Stop pseudo-digitaliseringen
- kun rigtig digitalisering giver samfundsgevinster
"Danskerne gider ikke digital selvbetjening", lød overskriften på en Version2 artikel i fredags som reaktion på en en ny meningsmåling.
Og i Digitaliseringsstyrelsen sidder man nu formentlig og ærgrer sig over de bagstræberiske danskere, der ikke vil spille med på det offentliges nye digitale noder.
Men måske er det politikere og embedsmænd, der skal lære at anlægge et helhedssyn, når der tales digitalisering.
Digital post er et aktuelt eksempel på et prestigeprojekt, der ret beset intet har med ny digitalisering at gøre, men reelt er en form for asynkron fjernprint. Myndigheden sparer udgifter til porto og printer, men til gengæld tvinges et proprietært emailsystem ned over samtlige borgere, så de kan modtage dokumenter formatteret til hjemmeprint.
Som forbruger og borger er jeg ligeglad med, om der indgår digitale teknologier i produkter og ydelser, hvis de ikke er til gavn for mig selv eller miljøet. Så jeg vil ikke købe en digital bil eller et digitalt TV, hvis den eneste ændring var at jeg så selv skulle skubbe bilen, selv stå for underholdningen o.s.v.
Tilsvarende må digital post fra et borgersynspunkt alene vurderes på om den er lettere tilgængelig end hhv. et almindeligt brev eller en regulær email.
Rigtig digitalisering indebærer at interessenterne sammen gennemtænker og reviderer hele processen ud fra hvad der samlet giver den største gevinst til deling mellem parterne.
Generelt sker det bedst ved at give de involverede parter direkte adgang til at manipulere de relevante systemer og data via interaktive tjenester på myndighedens hjemmeside eller via API-adgang.
Selv i større lande som USA har man indset at den digitale udvikling sker så hurtigt, at det gælder om at holde trit med "kunde-centrisk" anvendelse af gængse teknologier, fremfor selv at udvikle proprietære kloner af gængse produkter og ydelser. Der er også krav til myndighederne om at tjenester skal baseres på et API med adgang for 3. parter, der ofte har bedre forudsætninger for at lave brugervenlige tjenester end de enkelte myndigheder.
Er der håb forude?
På nogle få områder er Danmark faktisk med i front. Vi var et af de første lande, der fik krav om rigtig digital (læs: maskinlæsbar) faktura ved handel med offentlige institutioner. Og på mirakuløs vis baseret på åbne internationale standarder. Det sparer bogholderiomkostninger hos både myndigheder og virksomheder.
Men hvorfor har man ikke fulgt successen op, så almindelige borgeres formkrav på faktura eller kvittering også omfatter digitalt format? Det ville give helt andre muligheder for innovative tjenesteudbydere, som idag må kæmpe en brav kamp for at få trukket brugernes transaktionsoplysninger ud af f.eks. butikker eller banker.
På dette område er vi derfor på vej til at blive overhalet grundigt indenom af f.eks. Storbritannien, hvor regeringen de seneste par år under slogan'et midata har arbejdet med en vision om at give borgerne programmatisk adgang til deres oplysninger hos både offentlige myndigheder og private virksomheder. Også i Holland er man på vej med lignende tiltag, men foreløbigt med mindre gennemslagskraft.
For nylig har Danmark som et af de første lande i verden fået åbnet for adgangen til mange ikke-personlige offentlige data, så de kan indgå i innovative tjenester. Et stort skridt i den rigtige retning.
Mange ny tjenester bliver dog først rigtigt nyttige, når de offentliggjorte data kan indgå i mashups med borgerens/brugerens personlige oplysninger hos det offentlige og hos diverse virksomheder. Men før vi kan komme videre i den retning er det nødvendigt at erstatte NemID med en langt mere sikker, flexibel, brugervenlig og bredt anvendelig løsning til adgangs- og rettighedsstyring.
Men det er et helt kapitel for sig ;)
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
