Det har længe spøgt i mit baghoved; bruger vi det grå it-guld rigtigt? Eller bruger vi det overhovedet?
En af mine venner/kollegaer/underleverandører/samarbejdspartnere havde en rigtig dårlig oplevelse. Han kunne ikke få en ny konsulentopgave og efter meget langt tidssøgen tog han et job, som han dybest set ikke er glad for, da han har større evner og ambitioner. Han var lige fyldt 60. Efter hans udsagn var det årsagen.
Jeg tænkte i første omgang, at der måtte være en anden årsag. Men må sande, at der er en del pile, som peger den vej, at min ven har fat i kernen af problemet. Oplever ”de gamle” i samfundet nu det, som ”kvinderne” oplevede før i tiden? De bliver diskrimineret!
Er vejen frem den allerede brugte løsning - kvoter hos private og offentlige? Eller er det overhovedet et problem? Er vores økonomi så vanvittig stærk og god i disse år, at vi absolut ikke behøver at få gamle i arbejde? Eller er det blot de "gamle", der er kræsne?
Line Baun Danielsen går foran
Problemstillingen blev kort før sommerferien taget op af Line Baun Danielsen i flere omgange. Det startede med ”Stop så den aldersdiskrimination!” bloggen på hendes egen side, som igen prikkede hul på problemstillingen.
Hun fulgte op med bloggen ”Lige rettigheder til os over 50”, hvor en række problemstillinger blev trukket op.
Bl.a.:
1) Dagpenge (retten bortfalder, når vi bliver 65)
2) Medlemskab af a-kasser (du bliver tvangsopsagt som 65-årig)
3) Låntagning banker og realkreditinstitutter (strammere regler og mindre at låne over 60)
4) Boligkøb (Køber du bolig over 55, må du kun belåne den med 60% – mod 80% for en under 55)
5) Forsikringer til tab af erhvervsevne (erstatning falder gradvist med alderen)
6) Lønsikring (her kan du ikke tegne en aftale, hvis du er over 54-59 – med undtagelse hos HK, men ordningen bortfalder ved de 65)
7) Arbejdsløshed (50+ må kun være arbejdsløse i 13 uger, før vi sendes i jobaktivering, mens de 30-49-årige har dobbelt så lang tid)
Det gav hende en tur i mediemøllen for at tale denne sag. Line, fortsæt bare, vi er mange herude, som er enige med dig – men mange tør ikke stå frem. I min research til denne blog har jeg stødt på folk, som har besluttet at tage hele danske arbejdsmarkedet op til revision og se om de kan råbe nogle beslutningstagere op. Dermed kan de få gjort op med tåbelige systemer, regler, love, samt fordomme hos danske virksomheder i ledelserne – især niveauet under direktion er ifølge os et stort problem.
KMD har også fået ørerne i maskinen i denne forbindelse …
Det er ikke langt tid siden, at det kom frem, at KMD havde en regel, at der skulle en særlig tilladelse til at ansætte medarbejdere over 36.
Jeg tænkte med 47 somre på bagen, så var jeg – selvom jeg syntes, jeg er herre-fed på den fede måde, som en MAMIL kan være – angiveligt ikke i stand til at få et arbejde der. Det gav mig endnu mere blod på tanden for at hylde i samme kor, som Line også er i. For lige om lidt er jeg 50+ og dermed i segmentet for at blive glemt. Sendt ud på de udstødtes ø, som de gør nogle gange i Robinson Ekspeditionen (eller gør de – jeg har ikke set det i 100 år, for så gammel er jeg).
Var KMD bare uheldige, fordi de blev opdaget? Nu er der sæson for de store cykelløb, og der er det helt normalt at dope sig, man skal bare ikke blive opdaget.
Sandheden er, at mange over 55 år har meget svært ved at få job selvom kvalifikationer og kompetencer er meget flotte og ofte bredere end virksomhederne efterspørger. Derved er man jo ”overkvalificeret”, hvilket jo er helt klart en diskvalifikation, i hvert fald i Danmark. I mange virksomheder er det ikke HR-området, som ansætter medarbejdere, men de enkelte fagtekniske ledere.
Derfor kunne man få den mistanke, at de ikke vil ansætte nogen, der potentielt er lige så kloge eller klogere end dem selv – og derfor vælger de at ansætte unge kloner af sig selv. Er det sådan det hænger sammen – og hvor er diversiteten? Er vi ved at miste diversiteten på danske arbejdspladser? Man kunne få den tanke når de mest populære ledelsesbøger handler om ledelse, når man er omgivet af ”ja-sigere” – eller tager vi fejl her?
Vi har en overset gruppe af meget voksne og kvalificerede medarbejdere, som vi kan tage af først …
De Radikale vil gerne have mulighed for at importere arbejdskraft, da vi (arbejdsgiverne) skriger på arbejdskraft. Men hvad med vi tager fra den gruppe af oversete og stærkt kvalificerede medarbejdere, som går rundt derude og bliver mere og mere frustrerede i takt med, at de bliver mere voksne og får mere erfaring – hvorfor er det lige at virksomheder og ledere i disse ikke kan bruge dem?
Jeg har tænkt mig at dedikere et par blog til de skæbner, som har lavet en masse godt, men som pludselig bliver glemt. Nu er jeg spillemand en gang i mellem, og der har vi et udtryk mellem os musikere: *”En musiker går ikke på pension, telefonen holder bare op med at ringe …”. *
Hvis der er nogle, som gerne vil have deres historie fortalt, så kontakt mig. På den måde håber jeg, at deres telefoner begynder at ringe igen.
Hvad går galt her?
Som jeg var inde på tidligere i denne blog, så er jeg i målgruppen. Derfor jeg meget motiveret til at forstå, hvorfor det går galt?
Er det et resultat af;
* at vi mangler diversitet og gamle som unge kan arbejde sammen?
* at de gamle kræver meget – f.eks. 4 dages arbejdsuge?
* at de gamle ikke kan følge med? Og følge med hvad? Teknologi, arbejdsform etc.
* at lederne i virksomhederne er bange for, at de ikke kan leve op til ledelse af voksne og erfarne mennesker?
* at den generation, som hedder millenium, har en helt anden syn på at arbejde – end børn født i 60’erne er vokset op med?
Kan man ikke have en fælles kultur, hvis der både er gamle og unge i samme organisation?
Jeg savner HR i denne debat
Har HR spillet sig af banen i ledelsen af vores virksomheder? Eller er det faktisk dem, som trækker i at få yngre mennesker?
Hit me! Og vigtigt – hvad kan vi gøre?
Et er naturligvis at stille spørgsmål ved problemet – og selv om man ikke har svar på dette, så stille spørgsmålet: ”Hvad kan vi gøre her”?
Skal vi ikke fremhæve FNs 8. verdensmål, hvor *”Fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld og produktiv beskæftigelse samt anstændigt arbejde til alle”? *
Det er specielt det sidste i det mål, som er interessant her. Udfordringen her er, at man fokuserer på børn og handicappede. De ældre er overhovedet ikke nævnt. Bare se på delmål 8.5. ”Inden 2030 skal der opnås fuld og produktiv beskæftigelse og anstændigt arbejde for alle kvinder og mænd, herunder også unge og personer med handicap, og med lige løn for arbejde af samme værdi.”
Skal vi have dedikerede virksomheder, hvor der kun arbejder ”gamle mennesker”, da det er en del af deres forretningsmodel? Og vi pludselig ser investeringer fra Den Sociale Kapitalfond på lige fod med investeringer i virksomheder, som kun ansætter folk med forskellige udfordringer?
Hvad tænker politikkerne om dette? Har de hovedet drejet over i andre og åbenbart vigtigere problemstillinger? Hov – der kom det med kvoter igen!
Prøv at forestille os, at vi fik en gruppe til arbejde og måske arbejde længere. Hvor godt ville de ikke være for Danmark? Mere skatteprovenu, mindre slid på vores arbejdsløshedskasser, lønforsikring etc.
Hvad tænker I løsningen skal være?
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
