Tjekditnet.dk - en halvhjertet one-size-fits-all-løsning
I midten af september sidste år bragte version2.dk en artikel om tjekditnet.dk. Dengang blev det fremhævet, at websitet ikke opfylder sin fornemste rolle, nemlig at fortælle danske forbrugere, hvilken slags internet de kan få, hvor høj en hastighed, de skal regne med, og hvor de kan købe det henne.
Vi var efterfølgende i dialog med Erhvervsstyrelsen, som dengang stod for websitet. Som relativt ny udbyder var vi ikke kommet på listen, og vi kom med en række konstruktive forslag til, hvordan sitet kunne forbedres, så det reelt kunne bruges af danskerne.
For der er ingen tvivl om, at tjekditnet.dk som et offentligt finansieret, neutralt opslagsværktøj har sin berettigelse.
Der findes i dag en række sammenligningssider på nettet, der hver især hævder at være uafhængige og have en liste over samtlige internetudbydere på markedet.
Det passer naturligvis ikke - disse sider er kommercielle spillere, og deres forretningsmodel består i at finde den internetudbyder, der vil betale mest for en kunde, og så ellers forsøge at lave et match mellem kunden og internetudbyderen.
Det var vores håb, at tjekditnet.dk ville gøre disse sider overflødige og sikre, at markedet blev mere overskueligt, så konkurrencen blev forbedret til fordel for forbrugerne og nye internetudbydere som os.
I dag kan jeg konstatere, at vi stadigvæk ikke er kommet på listen over udbydere på tjekditnet.dk, selv om vi har rykket adskillige gange siden sommeren sidste år, og det uundgåelige spørgsmål melder sig: Hvor svært kan det være at lave sådan et website og få det til at virke?
Et overambitiøst projekt
Jeg foretrækker at anvise en bedre løsning, når jeg kritiserer, så på med forbrugerhatten og lad os tage et kig på sagerne.
Det første, man lægger mærke til, er et kluntet design. De skal have point for at gøre websitet responsive, da størstedelen af brugerne må forventes at bruge en smartphone, mens de står mellem flyttekasserne og leder efter en internetforbindelse til deres nye lejlighed.
Men når man åbner siden på en computer, virker designet rodet og lettere skizofrent - skal man scrolle nedad for at finde en søgefunktion, skal man klikke på kortet i højre side, eller hvad skal man egentlig?
Lige så stille og roligt begynder der at tegne sig et billede af et oversized, overambitiøst, offentligt IT-projekt.
Det er tydeligvis tanken, at man skal kunne lave en speedtest og indrapportere den reelt målte hastighed sammen med sin fysiske adresse. Point for intentionen om at forbedre datakvaliteten, 03 for at have misforstået opgaven, da speedtesten kræver Flash. Der skar vi så lige samtlige iPhone-brugere og folk, der går op i sikkerhed, væk. Hvad var så pointen med at gøre websitet responsive?
Næste mærkværdighed: Danmarkskortet. Tanken er muligvis, at man skal kunne udlede noget generelt om tilgængeligheden af internet i visse områder af landet, men hvad skal den enkelte dansker bruge det til? Som forbruger er jeg ikke interesseret i, hvor hurtig en forbindelse naboen eller genboen kan få - jeg er udelukkende interesseret i, hvad jeg selv kan få.
Måske kan vi få opklaret mysteriet ved at kigge i sidens underrubrik:
> En oversigt over bredbåndsmuligheder til forbrugerne, kommuner og regioner
Er det meningen, at kommunerne skal finde noget relevant overordnet information ved at kigge på kortet med målingerne - og hvis ja, hvorfor i alverden er det så rodet sammen med et opslagsværktøj til forbrugere?
Tredie mærkværdighed: Der er en funktion, så man kan sammenligne bredbåndsdækningen i flere områder. Det er sikkert fint nok, men igen, hvad skal den enkelte borger bruge det til?
Så er der den med datakvaliteten. Den er angiveligt baseret på tal fra 2014, der er indberettet af de respektive udbydere. Dvs. potentielt 2 år gamle data, og der er sket rigtig meget på den tid - fx har Danmark fået indtil flere nye internetudbydere.
Og alene dette faktum gør, at Energistyrelsen, som i mellemtiden har overtaget aben med en stor del af bredbåndsområdet, burde lukke siden her og nu, da den således er misvisende og konkurrenceforvridende.
Kan vi gøre det bedre?
Det største problem med offentlige IT-projekter er feature creep. Hvad der sandsynligvis startede som en objektivt god ide ("Hey, lad os lave et værktøj, der gør det muligt for almindelige borgere at checke, hvilken slags internet de kan få - vi kan kalde det tjekditnet.dk!"), udviklede sig til en halvhjertet one-size-fits-all-løsning, der forsøger at tilgodese både almindelige borgere og diverse offentlige instanser på samme tid.
Men lad os se, om ikke vi kan finde på noget, der er bedre.
Allerførst en hurtig, præcis kravsspecifikation.
Målgruppen:
- Almindelige borgere, der skal finde ud af, hvilke former for internet, der findes på en specifik adresse
- Må forventes at anvende smartphones i mange tilfælde
Brugerfladen:
- Brugere skal kunne søge på en specifik adresse og få en liste retur
- Listen skal indeholde internetudbydere, der leverer på adressen, det bedste produkt, de kan levere, samt et link til udbyderens egen side
- Listen skal sorteres efter relevante, præcist definerede kriterier. Ens produkter fra forskellige udbydere vises i tilfældig orden
- Siden skal være mobilvenlig og simpel
API:
- Data leveres af de enkelte udbydere pr. dekret og skal altid være up to date
- Udbydere sørger selv for backup af data
- API'et skal være simpelt - en passende klient skal kunne kodes på en halv times tid af en habil udvikler
- Energistyrelsen skal ikke spilde tid på at behandle indgående data manuelt
- Den enkelte udbyder må opdatere max 100 adresser pr. sekund
Performance ved normal drift:
- 5000 brugere pr. dag i tidsrummet 7-22
- 500 database-opdateringer pr. sekund
Databasen:
- Baseret på MySQL på en Amazon EC2-instans
- 1 master, multiple slaves efter behov
Webservere:
- Nginx eller Apache på en Amazon EC2-instans
Vi hoster websitet i Amazons cloud, da det gør det simpelt at starte et antal slaves op, når EkstraBladet pludselig finder på at linke til det nye, velfungerende tjekditnet.dk. I normal drift nøjes vi med to instanser - en, der indeholder master-databasen og vores API, og en anden, der indeholder en slave-database og frontenden, som brugerne ser. Sidstnævnte instans er den, der duplikeres og startes op, hvis behovet pludselig skulle indfinde sig.
Frontenden kodes i PHP og er responsive. Den er rigtig simpel, for den indeholder kun et søgefelt og førnævnte liste.
Energistyrelsens webmaster styrer adgangen til opdatering af databasen. Nye internetudbydere sender deres navn og logo til webmasteren, der sender en mail retur med en nøgle til API'et og en kort brugermanual til API'et.
Når en udbyder skal indberette data, gøres det i et enkelt kald pr. adresse, og gerne om natten. Kaldet skal indeholde højeste upload-hastighed, højeste download-hastighed, selve adressen, ID på udbyderen og en URL til en produktside på udbyderens website.
Udbyderen må maksimalt opdatere 100 adresser pr. sekund - selv hvis flere udbydere gør det samtidig, kan databasen sagtens følge med, og med 100 adresser pr. sekund kan udbyderen opdatere alle 2,6 mio. danske adresser på lidt over 7 timer.
Første opdatering er en fuld opdatering, hvor samtlige adresser indsættes. Efterfølgende opdateringer er selvfølgelig inkrementelle.
Lad os nu få det i luften
Jeg ved ikke, hvad Erhvervsstyrelsen har betalt for det nuværende tjekditnet.dk. Men jeg tilbyder hermed Energistyrelsen, at vi hos Kviknet vil udvikle det nye website som beskrevet ovenfor, helt og aldeles gratis som en gave til det danske samfund. Gevinsten for os er, at vi omsider kan komme på listen selv.
Vores forventning er, at det tager et sted mellem to dage og en uges tid at kode for en enkelt udvikler.
Vi stiller dog følgende, rimelige krav:
- Websitets kildekode skal offentliggøres som Open Source
- Energistyrelsen betaler selv for hosting hos Amazon - forventet udgift max 1.000 kr. pr. måned
- Websitet skal erstatte det nuværende site på tjekditnet.dk
Bolden er hermed givet op.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
