mindreårig utilsigtet kom til at se billeder af nøgenhed.
Derfor er det er kun Højesteret kan afgøre om spørgsmålet er indenfor eller udenfor stregerne af teksten, og der er tydeligvis ikke noget indlysende svar på spørgsmålet, når sagen er nået til Højesteret. Men der skal altså mere gods på sagen, før vi får svaret.
Når sager kommer for USAs Højesteret indsender gud og hver mand "Amicus Curia" (Lat: "Ven af retten") dokumenter, for at "hjælpe" dommerne med at dømme rigtigt.
I praksis er det mest lobbyorganisationer for store industrier og juraprofessorer der dyrker den hobby og ofte er indholdet så forudsigeligt at dommerne åbentlyst udtrykker foragt under den mundtlige procedure.
Et argument der dukker op gentagne gange i Amici's holdninger i disse to sager er "Tænk dog på Internettet!", sagt i samme tonefald og på samme måde, som når religiøse organisationer prøver at få "dem der" forbudt, med henvisning til "Tænk dog på Børnene!".
Den specifikke formulering der bruges er på formen "…{end|destroy|ruin} the [free|successful] Internet as we know it." som sidste ord, i sidste sætning i et afsnit og meningen er at lukke diskussionen ned: "Der kan kun være en vej og det er vores!"
Jeg har lagt mærke til at netop dét meme har bredt sig en del på det sidste, her er f.eks Bruce Schneier:
»Congress is currently [...] would destroy the free Internet as we know it.«
Med al den respekt jeg har for for Bruce Schneier, så gør det næsten ondt på mig, at høre ham argumentere på det niveau.
Set i det mest positive lys er "Tænk På Internettet" et "Vi ved hvad vi har, vi ved ikke hvad vi får" argument, fordi afsenden ikke kan se nogen mulig forbedring, som ikke vil gå ud over netop de attributter ved Internettet som afsenderen værdsætter, hvad enten det er udsigten til ufattelig profit eller for absolut privatliv og anonymitet elle rnoget helt andet.
Men det er i bund og grund stadig bare en lavpandet "Enten er du med os, eller også er du imod os" parole, om et komplext menneskerettighedsspørgsmål, hvor sort/hvide svar nærmest per definition er umulige.
Et samfund kan ikke fungere, hvis banditter i habitter kan slippe afsted med alt, bare de "glemmer passwordet" hver gang retssystemet kommer efter dem.
Men det kan heller ikke fungere, hvis journalister ikke kan beskytte deres kilder, eller hvis whistleblowere, hemmelige agenter og menneskeretsaktivister ikke kan flyve under radaren, når der er bæ nok på bræddet.
Og ingen ved deres fulde fem, kan acceptere en verdensorden, hvor halvdelen af befolkningen, på grund af det køn de er født med, bare må acceptere at leve hele livet i en lind strøm af perverse stodderes uterlige udgydelser.
Men for ca. halvdelen af jordens befolkning er "Internettet som vi kender det", der hvor man bombarderes af nedladende kommentarer, skældsord, lumre forslag, dickpicks og det der er værre, uden at politiet eller politikerne kan eller vil gøre noget ved det, stortset uanset hvor groft det bliver.
Så f**k "Internettet som vi kender det" og lad os i stedet få en seriøs debat om Internettet som det burde være.
/phk
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.