Ulven kommer - eller er Amazon her egentlig ikke allerede?
Betyder dette tab per forsendelse en indirekte statsstøtte til en person, som over en enkelt nat blev verdens rigeste mand? Eller holder Amazon faktisk hånden under US Mail? Måske når nogle er for store, er det et forsøg på at stække deres vinger? Uanset hvad, så har det påvirket FANG aktierne og herunder Amazons aktiekurs.
Amazon?
Jeg forsøger at forholde mig til dette fænomen, som over en pæn årrække (20 år) ikke længere kun er køb af bøger, men køb af alt online og har bredt sig til bl.a. hosting (AWS – Amazon Webservice) og Prime (Netflix om igen). Efter at jeg satte mig den ambition at skrive en blog om Amazon, må jeg indrømme, at en blog ikke kan indeholde alle aspekter omkring dette ”fænomen”.
Den vinkel jeg vil lægge ned over denne blog har nøgleordet ”bessermachen” overfor kunderne. Dette nøgleord kan man også finde i deres vision: ”Our vision is to be earth’s most customer centric company; to build a place where people can come to find and discover anything they might want to buy online”. Dvs. et fokus på kunden – og deres platform og forretningsmodel drejer sig kun om det.
De har haft succes med at få noget til at virke inden for et vertikalt område (f.eks. salg af bøger) og ekspandere horisontalt (alt muligt andet), så de kan favne alt og tager det med over i AWS og Prime. Vel at mærke, hvor de forsat har en sund forretning og en god aktie på børsen (indtil Trump forsøger at skyde dem ned). Det er beundringsværdigt.
Dybest set er det en fantastisk historie, da det på mange måder er indbegrebet af den amerikanske drøm – en mand starter noget i en garage, som nu har overgået selveste Oracle eller Microsoft, hvilke er synonymer for den selvsamme drøm.
Hvad er det vi skal være bange for?
Teknik? Måske. Amazon har en kæmpemuskel her til at skabe state-of-the-art e-commerce platform (22,6 mia. $ på R&D. At man får skabt en vision, og eksekverer på den vision, så den i den grad rydder bordet – det er imponerende. I sidste ende handler det om kundernes gunst.
Skal vi være bange for, at Amazon kommer? Amazon er her jo allerede, men hvis de kommer med er et fysisk lager, skal vi så være bange for det? Måske. Det giver dem mulighed for at servicere danske produkter og danske kunder i højere grad end tidligere. Og dermed endnu flere markedsandele og endnu mere ”magt”.
Lad os dvæle ved problematikken, som allerede har ramt vores virksomheder. Eksemplet er musikforretningen Aage (jeg er så gammel, at jeg ikke anerkender, at de nu hedder 4sound og har gjort det i nogle år). Det har i mange år været stedet, hvor musikere købte deres nye udstyr som guitarforstærkere, trommer m.m. Jeg har selv som musiker (tillader jeg at kalde mig selv) bakket bilen op til Aages butik i Landemærket (København) og med et stort smil hældt et mini-lydstudie eller andet godt ind bagagerummet.
Nu sidder Thomann hårdt på dette marked for musikudstyr. De har haft så meget succes med dette, at deres hovedkvarter er blevet meget imponerende. Bare se billederne på Google Earth. Dvs. går man på nettet, er det ikke Aage, der er den første, man støder på (ved godt, de hedder 4sound, så det er det, man skal kikke efter). Her kommer Amazon og Thomann før Aage (som ikke en gang er på første side), når man søger på Google for køb af f.eks. et digitalklaver.
Det er ikke kun Aage, som er presset. Specialbutikkerne - f.eks. blæserinstrumentspecialisten Gottfried i Kronprinssegade – kan også mærke Thomann og Amazons ånde i nakken. Heldigvis har Gottfried et stort udvalg af high-end instrumenter, en unik viden, en historie der går over 200 år tilbage, et værksted og en service, hvor man f.eks. kan låne saxofoner og tilbehør, inden man køber det. Denne service slår både Thomann og Amazon med flere længder (de har simpelthen ikke denne service) – og noget som bliver meget svært at tilbyde med en ren online service.
Men hvis Amazon får et lager og køber butikker (som Toys R´us), så begynder online firmaet at blive off-line, og så tipper det. Måske forfiner Amazon igen en vertikal med denne succes og kopierer dette koncept (med kunden i centrum) ud til andre vertikaler. Måske ikke for Gottfrieds tilfælde, da Amazon ikke får et værksted for blæserinstrumenter, men de vil tage en bid af salget af low-end instrumenter og tilbehør.
Hvad kan vi gøre ved det?
Mit postulat er, at Amazon er her allerede med det, de er gode til. Måske får de et lager, men det betyder vel alene, at de kan shippe hurtigere, end de gør i dag, og måske vil danske produkter blive promoveret på denne platform? Betyder det så noget? Mit postulat (igen) vil være at leveringstiden måske er sekundær, så længe man har sparet en 1000 kr.-seddel.
Andre vil sige, at den hurtige levering afgør, hvem får ordren? Lageret betyder sikkert meget for Amazons interne business case, da de her kommer til at spare nogle penge på deres logistikbudget, plus at de får et større kundegrundlag til en platformen, som i forvejen eksisterer. Denne kostreduktion eller øget omsætning vil nok ikke komme kunderne til gode – men ryge direkte ned på Amazons bundlinje.
Det de konkurrerende virksomheder kan gøre, er at fokusere specielt på den fysiske service – som Amazon ikke kan give online – og den skal styrkes endnu mere. Dvs. de fysiske butikker bliver nøglen. Det skal være en oplevelse at komme ind i butikken. Jeg har tidligere været inde på Gottfried og deres unikke viden om blæserinstrumenter. Det kan de styre ved at bundte et køb af et instrument med en servicepakke (just som bilforhandlerne gør det). Det kunne være justering af instrumentet efter 3 mdr., 1. år, 2. år, coaching i instrumentet, forsikring, finansiering etc. Her til skal man se på megatrends indenfor retail, hvor offline og online smelter sammen med nye købsmønstre. Det er ”bessermachen” off-line.
Og det sidste vi kan gøre – vi kan i vores valg købe lokalt. For nogle år siden var der en kampagne som hed ”Køb dansk”. Måske skulle vi gøre det samme igen – alle sammen? På den måde fodrer vi ikke den amerikanske prærieulv, som allerede er helt inde i vores stue, men fodrer den granddanois, som vi har liggende i en kurv i den selv samme stue. Det er vores ansvar som forbruger om det er ulven eller granddanoisen, vi skal fodre og dermed få til at overleve. Fair nok granddanoisen skal bare lige lære at spidse blyanten, så den bliver lige så fræk som amerikanske prærieulv.
