USA som uland
Jeg er netop hjemvendt fra en (ellers udmærket) ferie i USA, og igen har det slået mig hvor tilbagestående USA er på mange punkter, og hvor lidt vilje, der er for at gøre noget ved det. Udover de store ting såsom sundhedssystemet, så er der en del uhensigtsmæssigheder i det daglige liv, som jeg har bidt mærke i:
Når man køber ting i butikker, lægges salgsafgift (sales tax) oveni prisen, når man betaler. Det betyder, at man skal lægge f.eks. 7.89% oveni den angivne pris for at finde den reelle pris. I den stat, jeg besøgte, var det præcis 6%, så det var ikke helt så galt, men dog alligevel irriterende. De fleste stater i USA er større end Danmark, så hvis man i Danmark kan finde ud af at sætte prismærker i DKR inklusive moms på alle varer, så burde man i USA vel sagtens kunne finde ud af det samme. Dog kompliceres dette af, at mange lokalområder i USA lægger en lokal salgsafgift oveni statens afgift, så afgiften varierer mere. I denne tid med Internethandel er der yderligere et problem med salgsafgifterne: Når en butik sender en vare til en kunde i en anden stat, opkræves ikke salgsafgift (med mindre denne butik har "tilstedeværelse" i modtagerstaten), så man kender ikke prisen før man har angivet modtageradresse, hvilket gør det svært at sammenligne priser mellem forskellige webshops. Endvidere er det forskelligt fra stat til stat, om der opkræves salgsafgift af forsendelsesomkostninger eller ej. Salgsafgiften fungerer heller ikke som moms, VAT og lignende: Det er kun i det sidste salgsled, at salgsafgift opkræves. Der er så vidt jeg ved ikke nogen planer om at gøre dette system mere gennemskueligt for kunder eller webshops.
Hastighedsgrænser er angivet i MPH (miles per hour), hvilket i sig selv ikke er noget stort problem. Problemet er, at der er generel konsensus om, at disse hastighedsgrænser kun er vejledende, så folk forventer ikke at få bøder, med mindre de overskrider grænserne markant ("nine, you're fine, ten, you're mine"). Det betyder, at der reelt ikke er retssikkerhed: Alle overtræder i princippet loven, så politiet kan reelt forfølge udvalgte individer eller befolkningsgrupper for at overtræde fartgrænser, som alle andre uden konsekvenser overtræder. Endvidere er grænsen for, hvor meget man "må" køre for hurtigt flydende og kan variere fra område til område, så der er stor usikkerhed om de reelle fartgrænser.
Vandspildet i badeværelsesinstallationer er enormt. Der er sjældent en "lille skyl" knap, og ældre toiletter kan rask væk bruge 12-15 liter vand per skyl. Endvidere er skyllet ofte så dårligt, at der skal skylles flere gange. Brusere har ofte ingen indstilling for vandtryk (kun for temperatur), og når de er i gang, er vandtrykket enormt. Da samme skrueknap bruges til at tænde for vandet og justere varmen, skal man hver gang, man slukker for bruseren, bruge tid (og vand) på at finde den rigtige temperatur, når man tænder igen. Det betyder, at man sjældent slukker for bruseren under indsæbningen. I visse stater er der vandmangel, så dette ekstragavante vandforbrug er et reelt problem. Der er dog gjort noget ved sagen: Nyere toiletter må maksimalt bruge 1.6 gallons (ca. 6 liter) per skyl, men der er ikke krav om mulighed for mindre skyl, og brusere er stadig vandfald snarere end regnbyger.
Alle mål er i USCS (Unites States Customary System), hvor længder måles i tommer, fod, yards og mil, hvor en fod er 12 tommer, en yard er 3 fod og en mil er 1760 yards. Vægt måles i unser (1 ounce = 28,35g), pund og ton, hvor et pund er 16 unser og et ton er 2000 pund. Sjovt bruges gram til små vægte, hvilket ikke gør det lettere. Væskemængder måles i væskeunser (1 fluid ounce = 29.57ml, så vægten af en væskeunse vand er sjovt nok lidt mere end en unse), kopper, pints, quarts og gallons. En kop er 8 væskeunser, en pint er to kopper, en quart er to pints og en gallon er to pints. Dette system er ret svært at regne med, f.eks. hvis man skal konvertere et tal fra pund per tomme² til tons per yard² (sammenlignet med f.eks. omregning af gram per cm² til ton per m²), men der er ingen tegn på, at de er ved at skifte til det metriske system, udover at melposer og mælkekartoner i reglen har indholdet stående i gram eller milliliter i parentes efter målene i pund og quarts eller gallons.
Næringsindhold (fedt, kulhydrater, protein osv.) står angivet i gram per portion (serving). Da der ikke findes nogen standardiseret portion, kan det være svært at sammenligne to produkter for at finde det sundeste. Her foretrækker jeg klart at få næringsindhold per 100g. Fortalere for næringsindhold per portion siger, at det gør det lettere at optælle det samlede indtag af fedt, kulhydrater og protein i løbet af en dag, men da de angivne portioner sjældent har meget at gøre med reelle portioner, er de ikke til meget gavn. Madvarer er tilmed propfulde af sukker (eller majssirup) og kunstige farver. Det er f.eks. stort set umuligt at opdrive "rigtig" müsli -- i stedet kan man få granola, som er en slags müsli, der er ristet i rigelige mængder sukker, sirup eller honning. Og det er ikke ualmindeligt, at morgenmadsprodukter er farvet i alle regnbuens farver (se f.eks. https://www.instacart.com/kroger/products/70366-kellogg-s-froot-loops-cereal-12-2-oz). For at få de sukkerholdige produkter til at se sunde ud, står der f.eks. "Contains no cholesterol" med store bogstaver på pakken. Det har jeg sågar set stå på en pose sukker, ligesom jeg har set en pose sukker med store bogstaver proklamere at være glutenfri.
Der er meget få ting i USA, som jeg synes fungerer bedre end herhjemme. Dog er jeg glad for muligheden for at dreje til højre ved rødt lys (hvis ikke andet er angivet) og den tydelige skiltning med vejnavne (hvor man ofte i god tid får at vide, hvad vejene i næste kryds hedder). Generelt er USA en nation af bilister, så forholdene for biler er gode -- modsat fodgængere og cyklister. Dog forudsætter skiltningen, at man forstår engelsk -- man bruger meget lidt ikonografi, men meget tekst på skiltene.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
