Sundhedsplatformen og de mærkelige koder

Jeg er udmærket klar over, at verden er mere kompliceret end en hurtig kommentar på en blog. Du får hvad du betaler for. Hvis jeg blev betalt for at lave en grundig research, kunne jeg også gøre det.

Her ser jeg min rolle som lidt modsætningsfyldt. På den ene side kan jeg stille nogle spørgsmål og få en diskussion frem, på den anden side kan jeg ligne en af dem der skriver "det kan tænkes" uden at overveje, hvor usandsynligt det er.

Epics system leverer ikke i sig selv terminologi og klassifikationer til systemet men det vil oftest være 3. partsleverandører der leverer dette, ofte i USA en organisation der hedder IMO. En stor kunde som Kaiser-Permanente har egen klassifikations- og terminologiafdeling, og er altså egenleverandører. I den danske Sundhedsplatform anvendes hverken ICD-9 eller ICD-10 men derimod den danske udbygning af WHO's ICD-10-klassifikation som kaldes SKS-klassifikationen hvor vi taler om den del der omhandler diagnoser, hvor alle koder har et D forrest for at understrege dette. Det er klart at amerikanske hospitaler efterspørger de klassifikationer der har betydning (herunder afregningsmæssig) for deres system. I det danske system ligger der udover SKS-diagnosekoder også de danske procedure- og behandlingskoder, så alle koder der er behov for til indberetning til Landspatientregisteret er således tilgængelige så indberetning kan udføres både med formål f.eks. at overvåge udvikling i sygdomshyppigheder, men også til sikring af afregning. Når dette så er sagt kan vi ikke komme udenom at der har været og fortsat er problemer med at indberette korrekt. Her kommer forskellene mellem amerikanske og danske systemer tydeligt frem. Den danske kontaktmodel har Epics system haft problemer med at håndtere, og derudover har man valgt at overlade detaljer med kodning af diagnoser og procedurer til lægerne, hvor det tidligere i høj grad har været lægesekretærer der har stået for denne del. Denne omlægning af arbejdsgange inklusive at diktering kun må anvendes i meget få situationer har lagt arbejdsopgaver over på de løntunge læger fremfor lægesekretærer. Som altid er verden mere kompliceret end en hurtig kommentar på en blog kunne antyde.

Jeg ved ikke om Sundhedsportalen anvender ICD 9 eller 10, eller noget tredje. Da jeg søgte på hvad der blev anvendt i USA, fandt jeg imidlertid kun referencer til ICD 9.

Jeg har linket til en artikel i Daily Beast som dokumenterer, at der tilsyneladende er meget lidt priskonkurrence. En af årsagerne kan være at patienter ofte ikke har kunne finde åbne priser de kunne sammenligne, en anden at forsikringsselskaber fokuserede på at få størst mulig debat, og at hospitaler så til gengæld hævede priserne. Eller som du skriver, at forsikringsselskabernes kunne være ligeglade.

Burde private hospitaler ikke føre til STØRRE konkurrence, i stedet for som det står i indlægget her BEGRÆNSET konkurrence? Man fristet til at spørge: begrænset af hvad: monopoler, karteldannelse, lægemangel, at forsikringsselskaberne kan tillade sig at være ligeglade??

Vi er naturligvis interesseret i hvornår den enkelte patient har fået en hovedpinepille. Men vi er ikke interesseret i at registrere aktiviteten at uddele en hovedpinepille, så antallet kan blive opgjort i et stort centralt systemet. Det er man, hvis hospitalet tager et ret stort gebyr for den aktivitet det er at give hovedpinepillen.

Igen, selvfølgelig er man interesseret i hvad personalet laver hvornår de gør det og hvor lang tid det tager. Man har en lang tradition i det offentlige for, at beregne arbejdstakter, bruge forskellige mirakel metoder for at rationalisere og øge effektiviteten. Og ja man brugte gerne målebånd, skridttællere og stopurer før i tiden. Og der er en stor interesse i at få så stort et datagrundlag for sådanne analyser. Og disse analyser og deres konklusioner har tit ikke meget med virkeligheden at gøre.

Det er jo også en del af business casen, at man med systemet vil gøre processer og arbejdsgange mere effektive. (Et af de 8 hovedområder i business casen).

En af de rigtig sjove ting var, og nu kan jeg ikke huske om det er en jeg har hørt eller læst, at man mente at man kunne spare på anæstesi sygeplejeske bemandingen fordi man nu kunne føde data fra censorer ind i systemet, hvorimod man før skrev dem ned manuelt og så tastede dem senere. Nu er det bare sådan, at det ikke er specielt forsvarligt at operere uden en sådan sygeplejerske til stede :)

Desuden så er 'korrekt afregning' også et af hovedområderne for potentielle gevinster i business casen. Igen som jeg skrev i min forrige kommentar, så er situationen ikke så forskellige i Danmark fra USA.

// Jesper

Problemet er nok ikke så meget diagnosekoderne, men mere behandlingskoderne, som har fået et selvstændigt liv i USA, da de er afgørende for hvilken betaling der skal kræves. I den situation vil det netop være krævet af systemet, at der skal kunne skelnes mellem tilstande, som i praksis i en behandling kan være irrelevant.

Det forstår jeg godt. Min kommentar var ikke rettet mod betalingsproblemet, mere at man har accepteret ICD-9. ICD-10 har været anvendt i Danmark siden 1994, mens US officielt tog det i brug i 2015. Det betyder også at Epic i US har skulle understøtte ICD-10 siden 2015. Hvorfor får vi så et system som er baseret på ICD-9?

I Politiken var der for et par dage siden et interview med en klinikchef på Rigshospitalet, som gav Sundhedssplatformen tørt på. Men hun kom også med en anden oplysning/forklaring på problemerne, som jeg ikke husker at have hørt før (kan være min fejl):

"Her kan vi også tage ved lære af hollænderne. Hollænderne har købt den fulde version af Sundhedsplatformen, hvor der er talegenkendelse, så i stedet for at lægen skal sidde og skrive alt ind, så kommer teksten direkte ind på skærmen, når man taler, hvorefter man kan rette i teksten. Det går meget hurtigere. De har også integreret systemet med blodprøvetagningen, så man skal ikke bruge lang tid på at bestille en blodprøve, og der er mulighed for billeddiagnostik. Hollandske læger skal altså klikke væsentlig færre gange end danske læger, der sidder med den skrabede version af Sundhedsplatformen, og det er tid, der betyder noget."http://politiken.dk/debat/art6113371/%C2%BBHvis-det-danske-sundhedsv%C3%A6sen-var-en-patient-ville-den-blive-k%C3%B8rt-direkte-p%C3%A5-intensiv%C2%AB

Jeg mener (efter hukommelsen fra aktindsigt), at vore regionspolitikere netop var på besøg på hollandske hospitaler inden vedtagelsen af splatformen. Huskede man at tage højde for disse forskelle i det danske tilbud og det hollandske system, inden man lod sig imponere?

Er nogen bekendt med grunden til, at man valgte dette fra i Danmark? Pris? Eller patientsikkerhed? Eller andre problemer?

Problemet er nok ikke så meget diagnosekoderne, men mere behandlingskoderne, som har fået et selvstændigt liv i USA, da de er afgørende for hvilken betaling der skal kræves. I den situation vil det netop være krævet af systemet, at der skal kunne skelnes mellem tilstande, som i praksis i en behandling kan være irrelevant.

Vi er naturligvis interesseret i hvornår den enkelte patient har fået en hovedpinepille. Men vi er ikke interesseret i at registrere aktiviteten at uddele en hovedpinepille, så antallet kan blive opgjort i et stort centralt systemet. Det er man, hvis hospitalet tager et ret stort gebyr for den aktivitet det er at give hovedpinepillen.

Synes det er mærkeligt at man har accepteret at bruge ICD-9, når nu vi har ICD-10 (og SKS som vi ikke bruger og derfor kender jeg den ikke så godt)? Mange koder i ICD-9 kan ikke skelne mellem fx højre og venstre arm. ICD-9 har 13.000 diagnose koder, mens ICD-10 har 68.000. Det betyder ikke at man skal benytte 68.000 koder. Man kan udvide detaljegraden ved at udvide en "grundkode". Fx:

S52 Fracture of forearm S52.5 Fracture of lower end of radius S52.52 Torus fracture of lower end of radius S52.521 Torus fracture of lower end of right radius S52.521A Torus fracture of lower end of right radius, initial encounter for closed fracture.

Dette kodesystem har fået sit helt eget liv i USA. Når en behandling kan give en lille betaling, og en anden behandling som er næsten den samme, kan give en langt større betaling, så er det klart at hospitalet og IT-systemet gerne skal forhindre, at den billige kode bliver registreret. I USA er der konsulentfirmaer som rådgiver om, hvordan hospitaler kan få dyrere koder på deres behandlinger, og forhåbentlig andre som hjælper patienter og deres familie, som vil klage over at regningen er for høj.</p>
<p>Dette system med koder er langt mere kompliceret end noget vi har brug for i Danmark, hvor formålet er at kunne finde dokumentation over den behandling patienten har fået, gerne i klar tekst med kommentarer, og desuden nogle oplysninger til en offentlig sundhedsstatistik.

Jo jo. Men nu glemmer du jo at IT-systemet primært er til for 'systemets' skyld og ikke patienterne og/eller det sundhedsfaglige personale. Vi er jo netop kommet dertil i Danmark, hvor De offentlige (regionerne) hospitaler får betaling af Det Offentlige (Staten) baseret på deres 'produktion', og om de opretholder måltal, der er fastlagt ud fra politiske vinde. Så det er nok nærmere NPM vældet man skal klantre og ikke så meget IT-systemet, som jo bare gør som det er designet til. Og der er heldigvis læger, der er gode til at spille spillet, så hvis du fejler noget alvorligt, så kan de kode systemer rigtigt så du bliver prioriteret. Eller så skal du som patient/pårørende kende de rigtige fraser man skal bruge, for at blive prioriteret.

Igen.. det vi ser her er bare endnu et symptom på et underliggende problem i det offentlige. Nemlig at fagligheden ikke prioriteres over NPM vældet.

// Jesper

men vi er ikke interesseret i hvor mange hovedpinepiller der er uddelt

Det kan jeg love dig for vi er! Halløj fejlmedicinering

SKS indeholder kliniske og administrative klassifikationer til brug for dokumentation af patienter og sundhedsvæsenets ydelser. I SKS indgår danske udgaver af internationale klassifikationer – fx sygdomsklassifikationen, som bygger på WHO’s ICD-10, og operationsklassifikationen, baseret på den nordiske NCSP. De nordiske klassifikationer vedligeholdes og tilpasses til nordiske forhold i samarbejde med det nordiske klassifikationscenter.

Når nu SKS bygger på ICD-10 får man jo den tanke at en automatisk oversættelse burde være triviel.