Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Tjekditnet version 2: En simpel brugerflade

31. januar 2016 kl. 16:5015
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

I sidste blogindlæg gennemgik vi databasen og API'et, og læserne kom med en række gode forslag til forbedring af prototypen, hvoraf vi har implementeret en del. Vi har nu udarbejdet en frontend til den nye version af Tjekditnet, som vi mener, den kunne se ud.

Farvevalg m.v. har lagt sig op ad tjekditnet.dk's nuværende sammensætning, da vi kan se, de har ønsket et bestemt udtryk med siden. Om man kan lide farverne eller ej er en individuel smagssag, og umiddelbart er det ikke der, den store forbedring skal findes.

Forbedringen findes derimod ved, at vores oplæg er en stærk forenkling, og en forenkling er det, der skal til, hvis vi skal have almindelige borgere til at bruge websitet.

Brugerfladen er responsive, og "varedeklarationen" samt prisen vises kun, hvis man anvender en stor skærm. I mobilvisningen medtager vi kun det absolut nødvendige, så overblikket ikke forsvinder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Da vi har baseret brugerfladen på vores API, vil enhver webudvikler kunne udvikle en ny og pænere brugerflade. Desuden kan API'et bruges til at vise data på tredjeparts websites, fx ejendomsmæglersider, kommunale websites m.v.

Jeg skal for en god ordens skyld understrege, at vores prototype på ingen måde er godkendt af Energistyrelsen, og at vi udelukkende har medtaget deres logo for at vise, hvordan en ny version af siden kunne se ud. Hvis de føler sig trådt over tæerne, skal de naturligvis blot sige til, så piller vi logoet af igen.

Live data

Vi har importeret data fra Kviknets eget dækningsområde med reelle hastigheder, vi kan levere på TDC's DSL-netværk.

Et par interessante tal:

  • Vi kan levere til samlet set 3.119.684 danske adresser
  • 413.223 danske adresser kan ikke få DSL - lad os håbe, de kan få fiber, coax eller andet
  • Den gennemsnitlige download-hastighed er 23,1 Mbit/s
  • Den gennemsnitlige upload-hastighed er 5,1 Mbit/s
  • 2.364.046 adresser kan få pair bonding

Antallet af adresser i databasen er højere end tidligere estimeret, da der foruden de 2,6 mio. husstande også findes et antal sommerhuse, erhvervsbygninger og lignende.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den gennemsnitlige upload-hastighed er ikke specielt imponerende, og da vi i mange tilfælde leverer 10, 20 eller 30 Mbit/s i upload på VDSL, dækker tallet over en række ADSL-forbindelser til adresser, der ligger langt fra centralen.

Disse adresser findes ikke kun i Udkantsdanmark:

Heldigvis kan de få pair bonding, hvor man anvender to trådpar til fordobling af hastigheden.

Jeg har noteret mig nogle features til en eventuel endelig version af sitet:

  • Håndtering af erhvervskunder (fx et tilbudsværktøj)
  • Full blown REST-API til opdatering (hvis det ønskes af udbyderne)
  • Spejlfunktion, hvor en udbyder kan koble sig på en anden udbyders datasæt
  • Link til avancerede funktioner (til kommuner, myndigheder m.v.)
  • Webinterface til indberetning for mindre udbydere, antenneforeninger m.v., inkl. CSV-import

Vi tager prototypen med til vores møde med Energistyrelsen i ugen, der kommer.

Herfra skal der lyde en tak til de læsere, der har bidraget undervejs. Skulle der være flere gode ideer, så giv lyd fra jer - så tager vi dem med.

15 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
15
8. februar 2016 kl. 18:11

Registeret succes ligger i at det er både pålideligt og nemt. Muligheden for at indberette tilfældigt fundne fejl manuelt, vil forhåbentlig øge data-kvaliteten nok til det ikke er uvæsentligt.

Det er nogle rigtig fine pointer du kommer med, og det er netop sådanne ting, vi skal have med i vores projekt.

Som du kan se i det efterfølgende blogindlæg, har Energistyrelsen valgt at afslå vores tilbud, men vi starter en konkurrent til tjekditnet.dk i stedet. Her vil vi medtage de bedste ideer, der er kommet frem i løbet af processen med prototypen.

14
8. februar 2016 kl. 16:37

De brugere, der fx kender den øvre grænse for deres DSL, eller ved at der er lagt fiber ind i huset (eller i vejen fra en ISP der gerne vil trække fiber ind i bygningen), for en adresse de slår op, bør jo have mulighed for at påpege fejl i registeret.

Gerne lavet således at man ikke skal taste adresse eller ISP'en ind igen, men har mulighed for at krydse af hvilke data, der er forkerte. Altså hvilken ISP-indberetning blandt de viste søge-resultater, man har mistanke til er forkert. En knap på resultat-siden (med teksten "Det er forkert!"), der åbner en siden med en forklaring (hvem får rapporten, hvad kan fejlmeldes) og en formular bør være til at overskue for brugerne. Rapporten bør sendes til den ansvarlige ISP, der kan efterse sine data.

(Feature creep: Registeret kunne også gemme hvilke datasæt der er blevet anmeldt fejl på, samt hvornår, og vise en rød prik ved siden af de søgeresultater,e der ikke er opdateret siden rapporteringen.)

Mon ISP'erne er interesseret i sådan et rapporterings-system? Hvad er risikoen for at det bliver oversvømmet med kommentarer fra brugere, der har misforstået noget? Der er tydeligvis en del fejl, som de 'særligt interesserede' personer (såsom IT-nørder og læsere af V2) opdager, og ønsker at indberette i håb om at registeret bliver bedre.

Registeret succes ligger i at det er både pålideligt og nemt. Muligheden for at indberette tilfældigt fundne fejl manuelt, vil forhåbentlig øge data-kvaliteten nok til det ikke er uvæsentligt.

Skulle det ske, at bolig-annoncer inkluderer data fra registeret, vil sælgerne nok vise en vis interesse i at data passer med virkeligheden, og rapportere fejl de opdager.

13
3. februar 2016 kl. 21:08

Den kan jeg godt forklare.

Sagen er, at TDC har flere værktøjer til at afgøre en hastighed, der kan tilbydes på en adresse.

De har deres real-time opslagsværktøj Netinfo, der benytter forskellige underliggende systemer til at fastslå en mulig hastighed. De har også en dæmpningsliste, der basalt set er en CSV-fil med alle adresserne i, og hvor de har udregnet en hastighed pr. adresse.

Når du går ind på en udbyders hjemmeside og bestiller internet, slår de fleste op i Netinfo - det samme gør vi. Det tager lidt tid, da TDC's sløve systemer skal nå at reagere (og selve opkoblingen er et totalt hack, vi kan kun tilgå deres system med en Java-klient med funktionssignatur fra Nets - så når vi skal kalde det fra PHP, skal vi starte et Java-program for at få hul igennem).

Netinfo er ligesom resten af TDC's administrative systemer plaget af ustabilitet og hyppige nedbrud, så vi var nødt til at indføre en "TDC er nede" mode - ligesom man kan køre en Dankort-terminal i offline mode, hvis Nets har problemer, så man ikke mister salg.

Da du testede i aftes, var Netinfo nede igen - og vi havde derfor sat vores bestillingssystem i offline mode. Derfor fik du præsenteret 50 Mbit/s, som er vores default-hastighed i offline mode. Vi har et projekt i pipeline, der skal få vores bestillingssystem til at slå op i dæmpningslisten i stedet for at defaulte til 50 Mbit/s.

At du får 30/2 Mbit/s på tjekditnet.dk skyldes dårlige data. Netinfo opererer med såkaldte grønne og gule hastigheder, og hvor grønne hastigheder er hastigheder, der reelt kan leveres, er gule hastigheder noget, vi generelt holder os fra, da det er den slags hastigheder, der sjældent holder i praksis.

Netinfo siger, at du på gul hastighed kan få 1792/30000 som pair bonding DSL - dvs. ved brug af 2 trådpar.

I praksis er det nok tvivlsomt om det kan lade sig gøre, og desuden koster pair bonding ekstra. Så regn med max 20/2 ved pair bonding eller 12/2 uden pair bonding.

12
3. februar 2016 kl. 01:01

tjekditnet.kviknet.dk: 12/2 Mbit/s tjekditnet.dk 30/2 Mbit/s Kviknet.dk: 50/10 Mbit/s

Jeg har sendt en mail…

11
1. februar 2016 kl. 21:30

Efter gennemgang af vores data har vi fundet ud af, at ikke alle hastigheder har været opgjort korrekt.

Det skyldes, at hastigheden vi kan levere på DSL varierer afhængigt af afstanden til centralen og typen af DSL.

VDSL2 leverer typisk den højeste hastighed på korte afstande, men ved lange afstande bliver ADSL2+ en lille smule hurtigere - vores data medtog kun VDSL2-hastigheder.

For at gøre det yderligere kompliceret, kan man på ADSL2+ vælge mellem to hastighedsprofiler - optimeret efter høj upload, eller optimeret efter høj download.

Typisk adskiller disse profiler sig ikke voldsomt fra hinanden, men der kan godt være et par Mbit/s i forskel. Derfor har vi valgt at vise hastigheden som en kombination af den højest mulige download-hastighed og den højest mulige download-hastighed.

En 10/2 Mbit/s kan således være resultatet af 8/2 (høj upload) og 10/1 (høj download).

Vi har opdateret vores data, så de burde give et mere retvisende billede nu.

Det betyder også, at landsgennemsnittet ændrer sig en lille smule:

  • Download: 23,8 Mbit/s
  • Upload: 5,5 Mbit/s

Ikke fantastisk, men bedre end før.

10
1. februar 2016 kl. 19:55

Det kunne være fikst, hvis siden med søgeresultaterne gav forklaringer på begreberne "pair bonding", "IP v4", "IP v6". Enten med klikbare links til andre sider, eller med korte tekster, der dukker op når musen holdes over de relevante felter, eller der trykkes på touch-skærme på disse felter.

Jeg er meget enig, og vi ser lige hvad vi kan finde ud af :-)

Der står ikke noget om hvor data kommer fra, hvornår data sidst er opdateret. Det er jo vigtigt for troværdigheden, men især gennemskueligheden i sager som eksemplet hvor en husstand ændrer adresse, uden at TDC's register bliver opdateret.

Jeg er enig, men her bliver det lidt tricky. Vi anvender de nyeste data fra TDC, men vi aner ikke, hvornår TDC selv har opdateret disse - så der er ingen garanti for, at det kan lade sig gøre. Men hvis vi kan overtale TDC til at inkludere ændringsdatoen i deres lister, kan det komme med på tjekditnet.dk.

8
1. februar 2016 kl. 19:40

På testsiden kan jeg får 2,5/0,5 via DSL fra Kviknet. På den gamle tjekditnet.dk kan jeg på 5,0/0,5 via kobbernet (xDSL) fra en masse udbydere incl. Kviknet. Dengang jeg havde ADSL, viste målingerne 8,0/0,8. Der er selvfølgelig forskel på virkelighed og teori, men hvorfor er der forskel på de 2 sider ?

7
1. februar 2016 kl. 13:16

Det kunne være fikst, hvis siden med søgeresultaterne gav forklaringer på begreberne "pair bonding", "IP v4", "IP v6". Enten med klikbare links til andre sider, eller med korte tekster, der dukker op når musen holdes over de relevante felter, eller der trykkes på touch-skærme på disse felter.

Der står ikke noget om hvor data kommer fra, hvornår data sidst er opdateret. Det er jo vigtigt for troværdigheden, men især gennemskueligheden i sager som eksemplet hvor en husstand ændrer adresse, uden at TDC's register bliver opdateret.

6
31. januar 2016 kl. 20:21

OK, mail sendt. Du må gerne melde tilbage, også gerne her, dog uden adresse.

Tak for din mail. Problemet ser ud til at være, at din kommune har skiftet husnummer og vejnavn i forbindelse med noget omlægning - og TDC's dæmpningsliste, som vi får vores data fra, indeholder de tidligere husnumre og vejnavne.

DAWA er derimod opdateret med nye adresser fra BBR-registret, så vores system kan ikke matche din nye adresse med den gamle fra TDC's liste.

Vi beder TDC om at opdatere deres dæmpningsliste, så de nye adresser fremgår.

5
31. januar 2016 kl. 19:52

OK, mail sendt. Du må gerne melde tilbage, også gerne her, dog uden adresse.

Hilsen Lars

3
31. januar 2016 kl. 19:39

... men det må være en fejl, for vi har ADSL fra Telenor og kan også få det fra TDC hvis vi vil.

Da jeg ikke lige vil dele min adresse her, kan jeg sende en mail til dig? Dels med adressen, men også med hvad jeg tror er galt.

Hilsen Lars

1
31. januar 2016 kl. 18:34

Hvis man bruger en opsætning hvor standardfarverne er lys skrift på mørk baggrund bliver søgeboksen meget mørk, når webdesignet kun sætter skriftfarven og ikke baggrundsfarven.

Dvs. i en erklæring som:

  1. .search_field {
  2. display: inline-block !important;
  3. color: #000;
  4. }

bør I sætte background-color også (eller lade være med at sætte color).

Jvnf. dette screenshot.