For et par uger siden skrev jeg om nogle velformidlede bøger, der præsenterer algoritmerne og forskningsudfordringer inden for kunstig intelligens (AI) på dansk. Der er siden kommet rigtig mange gode forslag til bøger - ikke mindst til, hvordan man får styr på datasiden, før man kaster sig ud i AI. De er linket til nederst på siden.
Den gode, den onde og den grusomme AI
Nåh - nu har vi tygget os igennem et hav af potentialer og udfordringer i forskningen i, og udviklingen af, kunstig intelligens i bøgerne fra sidste blogindlæg. Der er også flere gode bøger om de for mig at se lidt mere uhyggelige potentialer i den påvirkning, AI i kombination med overvågning kan have på os.
I efteråret har Harvard-professor Shoshana Zuboff fået 'Overvågningskapitalismens Tidsalder' ind på nethinden herhjemme, specielt fordi hun kom forbi Danmark og var ude i flere fora. Her fortalte hun til nogle brede arrangementer om tech-giganternes magt via netop at overvåge os med AI-metoder - og oven i købet med data, som vi selv giver dem. Vi bliver et produkt - eller rettere vores adfærd bliver et produkt - men ikke bare et produkt, der køber specifikke ting. Vi bliver også produkter, der kan manipuleres til at ændre adfærd efter forgodtbefindende.
Jeg håber, der kommer et sammenkogt, og mindre, manifest af hendes hånd, så hendes skarpe betragtninger kan komme ud til flere, for det er sørme noget af en mursten, som det har taget tid at komme igennem. Der er også en del oversatte begreber, jeg lige skal lære at bruge: overvågningskapitalisme, adfærdsoverskud, digital ejendomsfratagelse, indhentningsarkitektur, inddæmningsoperationer og udplyndringsaktiviteter.
Alt sammen betegnelser på de nye forretningsmodeller, som de store techvirksomheder som Google, Facebook og Microsoft benytter sig af, og som vi næsten alle leverer data til.
'Overvågningskapitalismens Tidsalder' fås også på lydbog, og jeg har ikke hørt den, men den skulle også være glimrende, ligesom den engelske originaludgave skulle være mere læsværdig end den danske oversættelse.
Hvor mange har lige gang i at overvåge mig?
Da jeg købte Zuboffs bog på nettet, foreslog Saxos AI mig, at jeg da også skulle have Edward Snowdens selvbiografi, 'I offentlighedens tjeneste'. Det skulle jeg da - og det har jeg ikke fortrudt. Og så håber jeg, at jeg alligevel får lov til at rejse ind i USA, næste gang jeg skulle få lyst til det. Læs også Poul-Henning Kamps blog om ligheden med Harry Potter.
Mens vi trods alt selv giver vores data til tech-giganterne, er CIA og NSA ifølge tidligere efterretningsofficer Snowden ligeglade. De opsnapper data fra alle amerikanere, ikke kun de mistænkte, og det fører nemt til misbrug, argumenterer han for. Man bliver meget magtfuld som efterretningsofficer, og et enkelt broddent kar kan potentielt udrette meget skade på de amerikanske borgere. Og de bruger stærke AI-værktøjer, der på den ene side kan rigtig meget og på den anden side ofte er lavet, så de har svært ved at forklare udfaldet.
Og så ligesom jeg skrev dette indlæg færdigt, kom det frem, at de også snager i blandt andre de danske myndigheder via et schweizisk krypteringsfirma, Crypto AG, i stil med hvad briterne gjorde med Enigma-maskinerne efter 2. verdenskrig. Se mit tidligere blogindlæg om Enigma.
Hele IT-udviklingen i efterretningsvæsenet bliver rullet ud i en spændende personlig fortælling, hvor han starter med de glade 90’ere, hvor nettet var stedet, hvor man ironisk nok kunne skjule sig, til i dag, hvor nettet er alverdens virksomheder og efterretningstjenesters linje ind på livet af en.
Kinesisk dystopi?
Lidt håb er der dog, da beføjelserne for overvågningen tilsyneladende er skrænket ind i USA efter Snowdens whisleblowing. Det kunne vi måske følge med i fra Danmark.
Vi kan selvfølgelig også bare vælge, at det er Kina, vi vil lære noget af. De tager data, de bruger den, og de skjuler ikke dét faktum. Kina-eksperten Christina Boutrup skriver i sin stadig meget læsværdige bog 'Den store techrevolution' fra 2018 om Kinas masseovervågning. Huawei-beskyldningerne om spionage, der løb i løbet af 2019, skete, efter bogen udkom, og belyste meget fint, at det formentlig ikke er ren fiktion, der blev beskrevet. Også set i lyset af, at amerikanerne faktisk selv har spioneret på samme vis.
Jeg bladrede den igennem og hørte et podcast-afsnit fra Elektronista (kan fremsøges på Podimo) sidst i 2018 - og blev ret foruroliget. Siden har jeg fulgt Huawei-beskyldningerne i medierne, Zuboff og Snowden blevet tygget igennem, og det er så mainstream, at jeg næsten kan mærke et holdningsskift. Jeg hørte dengang det kinesiske AI-eventyr som en fremtidsdystopi, men en gennemlæsing i 2020 gør den næsten en selvfølge. Om et års tid kan det være, vi får en opdatering fra Boutrup?
Okay - tænker man. Men nu med Corona-virussen, så er det da smart, at man kan holde øje med folk? Det kunne man sige. Der er så bare det, at regeringen ikke har brugt det til landets bedste - i hvert fald ikke den første måneds tid. Kina meldte den ikke ud i starten, og læger, der gør opmærksom på, at der er noget galt, får en reprimande. Og så er det jo ét fedt.
De bruger ansigtsskannere som betalingskort, kører socialt pointsystem via overvågning, og Danmark bliver opfordret til at gå med, bare for ikke at blive udkonkurreret. Skal vi have en EU-app, der kan bruges som id, socialt netværk, betalingsmiddel m.m., der så også kan fodre Interpol sammen med alle de kameraer, der kommer op? På den måde bekæmper vi effektivt terrorister, cykeltyve og folk, der går over for rødt.
Det bliver spændende, om det bliver en dystopi over Danmark, den formidler, den seneste debat om regeringens masseovervågningsforslag taget i betragtning. Et lille spareråd herfra: Danmark behøver slet ikke selv at investere i overvågning. Vi kan bare købe informationerne fra Kina, CIA og Google og dermed optimere statens udgifter.
Ja, for jeg har jo ikke noget at skjule. Så vidt jeg ved, altså. Men jeg er ikke vildt pjattet med idéen om i den grad at blive både overvåget og “høstet” af diverse tech-giganter og efterretningstjenester.
Her er en liste over anbefalede bøger som reaktion over del 1: Forstå kunstig intelligens på dansk, ud over kommentarsporet:
- Hanne Marie Motzfeldt og Azad Taheri Abkenar: Digital forvaltning
- Peter Svarres: Hvad skal vi med mennesker
- Birgitte Kofod Olsen: Håndbog i dataansvarlighed
Et par forslag til nyere engelsk materiale, der ser lovende ud (jeg har ikke læst dem endnu):
* Det fiske initiativ 1% (af Finlands befolkning skal igennem et AI-kursus)
* AI is for everyone af hotshot Andrew Ng
* Ursula Plesner: Digital Organizing
* Mikkel Flyverbom: The Digital Prism: Transparency and Managed Visibilities in a Datafied World. Han skriver også nogle fine klummer i Politikken om AI og misbrug.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
