Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Tak til Marie Bjerre for at pege på problemerne med it-budgetterne: Her er Dansk ITs bud på løsninger

30. januar kl. 10:3014
Ejvind Jørgensen
Ejvind Jørgensen har stået i spidsen for Dansk IT's udvalg for den offentlige sektor siden 2001, været formand for fagråd for systemudvikling og medlem af bestyrelsen for Dansk IT. Han har været aktiv i teknologidebatten i mere end 30 år. Ejvind Jørgensen er til daglig finansdirektør softwarevirksomheden cBrain. Illustration: Ejvind Jørgensen.
Artiklen er ældre end 30 dage

I et interview med Version2 giver digitaliseringsminister Marie Bjerre udtryk for hendes bekymring for de eksploderende udgifter, som mange statslige it-projekter medfører. I Dansk IT deler vi ministerens bekymring. Marie Bjerre har fat i en god del af problemstillingen, når hun taler om, at forberedelserne til udbud for ofte ikke sker grundige nok, og at det er svært at styre store komplekse projekter. Disse problemstillinger er på ingen måde nye. I 2020 har vi i Dansk IT udarbejdet en række anbefalinger for at øge forretningsværdien af de statslige investeringer og for at løse udfordringerne omkring offentlige IT-projekter. I anledning af digitaliseringsministerens interview vil vi i dette indlæg genbesøge anbefalingerne for at vise, at der er hjælp at hente.

I interviewet peger ministeren på 'at det er svært at forudsige, hvor komplekse de store projekter ender med at være, inden man går i gang'. Dette har selvfølgelig en konsekvens for projekternes budget. I rapporten 'Statens udbudspraksis – hvordan øges forretningsværdien af de statslige investeringer', som er baseret på Dansk ITs faglige viden på området og en række interviews med relevante aktører indenfor offentlig digitalisering, peger vi derfor på, at der er brug for et opgør med de store og komplekse IT-projekter. Tiden af de store it-projekter må være forbi, og vi må ændre måden vi digitaliserer på.

Store IT-projekter er, som ministeren anerkender, svært at forudsige og svært at styre. Derfor mener Dansk IT, at vi må i højere grad bruge en tilgang, hvor vi tillader os at blive klogere undervejs. Vi har brug for mindre projekter, der tager hånd om store opgaver i mindre bider. Erfaringen viser, at vi ikke er i stand til at tænke hele projektforløbet igennem fra starten. Derfor må vi tildele økonomiske midler i takt med at der leveres værdi, i stedet for at bevillige store beløber up front. Der sker fejl i løbet af alle it-projekter. Så hvorfor tillader vi os ikke at lære fra vores fejl undervejs og blive bedre? Hvorfor skal vi først overskride budgetter og blive forsinket, før vi (måske) gør det bedre næste gang?

Vi må også væk fra forestillingen om at offentlige myndigheder er vidt forskellige og må have udviklet sine egne fagsystemer fra bunden. Det holder ikke. Alle industrier standardiserer over tid – det kommer også til at gælde denne sektor. Derfor må man i højere grad til at se på standardplatforme som kan konfigureres, så tempoet og træfsikkerheden kan sættes op.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En anden vigtig pointe af vores nye digitaliseringsminister er, at budgetterne kan skride, fordi udbuddene nogle gange ikke er forberedt ordentlig. Det har hun desværre ret i. Her må vi finde svar på det spørgsmål, som finansminister Nikolai Wammen stillede på Dansk ITs politiske konference i 2019: 'Hvordan kan vi få lavet nogle udbud, som på den ene side giver os det, vi har brug for, og på den anden side er så lidt bureaukratiske og bøvlede som muligt?'
Her anbefaler Dansk IT bl.a. at

  • vi ændrer fokus i vores udbudspraksis fra compliance til at understøtte forretningsprocesser og samfundsværdi
  • vi skaber et bedre samarbejde mellem statens myndigheder og leverandører
  • vi skaber et fælles strategisk fundament til digitale indkøb.

Derfor er det lovende, når Marie Bjerre sigter efter at digitaliseringsministeriet skal have en koordinerende rolle og udarbejde fællesnævnere på tværs af myndighederne og ministerierne.

Vi håber, at Marie Bjerre derudover vil følge vores anbefaling om at indføre en ny ledelsesmæssig kultur. Hvorfor er det så vigtigt, når vi taler eksploderende it-budgetter? Svaret er simpelt: Digitale løsninger gennemsyrer alt, også i det offentlige. Digitalisering er derfor lige med forretnings- og organisationsudvikling. En leder må altid spørge sig selv, hvordan man vil drive forretningsprocesserne, og hvordan man vil udvikle organisationen til at levere. Disse spørgsmål er i dag ens med den måde, en organisation driver ens IT-udvikling på. Derfor må lederne træde i karakter og tage hånd om den digitale udvikling – den foregår ikke længere i en fjern kælder, men er del af organisationernes hjerte.

Regeringen har meldt meget klart ud. Den vil reformer og den kommer til at gennemføre dem. Reformer i dagens Danmark kræver blandt andet klog digitalisering og en forståelse for dem man skal digitalisere for og med. Ellers vil vi ikke lykkes for alvor. Derfor er det også rigtig positivt, at vi nu har en minister som ikke alene er digitaliseringsminister, men også ligestillingsminister. Dermed har vi en minister som helt sikkert også har et stærkt blik for inklusionsdagsordenen, som også er påtrængende så vi ikke efterlader borgere på perronen.

Vi ser frem til en dialog om de bekymringer som ministeren rejser. De er reelle og kræver handling med baseret på indsigt og udsyn.

Vil du bidrage til debatten med et synspunkt? Så skriv til vores PRO debatredaktion på pro-sekretariat@ing.dk

14 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
7
31. januar kl. 15:59

Måske skulle vi simpelthen lige tage en dyb indånding, og give os tid til at lære af/løse alle børnesygdommene, som digitaliseringen stadig er befængt med - nærmest i stigende grad, desværre - og derfor sætte en prop i strømmen af nye projekter?

Et digitaliserings-moratorium, en tænkepause, hvor vi klarer hjernen, så den kan se uhildet og friskt på hele digitaliseringstankegangen, og kun tage de virkeligt gode og nødvendige projekter med ind i fremtiden? Dem, som også er til gavn for menneskeheden - ikke kun for tech-branchen og tech-giganterne og deres tilbedende disciple i magttoppen? (Her kan man f. eks. se dagens artikel om mislykket digitalisering af 25-timers-reglen.

Det ville være et virkeligt nybrud - en virkelig revolution. Det andet er bare mere af det samme, forstokket it-hjernevask - de sidste desperate krampetrækninger og åndedrag fra et komplet fejlskud i menneskehedens udvikling.

6
31. januar kl. 13:55

Gode kommentarer, men det er vist ikke så simpelt som Ejvind og nogle af debattørerne giver udtryk for.

For det første er det offentlige ikke en industri og har derfor ikke de samme frihedsgrader i brug af it som private virksomheder. Det offentlige skal løse en række opgaver på en række lovbestemte måder. (Så hvis vi starter med at simplificere lovkravene, er vi langt.) Tænk, hvis vi skulle vente til hele verden eller bare Europa besluttede at vurdere ejendomme på samme måde før vi søsatte et nyt system. (Ikke at jeg har konkret indsigt i, hvor godt eller dårligt det danske projekt er kørt.)

For det andet, så er risikoen ved at tilpasse standardsystemer, efter min mening ofte ligeså stor. Tænk f.eks. på EPJ, hvor man i flere regionerne valgte et amerikansk system, som skulle/skal tilpasses til danske forhold. - Det kæmper man stadig med.

Mht. størrelsen af projekter, så ja, mindre projekter er generelt godt. Men nogle projekter hverken kan eller bør skæres op i mindre bidder. Skulle vi have skåret MitID op i tre små projekter og givet det til tre leverandører og håbet på at deres dele samlet set virkede? Ikke efter min mening.

Det kan som sidebemærkning det nævnes, at udbudsreglerne faktisk kræver at opdragsgiverne overvejer og argumenterer for, hvorfor de laver eet stort udbud fremfor flere små. Og hvorfor laver de offentlige myndigheder så de store udbud? Min erfaring er, at de gør de bl.a. for at få een leverandør til at tage samlet ansvar og sikre at problemer ikke bliver kastet frem og tilbage mellem leverandører.

14
6. februar kl. 09:49

For det første er det offentlige ikke en industri og har derfor ikke de samme frihedsgrader i brug af it som private virksomheder.

Hvorfor dog ikke? Er der en lov, der siger at staten ikke må udvikle IT til eget brug?

Det er vist bare en blå holdning, at staten ikke må konkurrere med private virksomheder (og derfor skal alle statslige virksomheder, f.eks. postvæsenet og DONG, sælges til private aktører, og gerne til spotpris).

15
6. februar kl. 11:14

Hej, Nej, der er jo ikke lov mod det. Men som du selv siger - så bliver det hurtigt en ideologisk diskussion om hvad staten/det offentlige skal beskæftige sig med.

Min pointe var en kommentar til Ejvinds bemærkning om at alle industrier standardiserer over tid. Der er pga. lovgivning en lang række ting som offentlige it-systemer bare skal håndtere. F.eks. aktindsigt, åbenhed i forvaltningen, komplicerede beregninger, overholdelse af eu-regler på specifikke områder o.s.v. Alt det gør, at offentlige myndigheder ikke i samme omfang kan vælge eet standardsystem eller en standardiseret måde at gøre tingene på.

12
1. februar kl. 10:32

I min optik er et typisk tegn på fejlslagne styring af et hvilket som helst projekt at man ikke kan se hvordan man deler det op i leverancer. Det er selve basis forståelsen for at sætte komplekse ting sammen på en ordentlig måde. Denne forståelse går hele vejen ned til selve kodelinjerne. kodeblokke må ikke være for store. Det man har lært siden 00'erne og den agile tankegang er netop, at man skal have rum til at blive klogere. Se tingene, som dele af en helhed, som måske skal laves eller ikke laves. Mig bekendt kender toppen af alle IT projekter inden for det offentlige ikke MVP på deres egne projekter. Hvad er reelt det mindste man kan implementere som giver værdi? Problemet er desværre 2 delt. Hvis projekterne bliver for "små" eller for simple kan man hurtig forstå at personen i spidsen ikke kan håndtere projektet. Så selve ledelsen har et incitament for at gøre dem så store så muligt. De kan derved pege på størrelsen når der sker fejl. 0 fejls kulturen understøtter denne tankegang.

9
1. februar kl. 09:18

Vi kan godt prøve at placere ansvar hos den udførende part, men for offentlige myndigheder bliver ansvaret liggende hos dem der anskaffer og anvender it.

Der kan højst blive tale om at give en leverandør ansvar for at arbejde uden ekstra betaling.

Og det kræver skarpe kontrakter og udbud.

4
30. januar kl. 16:04

"dels har staten fuld ejerskab over både systemer og kildekode"

Netop dette synes jeg er et helt banalt vilkår, når man køber udvikling. At nogen vil give andre penge for at udvikle noget, man kan få lov at bruge, men som man ikke selv kan videreudvikle er galematias.

Netop her synes jeg, Eyvind Jørgensen har fat i den rigtige ende, når han taler om små projekter, der så kan videreudvikles. For der er ingen, der aner om det er samme firma, der skal videreudvikle, så kildetekst og rettigheder er en naturlig del af leverancen, der udløser de sidste 70% af anskaffelsesprisen.

2
30. januar kl. 13:10

Et alternativ er ikke at sætte projekterne i udbud, men at løse dem internt i et "Statens IT", der udvikler de nødvendige løsninger i tæt dialog med de relevante ministerier og brugere. Dermed er der ikke nogen tredjeparter, der skal tjene penge på systemerne, og dels har staten fuld ejerskab over både systemer og kildekode.

8
31. januar kl. 22:55

Et alternativ er ikke at sætte projekterne i udbud, ...

Samt bruge DI som rådgiver. Find nu nogle uafhængige. DI's levevej i denne forbindelse er jo repræsentation både af HW-leverandører samt SW-leverandører og derudover tjenesteydelser i form af konsulenterne.

Ingen kunne da finde på at bruge rævemor/-far som rådgiver ifm. at bygge et langtidsholdbart og sikkert hønsehus ;)

3
30. januar kl. 15:30

Løbske IT-budgetter opstår også i interne projekter (både i private og offentlige virksomheder). Faktisk er det lettere at skjule det i interne projekter, fordi forbrugte timer er lettere at skjule end hvis det står på fakturaer til eksterne.

1
30. januar kl. 10:49

Erfaringen viser, at vi ikke er i stand til at tænke hele projektforløbet igennem fra starten. Derfor må vi tildele økonomiske midler i takt med at der leveres værdi, i stedet for at bevillige store beløber up front.

Kultur æder alt.

Det kræver en kulturforandring at ændre måden hvorpå "statens" beslutningstagere tænker. Alle tiltag til at ændre kulturen, vil blive modarbejdet da "det ikke er sådan vi normalt plejer at gøre det."

Mit bud er at det vil tage 20-30 år at nå det resultat som DANSK-IT gerne vil nå.

10
1. februar kl. 09:33

Gad vide om DANSK-IT gerne vil nå det samme som det offentlige?

5
30. januar kl. 20:27

Ja det kræver en kulturændring og at ledelsen påtager sig opgaven at skabe en ny kultur: en ny diskurs, en ny tilgang. Der er ingen ved uden om. Mere af det samme løser ikke problemet. Og der er ingen quick fixes. Det er ikke viden og metoder vi mangler. Vi mangler god praksis. Vi har brug for kloge penge ... ikke mange penge

11
1. februar kl. 09:38

Personligt drømmer jeg om at ESDH systemerne bliver lidt mere plug-and-play. Så det ikke koster blod, sved og tårer når vi ønsker at konkurrenceudsætte en opgave.