Sundhedsplatformen: Fravalg af open source har lænket Region H til leverandøren
En ting er, at det offentlige med jævne mellemrum kaster flere milliarder ud af vinduet eller i lommen på firmaer uden at få en løsning, der virker godt nok. Men når det handler om sundhedsområdet, så går den ikke længere. Der er liv på spil.
Sundhedsplatformen er skabt til at hjælpe med at redde menneskeliv, hvis den ikke gør det, kan resultatet blive det modsatte. Derfor undrer det mig, at det ikke er mere ansvarspådragende.
Jeg er ikke udvikler, mit fokus har været brugervenlighed, brugergrænseflader og senere Computer Supported Cooperative Work. Men selv for en ikke-udvikler virker det uforståeligt, at Danmark i 2017 kaster milliarder efter et proprietærsystem.
Hvilke strategiske fordele fik Region Hovedstaden ud af at vælge et proprietært system? Hvorfor investerer vi i et system, der er kodet i et sprog (MUMPS), som de fleste leverandører ikke kender? Og er systemet egentlig sikkert nok?
Kravet om åbne standarder er i al fald tabt på gulvet. Derfor bliver det også tydeligt, at Region Hovedstaden ikke har kunnet integrere viden fra giganter som: Apple, Microsoft og Google.
Alle disse firmaer har bygget open source systemer, som de strategisk har fået fordele ud af, at andre kan videreudvikle til. Hvorfor forsøgte man ikke at lave sundhedsplatformen til et åbent system?
Det er bedrøveligt, at Region Hovedstaden ikke var mere ambitiøs.
Med de skattemilliarder vi har kastet efter Sundhedsplatformen, kunne vi have skabt en global open source succes. Danskerne kunne stå som den befolkning, der havde styrket åbne standarder for sundhedssektoren i hele verden.
Vi kunne have bidraget til FN’s verdensmål og støttet hele verdens sundhed med robust og åben informationsteknologi. Vi kunne have foræret al vores udviklede funktionalitet til andre - også udviklingslandene. Og så ville vi selv kunne nyde godt af, at alle andre kunne bidrage med features til vores system.
Et open source system ville også have forhindret, at vi blev lænket til én hovedleverandør. Med en åben løsning ville vi altid kunne skifte leverandør. Vi ville også kunne bruge mange forskellige mindre leverandører.
Og hvis vi valgte at afbryde samarbejdet med en leverandør, der ikke kunne leve op til de aftalte krav, så ville vi altid kunne bede andre om at fortsætte med opgaven.
Ringe it-faglighed førte til proprietært system
Men nu står vi med et proprietær system. Det er virkeligheden. Det værste er næsten forudsigeligheden. Sundhedsplatformen er blot det seneste eksempel på det danske IT-syndrom. Det danske IT-syndrom findes i spændingsfeltet mellem: politikere, administration og stribevis af idérige folk med ringe it-faglighed.
Det danske IT-syndrom påvirker hørelsen, så de, der lider under det, ikke kan høre, når fagfolk fortæller, at man er på vej mod et forudsigeligt sammenbrud. Ingen lytter, når fagfolk peger på, at staten igen er ved at designe et system, som ingen kan vedligeholde eller arbejde videre med.
Når disse pointer dukker op, så reagerer politikerne og den ofte samfundsfagligt uddannede administration ved at selvmedicinere med dyr konsulent-terapi. Og så er der pludselig alligevel en business case.
Sundhedsplatformen skriver sig ind i en lang dansk tradition, hvor offentlige IT-projekter startes med skønne visioner, hvorefter brugerne ikke oplever, at systemet passer til dem.
Men det er ikke overraskende, at brugerne ikke mener, at systemet passer til dem. Det er ikke bygget til dem. Det er bygget til det amerikanske sundhedsvæsen, hvor fakturering er en helt central aktivitet. Dernæst er det tilpasset til danske forhold, så godt man nu kunne.
Intet belæg for konvertering af amerikansk system
Der er intet forskningsmæssigt belæg for at tro på, at man kan tage et EPIC system (eller andre systemer), der er designet til en kompleks amerikansk arbejdskontekst og så flytte dem til en kompleks dansk arbejdskontekst. Tværtimod viser forskningen, at hvis man vil designe software til komplekse og kritiske arbejdssituationer, så må man anvende user centered design.
En user centered design tilgang vil, som navnet antyder, være kendetegnet ved, at den ægte bruger sættes i centrum. Man kan kun få ægte succes, ved at tage udgangspunkt i brugernes konkrete situation - og hjælpe dem med at løse de opgaver de vil i mål med.
Fokus på fine IT-karakterer
Set udefra ser det desværre ud til at udgangspunktet for Sundhedsplatformen har været at sætte politikerne og administrationen i centrum. De ville gerne have fine “karakterer” på HIMSS skalaen (Healthcare Information and Management Systems Society).
Men fokus burde have været på at hjælpe sundhedspersonalet med at løse deres konkrete opgaver i deres kontekst, så deres arbejde blev nemmere og mere effektivt.
Forskningen viser, at hvis man leverer systemer, som fx Sundhedsplatformen, der hverken bliver opfattet som brugbar eller brugervenlig, så vil brugerne simpelthen ikke anvende den frivilligt. Man kan tvinge brugerne til at anvende systemer, som man har gjort det med Sundhedsplatformen, men det må anses for en art informationsteknologisk primitivisme.
Med fare for at blive anekdotisk, så har jeg på det seneste talt med en del sundhedsfagligt personale. De personer, jeg taler med, har den klare opfattelse, at Sundhedsplatformen ikke er særlig brugervenlig. De vurderer, at de har mistet mellem 10 til 15 pct. af deres effektive arbejdstid pga. systemet.
Effekten af Sundhedsplatformen er altså sammenlignelig med at spare over en tiendedel af sundhedspersonalet væk. Det bringer mindelser om det berømte citat: operationen lykkedes, men patienten døde.
Kristian Tønning er kandidat til regionsrådet i Region Hovedstaden for Dansk Folkeparti. Indlægget udtrykker dog ikke partiets IT-politik.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.