Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Varmechecken – den gode business case?

Af Martin J. Ernst15. september kl. 21:594
For selv om vi kan høste gevinsterne fra et godt datagrundlag, så vil der altid være fejl i data. Og hvor lidt fejl skal der være før vi ikke bliver ramt i vores retfærdighedsfølelse, så det bliver en god business case?

Denne blog er ikke for at hylde en beslutning, som er taget af en minister i den nuværende regering. Slet ikke hylde grunden til den udbetaling, som er foretaget. Det er en af grundene til at ministerens navn ikke bliver nævnt. 

Denne blog er født, fordi jeg gerne vil hylde det datagrundlag, som har skabt muligheden for en hurtig udbetaling af denne check. Dette datagrund er med til at skabe de digitale løsninger for os alle. Dvs. dette er et eksempel på, at vi kan høste gevinsterne af det arbejde, som har været på vej i et par år. 

Naturligvis derfor kommer jeg forbi mit yndlingsemne, business casen, og betragtninger omkring dette. For selv om vi kan høste gevinsterne fra et godt datagrundlag, så vil der altid være fejl i data. Og hvor lidt fejl skal der være før vi ikke bliver ramt i vores retfærdighedsfølelse, så det bliver en god business case? 

 

Varmechecken – vi har et datagrundlag, som ikke mange andre lande kan matche! 

Vi kender alle til varmechecken, som blev udbetalt. Hele princippet i dette er, at vi hurtigt skulle gøre noget. Der blev skabt – antager jeg kvalificeret – et (også) kvalificeret task force, som ud fra de registre, som vi har i Danmark - en brutto liste over folk - som skulle have en varmecheck. De fik nogle klare kriterier, som er beskrevet i den lov, som blev gjort vitterligt: Lov om engangstilskud til husstande med lav indkomst og varmekilder omfattet af ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022 (retsinformation.dk) 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dette kunne vi gøre, da vi har – sammenlignet med andre lande – et meget veludviklet datagrundlag. Dette er gjort tilgængeligt via Datafordeleren (LINK) Herunder CPR, BBR og plan.dk og en række super engagerede mennesker med passion for netop det datagrundlag, som var nødvendigt for at dette kunne være muligt. Det kunne gøres superhurtigt og med begrænsede omkostninger. 

 

… men vi fokuserer på fejlene! 

Udfordringen er, at selv om vi har et super godt datagrundlag, så vil der altid være fejl i det data. Er der fejl i input – så kommer der også fejl i output. Det er rudimentært. 

Det var umuligt at forudsige, hvor meget der var fejl i. Og hvis man vidste dette, så var fejlene sorteret fra. 

De oplevede fejl vakte hele befolkningens vrede omkring retfærdighed. Det hele fik en tur i pressen og på de sociale medier. Jeg forstår det godt, for det er vores penge, som bliver forvaltet her. Hvorfor skal en studerende på et kollegie have 6.000,-? Eller hvad vi nu kunne trække frem af gode eksempler?  

Jamen vi kendte risikoen blev der sagt (helt sikkert skrevet ind i business casen). Og det skal gå stærkt. Se bare argumentationen her: Vi kendte risikoen for fejl, siger minister om varmecheck-kaos - TV 2 

Personligt syntes jeg bare ikke det er godt nok. Det rammer nemlig også min retfærdighedssans. 

 

Det er så her business casen kommer ind i billedet …

Vi kan ikke garantere for alt. For vi ved godt, at hvis vi skal være et nyk bedre, så koster det bare eksponentielt mere end det seneste nyk, som var taget. Det koster en halv jetjager, hvis vi vil gå fra 99% oppetid til 99,5% oppetid. Det koster mere end en almindelig gadecykel, hvis ens carbon-jeg-skal-give-dig-skal-jeg cykel lige skal tabe sig 100 gram mere og komme under de magiske 7 kg (som nogle stræber efter, at en cykel skal veje).   

Hvad kunne vi så gøre i dette tilfælde? 

Udfordringen var her, at dette skulle gå stærkt. Det betyder, at alle former for datavask var udelukket. 

Det skulle være nemt, så der skulle ikke være en proces med at brugerne skulle søge. Dette ville sikkert også have givet eksempler på, at nogle fik penge, som ikke skulle. 

I litteraturen omkring business cases, så har vi et udtryk som hedder ”negative benefits”. Dette er lidt uheldigt oversat til ”negativ gevinster”. Det er en kontradiktion, som man bliver lidt forvirret over. Lidt det sammen som Polo St. Car (Polo er en lille bil og St. Car er en stor bil). 

Negative benefits er det, som interessenterne opfatter som et negativt udkomme af initiativet, som business casen handler om. Dette er nævnt fordi, de godt vidste, at en fejlmargen vil give en eller anden form for varme fra pressen, folk på de sociale medier etc. Havde de en mitigeringsplan for dette? Ja, det tænker jeg. Var det en storm, som kunne rides af? Ja, det virker sådan. Så måtte det have været en god business case. 

Hvad tænker du?

 

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
30. september kl. 16:38

tja, undskyldninger. i flg. BBR har vi i 25 år haft gasfyr, husstandsindkomst i 2020-2021 omkring 550.00 Vi har ikke fået varmecheck hvorfor?

3
21. september kl. 08:22

Nogle blogs giver respons på en særlig måde. Denne blog blev mere aktuel, da Statsrevisorerne i mandags valgte at Rigsrevisionen se på denne varmecheck. Se: Rigsrevisionen skal undersøge rod med varmecheck - TV 2 (https://nyheder.tv2.dk/politik/2022-09-20-rigsrevisionen-skal-undersoege-rod-med-varmecheck) Det ville nok ikke være korrekt at sige, at min blog har trigget noget i den retning. Faktisk er der nogle der mener, at jeg var for flink. Jeg valgte at skrive en blog om balancen mellem at noget skal gå hurtigt med de konsekvenser det giver, at det går hurtigt. Og kunne man ride stormen af efterfølgende.
Jeg gik specifikt IKKE ind i hvor data kommer fra etc. BBR er åbenlyst et sted, hvor datagrundlaget ikke er helt 100% korrekt. Det er der mange grunde til – bl.a. krav til opdatering og hvem som skal opdatere dette. Bl.a. vil man med sikkerhed kunne finde bedre data om hvem der har gasfyr hos bl.a. Evida. Det er måske ikke det eneste sted, hvor data var ikke helt korrekt. Det vil undersøgelsen vise. Jeg håber lidt denne sag blive en sag, hvor hastighed ikke i sig selv kan hellige målet. Og stormen kommer til at rase over dem, som har taget den beslutning.

1
16. september kl. 16:49

Du går lidt forbi input til datamængden. Intet datasæt er bedre end dets input, og i tilfældet med BBR er input i høj grad baseret på borgere, brugere og professionelle aktører, og al respekt for danskerne ... men at udbetale penge i den skala baseret på et så løseligt grundlag er vel en tvivlsom beslutning i første omgang. Så spørgsmålet er snarere hvorfor det "bare skulle gå stærkt"?

2
17. september kl. 12:31

Hej Bo Jeg kan godt se din pointe i at du mener jeg går lidt let forbi hele datakilde perspektivet. Det var ikke meningen at det skulle være let, men det skulle være balanceret. Hurtighed vs. korrekt. Der blev valgt en tilgang, som hed hurtigt. Dette kunne lade sig gøre overhovedet pga. det datagrundlag, som vi har fået i dag. Sammenlignet med andre lande, så er vi langt foran. Du har helt ret i at præmissen var at benytte sig af bl.a. BBR, som alle ved – og som du selv er inde på – er funderet på input fra borgere, etc. Dvs. validiteten af data kan diskuteres. Og præcis derfor er det mærkeligt, at når nu der er ramt forkert i et antal tifælde, så er der ingen mulighed for at korrigere dette. Men du spørger til præmissen: Hvorfor skulle det går stærkt? Svaret er vel: Det er valgår (for der er de facto udskrevet valg, da valgkampen buldre løs). Dette var en nem måde, at give en gave på. Ulempen: Lidt tæsk i medierne. Den red de nemt over.