Trine Bramsens længsel
Der er en sandsynlig forklaring på hendes indlæg, og hvorfor hun ikke vil fortælle den. Den kan samtidig sætte indlægget i perspektiv.
En effektiv metode til at analysere uheld, er at analysere hvilken information de involverede havde til rådighed i den aktuelle situation. Her går jeg den modsatte vej og analyserer informationen, for at finde frem til den bagvedliggende situation.
Trine Bramsen har en samfundsvidenskabelig uddannelse og var seniorkonsulent hos Deloitte Business Consulting fra 2007-11, hvor hun blev valgt til Folketinget, og hun har fortalt at hun ikke har forstand på IT.
Hendes indlæg er ikke udtryk for en logisk tankerække, og for detaljeret til kun at være udtryk for fordomme. Indholdet må altså være bestemt af hendes personlige følelser og dermed oplevelser.
Ifølge hendes indlæg har hun oplevet situationer hvor en "it-nørd", snakkede med uforståelige forkortelser, og hvor hun hverken kunne spørge hvad de betød, eller foreslå de snakkede om noget andet.
Hun må have set en del IT-folks påklædning, og haft tid til at forestille sig, hvilket tøj hun hellere ville se dem i – eller måske tage af. I hvert fald skriver hun om at reproducere IT-nørders gode arvemasse, en proces vi normalt skriver med tre bogstaver uden at bruge forkortelser.
Hun har haft tid til at overveje hvordan nogle mænd fra it-branchen kunne være gode partnere, men ikke været i situationer hvor hun kunne komme i tættere kontakt med dem. Jeg udelukker at hun er stalker og specielt følger mænd som arbejder indenfor IT.
Det virker som om hun har været i situationer, hvor hun kunne iagttage de pågældende mænd, og ikke bruge tiden på noget andet. Hun vil ikke omtale hvornår det har været, men omtaler en familiefest, hvor der er tilhørere i stedet for gæster. Det ligner en sproglig fejl med en dybere psykologisk betydning.
Der er en bestemt type situation, som passer med hendes karriere og det hun skriver i indlægget. Hun har som seniorkonsulent flere gange oplevet, at hun ikke forstod IT-folks forklaringer, men kunne ikke spørge og derved indrømme det. Hvem vil lytte til en konsulent, som først skal have forklaret hvad hun skal rådgive om?
Hun har i stedet brugt de dyre mødetimer på at tænke over udseendet af den IT-mand som lavede præsentationen, hans påklædning, og hvad hun gerne ville gøre ved den. At dømme efter indlægget har hun i hvert fald nogle gange også haft tid til at fantasere over, hvordan det ville være at møde ham en lørdag aften, hvordan han ville være som partner, og hvad der kom ind imellem.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.