Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Stop pseudo-digitaliseringen

2 kommentarer.  Hop til debatten
Blogindlæg2. september 2013 kl. 09:00
errorÆldre end 30 dage

- kun rigtig digitalisering giver samfundsgevinster

"Danskerne gider ikke digital selvbetjening", lød overskriften på en Version2 artikel i fredags som reaktion på en en ny meningsmåling.

Og i Digitaliseringsstyrelsen sidder man nu formentlig og ærgrer sig over de bagstræberiske danskere, der ikke vil spille med på det offentliges nye digitale noder.

Men måske er det politikere og embedsmænd, der skal lære at anlægge et helhedssyn, når der tales digitalisering.

Digital post er et aktuelt eksempel på et prestigeprojekt, der ret beset intet har med ny digitalisering at gøre, men reelt er en form for asynkron fjernprint. Myndigheden sparer udgifter til porto og printer, men til gengæld tvinges et proprietært emailsystem ned over samtlige borgere, så de kan modtage dokumenter formatteret til hjemmeprint.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Som forbruger og borger er jeg ligeglad med, om der indgår digitale teknologier i produkter og ydelser, hvis de ikke er til gavn for mig selv eller miljøet. Så jeg vil ikke købe en digital bil eller et digitalt TV, hvis den eneste ændring var at jeg så selv skulle skubbe bilen, selv stå for underholdningen o.s.v.

Tilsvarende må digital post fra et borgersynspunkt alene vurderes på om den er lettere tilgængelig end hhv. et almindeligt brev eller en regulær email.

Rigtig digitalisering indebærer at interessenterne sammen gennemtænker og reviderer hele processen ud fra hvad der samlet giver den største gevinst til deling mellem parterne.

Generelt sker det bedst ved at give de involverede parter direkte adgang til at manipulere de relevante systemer og data via interaktive tjenester på myndighedens hjemmeside eller via API-adgang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selv i større lande som USA har man indset at den digitale udvikling sker så hurtigt, at det gælder om at holde trit med "kunde-centrisk" anvendelse af gængse teknologier, fremfor selv at udvikle proprietære kloner af gængse produkter og ydelser. Der er også krav til myndighederne om at tjenester skal baseres på et API med adgang for 3. parter, der ofte har bedre forudsætninger for at lave brugervenlige tjenester end de enkelte myndigheder.

Er der håb forude?

På nogle få områder er Danmark faktisk med i front. Vi var et af de første lande, der fik krav om rigtig digital (læs: maskinlæsbar) faktura ved handel med offentlige institutioner. Og på mirakuløs vis baseret på åbne internationale standarder. Det sparer bogholderiomkostninger hos både myndigheder og virksomheder.

Men hvorfor har man ikke fulgt successen op, så almindelige borgeres formkrav på faktura eller kvittering også omfatter digitalt format? Det ville give helt andre muligheder for innovative tjenesteudbydere, som idag må kæmpe en brav kamp for at få trukket brugernes transaktionsoplysninger ud af f.eks. butikker eller banker.

På dette område er vi derfor på vej til at blive overhalet grundigt indenom af f.eks. Storbritannien, hvor regeringen de seneste par år under slogan'et midata har arbejdet med en vision om at give borgerne programmatisk adgang til deres oplysninger hos både offentlige myndigheder og private virksomheder. Også i Holland er man på vej med lignende tiltag, men foreløbigt med mindre gennemslagskraft.

For nylig har Danmark som et af de første lande i verden fået åbnet for adgangen til mange ikke-personlige offentlige data, så de kan indgå i innovative tjenester. Et stort skridt i den rigtige retning.

Mange ny tjenester bliver dog først rigtigt nyttige, når de offentliggjorte data kan indgå i mashups med borgerens/brugerens personlige oplysninger hos det offentlige og hos diverse virksomheder. Men før vi kan komme videre i den retning er det nødvendigt at erstatte NemID med en langt mere sikker, flexibel, brugervenlig og bredt anvendelig løsning til adgangs- og rettighedsstyring.

Men det er et helt kapitel for sig ;)

2 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
2. september 2013 kl. 20:46

Enig! Særligt i dine argumenter om at åbne op så 3. part kan producere applikationer. Selv hvis man kun tænke på 'part 1' synes jeg også spørgsmålet om åbne standarder kan være relevant. Hvis man skal formulere tanken i en 'one liner' kunne det være :

Hvad skal spørgsmåltegnene i den følgende kommando udskiftes med

  1. curl --???? -u [nemid] -p [nemidpass] <a href="http://esundhed.dk/api/recepter">http://esundhed.dk/api/recepter</a>

for at jeg kan hente mine egne aktive recepter?

1
2. september 2013 kl. 12:06

men til gengæld tvinges et proprietært emailsystem ned over samtlige borgere, så de kan modtage dokumenter formatteret til hjemmeprint.

Og e-boks giver ikke mulighed for automatisk at videresende dokumenterne til min email. Jeg går ud fra fordi de ikke mener at min email er lige så sikker som e-boks?

Men sikkerheden på e-boks er elendig sammenlignet med fx gmail (hvis man ignorer NSA). 1. De bruger NemID, som jo har problemet at alle kan hugge mit password ved at lave en falsk NemID-dialog, og jeg har ikke nogen mulighed for at se forskel. Modsat gmail, hvor jeg ved hvilke sider jeg sikkert kan taste mit password ind på. 2. De tillader mig at logge ind med NemID uden 2-faktor hvis jeg logger ind via min bank Nykredit(!). Modsat gmail, som har en rimelig politik for brug af 2-faktor. 3. De bruger ikke https pinning, modsat gmail. 4. De bruger ikke HSTS, modsat gmail.