Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Trådløs lyd til lavpris

4 kommentarer.  Hop til debatten
Blogindlæg17. april 2012 kl. 11:10
errorÆldre end 30 dage

Den udbredte Bluetooth-standard er ikke så tosset til at transportere lyd til og fra dit gamle radiogrej. Og så er det billigt.
Jeg tæller på knapper og grubler over at tage springet fra min aldrende Sony-receiver til de mere digitale og trådløse lytteglæder, som eksempelvis en lækker, men småpebret trådløs Sonos-løsning.

Mit anlæg består i kernen af et par britiske kvalitetshøjttalere med tilhørende gammel Sony-reciever. Anlægget er forbundet til en blu-ray-afspiller og et Philips-fjernsyn, som begge har adgang til internettet på henholdsvis trådløs og kablet maner. Så kan jeg streame fra min netværksdisk og få lyd ud af højttalerne, hvis jeg gider at se YouTube-klip via fjernsynet, som rummer universets mest kiksede internetnavigation.

Men det gider jeg ikke. Når en sløv processor og en tv-fjernbetjening er involveret, så spiller det bare ikke.

Lyd i lænestolen

Til gengæld holder jeg meget af at udøve min lørdagsrengøring og støvsugning med en Bluetooth-hovedtelefon på hovedet og min smartphone i lommen. Det bringer mig mobile og trådløse lytteglæder under det fysiske arbejde.
Derfor fik jeg tanken at forsøge at udvide de trådløse lytteglæder til også at omfatte radio- og tv-udsendelser. For det er faktisk meget fint at sidde lyttende i lænestolen uden ledninger. Og der er faktisk indtil flere muligheder for at indkøbe Bluetooth-baserede lydsendere, som kobles til analoge line-udgange på forstærkere og recievere. Prisen er få hundrede kroner.
Men så opstod tanken: Tænk, hvis jeg ikke bare kunne få sendt lyden over Bluetooth til mit headset. Hvad nu, hvis jeg kunne tage en tilfældig mobiltelefon, parre den med Bluetooth-enheden og så sende lyden ind i recieveren. Så ville det jo være nemt at glædes over egne og andres Spotify-playlister, eksempelvis.
Den slags enheder kunne jeg ikke umiddelbart finde. Men tilfældigvis snublede jeg over et enkelt fabrikat, da jeg kiggede forbi av-cables.dk, som iøvrigt er et veritabelt kabel-mekka med rigtig fornuftige priser.

Simpel lydklods

Navnet er mr Handsfree Blue Music Streamer, og produktet er totalt anonymt. Det ligner til forveksling en lavpris-strømforsyning, og plasticen er af billigste og sorteste slags. Men så er der lige en omskfter og et jackstik, og det gør hele forskellen. For det stik kan både levere lyd ind og ud af enheden, som blot kræver, at tilsluttet Bluetooth-grej understøtter A2DP-Bluetooth-profiler. Prisen er knap 400 kroner, og den anonyme enhed har nu fundet en fast plads i strømudtaget på bagsiden af min receiver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jeg har parret både smartphone og Bluetooth-headset uden problemer, og nu kan jeg streame musik begge veje med en o.k. lydkvalitet, mens jeg sidder og glor i Sonos-materiale og på det, der kan blive mit nye lydanlæg. Funktionaliteten er fin, og det eneste umiddelbare minus er, at der skiftes kabelforbindelse, hver gang man skifter fra lyd ind til lyd ud eller omvendt. For der er kun et enkelt jackstik på enheden.

Har du bedre løsninger eller gode tip om moderne lydtransport og integration med tv, så kommenter gerne.
/kurt

4 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
18. april 2012 kl. 14:24

Har selv brugt en app der hedder SoundWire ( https://play.google.com/store/apps/details?id=com.georgie.SoundWireFree&hl=da ) til noget der minder om dette. Alt lydoutput fra pc'en og så direkte til SmartPhone via wifi. Da jeg ikke ligger inde med et bluetooth headset kan jeg ikke sige hvordan dette virker sammen med app'en (og hvordan batteritiden sikkert bliver ganske uduelig), men den har virket upåklageligt sammen med anlæg og almindelige headphones. Det er kun enkeltvejs lyd, men det virker ganske fint med den gratis version.

3
18. april 2012 kl. 03:14

Jeg kunne godt tænke mig at få min lyd fordelt rundt omkring i huset fra min også gamle Sony Reciever og fra min Noxo2 internet radio. Jeg købte 5 af nedenstående til SEK 199,- stykket. Jeg bruger 1 af senderne som sender på 2.4Ghz båndet og rækker ca. 25-30 meter. Jeg har købt kvalitet PC højtalere som jeg har ståenden rundt omkring i mit hus. Og jeg har min lyd i alle rum. Jeg benytter kun modtagerne fra de andre.

http://www.clasohlson.se/Product/Product.aspx?id=101295747

Jeg købte først en fordi jeg ville være sikker på kvaliteten, men den er ekstrem fin. Og så købte jeg de næste 4.

Det er en enkel og billig løsning.

Jeg købte på et tidspunkt en FM sender i USA, men det er noget juks. Det giver støj. Dette er AD/DA konvertering så det går helt rent igennem.

Jeg har kun et problem med dem og det er min mikrobølgeovn slår dem ud :-)

Jeg har intet problem med mit WiFi.

2
17. april 2012 kl. 15:47

kan sende radiosignal til radioen, så er det bare at vælge samme frekvens

1
17. april 2012 kl. 15:26

er en Apple løsning. iPhone med mine medier, eller som medieafspiller. Kan smide det hele ind på anlæg eller op på TV via en AppleTV boks (Som slår alt indbygget airplay i diverse receivere). Det er Wifi, så god dækning i hele huset. iTunes server til det der ikke kan være på telefonen.

Så kan man køre bluetooth fra telefonen til headset, men grundet Wifi til telefonen er der dækning i hele huset.

Man kunne også bare købe nogle Apple Airport Express, hvis man vil nøjes med lyden, og have den ud diverse steder.

Bluetooth = short range Ethernet til resten.