Tak for besøget, Dr. Stallman
Inspireret af Ole Tanges indlæg slog det mig, at RMS måske kunne være interesseret i at besøge noget så sjældent som en skole, der har en veldefineret holdning om, at software bør være fri. Jeg spurgte ham og fik dette svar:
Og således gik det altså til, at RMS kom på besøg i lørdags til en rundvisning.
Opmærksom på tidligere anekdoter omkring RMS's efter sigende utilpassede adfærd, var jeg klar til at trække den helt store specialpædagogiske værktøjskasse frem. Men det var at skyde over mål: Jeg oplevede RMS som først og fremmest lyttende og knivskarp. Han trives bedst, når der er tempo på, og han har brug for, at der er en plan for forløbet. Han prioriterer benhårdt og var f.eks. ikke interesseret i at se gymnastiksalen. Han har humor og taler imponerende godt fransk og spansk.
Han har sine mærkesager og arbejder hårdt på disse, udnytter hvert minut. Man kunne eventuelt indvende, at det ikke er comme il faut at trække laptoppen frem og give sig til at arbejde under frokosten, men helt objektivt er det det rationelle at gøre, hvis man har meget man skal nå.
Anderledes ja, og gudsketak og lov for det.
Det indtryk jeg står tilbage med er, at RMS er lige så relevant som nogensinde. Fri software muliggjorde i 00'erne et historisk magtskifte i (IT-)verden, illustreret i 10'erne ved IT-giganternes overtagelse af scenen. I dag er den frie software overalt, f.eks. i milliarder af Android enheder, servere og containere, indlejrede systemer osv. osv. Så i en vis forstand har den sejret.
Men konceptet er oppe mod nogle heftige modstandere. Helt grundlæggende drejer det sig om, at de virksomheder, der lever af at udvikle software, ikke har nogen direkte interesse i softwarens frihed. Tværtimod går de helt banalt efter at maksimere bundlinjen, hvilket kun sjældent harmonerer med idéen om at dele. Et eksempel er patenter, som i udstrakt grad i dag bruges til at forhindre andre i at vinde markedsandele.
Et andet eksempel er rykket over mod on-line løsninger: fra et softwareingeniørmæssigt synspunkt giver det ikke meget mening at bruge en browser som standardplatform til at køre programmer, i øvrigt kun i Javascript - det er et ineffektivt og begrænsende mellemlag. Men det giver kontrol over brugerne. Jeg installerede i lørdags Firefox-plugin'et LibreJS - det giver et indtryk af, hvor få sider derude, der kører på fri software.
Endelig er det den gængse praksis i Danmark, at underviserne på skoler og universiteter opfordrer de studerende til at anvende proprietær software - "studenterlicenserne er jo næsten gratis". Vi skriver 2019! Det er da at sætte ræven til at vogte gæs.
I dag eksisterer den frie software således kun, sålænge borgere i civilsamfundet gør en indsats for den, sålænge udviklere presser på for at få lov til at bruge frie værktøjer.
På et tidspunkt kommer vi forhåbentligt til at se, at offentlige midler vil blive behæftet med krav til frihed af kildekoden.
Jeg bad RMS om feedback på skolens IT-politik og sammen kom vi frem til følgende formulering:
I forbindelse med undervisningen anvender vi udelukkende fri software, i tråd med skolens grundværdier frihed og retfærdighed. Ud fra et IT-alfabetiseringsperspektiv mener vi, at det er afgørende, at børnene lærer at identificere hvilke teknologiske valg, der gør dem afhængige og hvilke, der gør dem selvstændige. Dette inkluderer at forklare de privatlivsrelaterede konsekvenser ved at bruge de gængse on-line tjenester.
Denne politik har altid været let at praktisere, da der findes frie løsninger til enhver relevant problemstilling, vi er stødt på.
Måske overraskende har børn vist sig at være ganske modtagelige overfor traditionel tekstbaseret programmering og udtrykker ikke behov for at få dummet tingene ned til peg-og-klik brugerflader. De mest interesserede af børnene deltager i vedligeholdelsen af skolens servere og infrastruktur, hvorved de tilegner sig værdifulde færdigheder. I praksis etablerer dette den intense udvekslings- og mentoreringskultur, der karakteriserer miljøer, hvor information deles frit.
Vi sponsorerer regelmæssigt frie softwareprojekter, som vi gør brug af og mener, at det er det moralsk rigtige at gøre.
Computerspil, herunder også spil på telefoner og tablets, er ikke tilladt på skolen i åbningstiden, fordi de virker opmærksomhedsforstyrrende og afhængighedsskabende. Generelt må skærmaktivitet kun finde sted, hvis den har et veldefineret læringsmæssigt formål.
Mangler der noget? Hvad kunne forbedres? Feedback modtages gerne , også ift. den engelske version (nederst på siden).
