Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Stem på IT-folk til valget

17. november 2017 kl. 09:4059
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Til PROSAs midtvejsmøde blev jeg sprugt: "Hvorfor er der ikke flere politikere, der forstår IT?" Det kunne man jo ændre på, hvis man hjælper folk, som allerede ved noget om IT, med at blive stemt ind.

Da jeg allerede kender nogle IT-folk, der stiller op, så lovede jeg at lave en liste. Listen er på ingen måde komplet, så hvis du kender andre, kan du så ikke lige poste en kommentar med et link, der fortæller deres IT-politik eller i det mindste fortæller at de faktisk er IT-folk?

Artiklen fortsætter efter annoncen

For mig ville det nok også være vigtigt, hvordan mine kandidater svarer på:

  • hvad de synes om PROSAs anbefalinger for offentlige it-systemer https://www.prosa.dk/om-prosa/it-politik/anbefalinger-for-offentlige-it-systemer/
  • om de kan støtte op om https://www.wepromise.eu/da/page/charter
  • om de vil kæmpe for https://publiccode.eu/
  • om de vil kæmpe mod masseovervågning - f.eks. ved at bede kommunen om at efterleve EU-domstolens kendelse https://curia.europa.eu/jcms/upload/docs/application/pdf/2016-12/cp160145en.pdf
  • om de mener, at sundhedsdata er det offentliges eller patientens
  • om de vil stemme imod smart city-løsninger, hvor det ikke fremgår tydeligt, at Privacy-by-Design er tænkt ind (jvnf. EU-Persondataforordningen)

Listen (opdateres løbende)

Post en kommentar hvis du har noget, der kan gøre listen bedre: F.eks. links der bedre beskriver deres IT-politik, hvis du finder andre IT-folk på valg, eller hvis du ved hvilket parti eller kommune/region de stiller op i.

59 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
59
23. november 2017 kl. 23:53

Hvilken model er jeres målsætning?
Venezuela? Tidl. Østtyskland? Noget andet?

Det vil jeg meget gerne udbrede mig om, og tak for invitationen. Men jeg synes det ligger lidt uden for emnet for denne blog. Jeg vil nøjes med at sige at ligesom stort set alle andre politiske partier (med LAs fascination af Schweitz som en mulig undtagelse) har vi ikke et mål om at lave Danmark om til et andet eksisterende eller historisk system. Vi har et principprogram (som du sikkert selv kan google dig frem til) som i en hvis detalje beskriver hvordan vi gerne så verden se ud.

58
21. november 2017 kl. 22:12

Alternativ; adblock the adblock warning.

56
21. november 2017 kl. 12:20

Når der er så lange gode debatter, så er det irriterende at V2 lægger et dark layer ud over alt, også hvis man t.ex opdaterer og sidder i bunden. Så skal man scrollle op, for at afklikke V2's ellers relevante henstilling om at slå AdBlockeren fra. Ærlig talt, det er en oneliner at placere popuppen lige i synet på fjæset af dem, der er jeres målgruppe. Det kan gøres med CSS eller med javascript. Det er een linie "kode".

54
21. november 2017 kl. 06:52

Men, Sune, I er jo socialister! I ønsker et samfund som er grundlæggende anderledes end vores nuværende kapitalistiske. Hvilken model er jeres målsætning? Venezuela? Tidl. Østtyskland? Noget andet?

53
21. november 2017 kl. 00:17

Hej Sune Rastad Bahn,

Tak for respons. Jeps, det var dig, og ikke en kritik :) Jeg synes bare IT-politik i dag her anno 2017 er lige så ukonkret blandt partierne, som da Jan Trøjborg ikke kunne finde ud af at logge ind på virk.dk i 2001, fordi han ikke havde øvet sig. Du er ekspert, du har en PhD i faget (svjh) så du burde da om nogen kunne formulere nogle konkrete politikker på området. Du blev måske fanget lidt af Krogsbølls meget konkrete spørgsmål, men i min optik må debatten om privacy være afsluttet, det er jo ikke noget i politisk kan gøre noget ved alligevel. Se blot t.ex dette ...Men politisk kan du og dit parti arbejde for

  1. en overordnet IT "stadsarkitekt"
  2. en IT havarikommision

Jeg vil gerne tilføje min egen kæphest :

  1. en statslig IT-virksomhed, der får lavet et open source ramme system, og at denne virksomhed i samarbejde med DIKU (eller hvad det hedder nu om dage) udvikler alt lige fra OS til EPJ, der så rulles ud til kommuner og regioner. Det er en længere snik snak, men jeg tror det er win win, vi kan undgå de monolitiske fejlskud, og alle vil kunne byde ind.
52
20. november 2017 kl. 18:03
Navn Parti KommuneSøren HaveAlternativet Frederiksberg KommuneThomas BisballeSocialdemokratiet Københavns KommuneRolf BjerreAlternativet Region H + Københavns KommuneStinus LindgreenRadikale Region HStine DarmerLiberal Alliance Hørsholm KommuneFlemming UldallSocialdemokratiet Århus KommuneM. Ali AbbasiBallerup KommuneTroels ArvinRadikale Tårnby KommuneMorten Kristoffer HansenLiberal Alliance Hvidovre KommuneLine ReinhardtRadikale Venstre Guldborgsund KommuneJan IrgensSocialdemokratiet Høje-Tåstrup KommuneErik Henning SwiatekSocialdemokratiet Køge KommuneKaren MelchiorRadikale Københavns KommuneHenrik SohlSocialdemokratiet Sønderborg KommuneMogens Langballe NørgaardDiktatorpartietLars Lautrup-LarsenDansk Folkeparti Greve KommunePeter UssingEnhedslisten Rudersdal KommuneKristian TørningDansk Folkeparti Region HovedstadenSune Rastad BahnEnhedslisten GladsaxeHC MolbechAlternativet Århus Kommune Monika Karpinska Dollerup Link mangler Tårnby Kommune Camilla Kampmann Link mangler Region H Thøger Pauli Enhedslisten Syddjurs Hasse Schneidermann Enhedslisten Syddjurs
51
20. november 2017 kl. 16:07

Hej Ole, du spørger hvordan jeg forholder mig til en række spørgsmål:

Jeg kan godt bakke op om principperne i PROSAs anbefalinger for offentlige it-systemer https://www.prosa.dk/om-prosa/it-politik/anbefalinger-for-offentlige-it-... Ja, jeg støtter op om https://www.wepromise.eu/da/page/charterJa, jeg vil kæmpe for https://publiccode.eu/Ja, jeg vil kæmpe imod masseovervågning. Persondata tilhører den enkelte borger og derfor tilhører Sundhedsdata aturligvis også patienten. Det er vigtigt, at Privacy-by-Design er tænkt ind alle nye digitaliseringsprojekter, og naturligvis også I Smart City løsninger.

Søren Kristensen, Hillerød.

50
20. november 2017 kl. 11:32

Hej David, når du skriver

herover en kandidat der vil "bruge IT til at nå et bedre samfund, herunder et bedre sundhedsvæsen",

Tænker jeg du hentyder til mig? Jeg synes selv jeg uddyber mit standpunkt på området og også siger nogle ting som jeg ved ikke alle (politikere) vil være enige i, men vil meget gerne uddybe hvis du har nogle spørgsmål til mig. Så håber jeg at det kan overbevise dig om at det ikke bare er sødgrød, billig portvin og vammel tale det hel :)

46
20. november 2017 kl. 07:59

David; Du og Jeg er helt på linje her. Men vil næsten vædde med at den gennemsnitlige vælger er ret ligeglad med IT som en platform at blive valgt på.

Vi burde helt klart in-source udviklingsopgaver af statslig og kommunal karakter. Det at KMD blev privatiseret har skam-redet kommunernes økonomier i uhyggeligt omfang. Stadig i dag lever man med at data reelt ejes af KMD - og man skal betale heftige summer for at få dem udleveret, hvis man ønsker at skifte leverandør. Det er det glade vanvid.

Jeg har set mangle eksempler på, hvor kommuner har betalt uhyggelige summer for udvikling af diverse systemer. Jeg bliver nødt til at tro, at hvis man gik sammen i stat og kommune og lavede en fælles platform, så kunne man opnå meget mere for de samme penge. Som det er, er der kommuner som knap nok når at tage éet system i brug før det er udskiftningsparat. Men det sælger ikke billetter til folketingsvalget. ;)

45
19. november 2017 kl. 19:32

...og du i øvrigt kan leve med partiets politik på alle andre områder, ..

Nu er der jo ingen reel forskel på partierne, det praktiske udkomme for borgerne det samme. Bittesmå forskelle på ± 5% italesættes som himmel vs helvede, velfærd vs ruin etc, men der er større uenighed og ideologiske forskelle i det kinesiske kommunistparti end blandt samtlige danske partier. Jeg kunne godt tænke mig at vide, om dine sonderinger (mange tak for dem!) rummer IT-folk der vil arbejde for

  1. Et IT Rigsarkitekt kontor / depardement
  2. En IT havarikommission

Og som utvetydigt har sit parti og bagland med på disse to mærkesager. Hvad med blot t.ex en overordnet borgmesterfunktion for IT-området i København?

For at illustrere, så har vi herover en kandidat der vil "bruge IT til at nå et bedre samfund, herunder et bedre sundhedsvæsen", men er der ærlig talt nogen der er uenige i dette ...? Det er bestemt ikke en kritik af den pågældende kandidat, der sikkert er meget kompetent og bliver en dygtig politiker, det er lissom' bare der vi er, hele vejen rundt.

44
19. november 2017 kl. 18:18

Generelt synes jeg, det er en dårlig idé at stemme på kandidater, der brænder for en enkelt sag.

Sådan havde jeg det også engang.

Men jeg kan se, at i langt de fleste afstemninger, så stemmer folk efter partilinjen. Det er utænketligt, at en enkelt kandidat kan ændre partilinjen i alle sager, men det er ikke helt utænkeligt at kunne ændre partilinjen i den enkelte sag, som man virkelig brænder for.

Stemmer du på en person, der brænder for en sag, som også er vigtig for dig, og du i øvrigt kan leve med partiets politik på alle andre områder, så er det min oplevelse, at du ikke går helt galt i byen.

43
19. november 2017 kl. 12:05

Generelt synes jeg, det er en dårlig idé at stemme på kandidater, der brænder for en enkelt sag. Bliver man valgt, skal man have en kvalificeret mening om rigtig mange andre ting end ens egen mærkesag. Samfundet er for komplekst til at man kan nøjes med at fokusere på et enkelt emne (selvom medierne elsker at forsimple tingene). Erik fra www.3advokattilbud.dk

41
18. november 2017 kl. 16:39

Kan man fx. stemme på Monika Karpinska Dollerup (komunalt) og Camilla Kampmann (regionalt)

40
18. november 2017 kl. 15:48

Tak for svar, Sune.

Jeg har fundet denne artikel om vedtagelsen:https://www.version2.dk/artikel/breaking-epic-og-nnit-vinder-milliardstor-ordre-paa-sundhedsplatform-54867

Det forvirrer mig, for jeg kan ikke i regionens referater se, at der overhovedet har været holdt møde d. 8/11 2013, så nu er jeg i tvivl om, hvem der overhovedet har besluttet, at det blev Epic? Det er måske slet ikke noget, der vedtages i regionsrådet, når der har været udbud?https://www.regionh.dk/politik/nye-moeder/Sider/default.aspx?udvalg=0&year=2013&month=11&status=0

I så fald er det jo i det indledende arbejde med at lave gode udbudskrav, at det kikser, som du siger. Og mht. de pågældende aktindsigter så må jeg lige nu give fortabt - det er et stort arbejde at finde det frem, men jeg vil prøve de næste dage. Men jeg har gentagne gange siddet med frustration, når jeg har læst dem, over, at der har været så lidt politisk fokus (=intet) - også fra enhedslisten - på disse spørgsmål i forbindelse med SP.

Men jeg går ud fra, at du kender listens holdning til SP aktuelt, og kan bekræfte, at man stadig går ind for den? I så fald bekræfter det jo aktuelt, at man prioriterer andre ting højere end at få data og privatliv reddet hjem til Danmark. Så det illustrerer vel desværre min pointe?

39
18. november 2017 kl. 15:26

Ok. det kan jeg godt se nu kan forstås på den måde. Det jeg tænkte da jeg skrev det, var mere den situation hvor vi stemmer for en bevilling til et system til sundhedssektoren, som så p.gr.a udbudsregler (som regionen ikke er herre over) ender med et system der ikke er i orden. Så kan vi snakke om hvor I processen man skal sikre at de rigtige ting kommer med i et udbud, og der kan man jo blive stemt ned. og så bliver det hele meget konkret. Så det var ikke udtryk for billigelse af en "grænsebom-for-skattelettelser" tilgang. Jeg beklager hvis det kunne misforstås sådan.

PS: glæder mig til at høre hvad du finder ud af fra din aktindsigt. Hvis der i den forbindelse opstår nogle spørgsmål du gerne vil have taget op politisk, vil jeg gerne gøre det hvis det ellers er inden for skiven af vores politik, men det tænker jeg umiddelbart det er udfra hvad du eller skriver her i forrummet :)

38
18. november 2017 kl. 15:05

hej Sune.

Jeg leder efter det, men min kommentar var nu også rettet mod din udtalelse:

Ang sundhedsplatformen er det jo nogle gange et større kompleks man bliver nød til at tage stilling til, og det kan også være alternativet er endnu værre,

Så vidt jeg ved, går I stadig ind for SP, selv om vore data nu kan tilgås fra USA. Hvorfor går I ikke i stedet ind for den danske, midtjyske løsning, som angiveligt skulle være velafprøvet og velfungerende? (jeg indrømmer, at jeg ikke har tjekket om, de i et eller andet omfang også bruge udenlandske databehandlere).

Men jeg har faktisk hentet en del aktindsigt i det tidlige forløb, og som jeg husker det (jeg ledte efter det), er der ingen regionspolitikere, der for alvor har stillet kritiske spørgsmål til datasikkerhed og privatliv inden vedtagelsen. Det burde man have gjort , men det var tilsyneladende ikke noget, nogen lagde vægt på.

37
18. november 2017 kl. 14:56

Hej Anne-Marie,

Jeg mener det var Bertolt Brecht der sagde "sandheden er konkret". I dette tilfælde synes vi skal kigge på det konkrete forslag før du bekymrer dig for meget ;) Jeg tror uden at overdrive jeg kan sige at Enhedslisten er et meget ideologisk parti. Vores motto "stemmer for den mindste forbedring, og imod den mindste forværring" udtrykker det meget godt. Vi går ikke ind for studehandler, og sælger ikke ud af vores principper for at komme ud med et resultat af en forhandling. Det gætter jeg på også har været tilfældet i det du snakker om, men lad os kigge på det, når du finder frem til hvilken afstemning det var :)

36
18. november 2017 kl. 14:41

Ja, nu er det jo, jeg bliver bekymret, Sune. Nu begynder det at lyde som om, "realpolitik" let kan overhale principper som retten til privatliv - og det er i mine øjne ikke i orden.

Der er jo ingen risiko for, at disse privatlivskrænkende tiltag ikke bliver vedtaget. Jeres fornemme opgave er at være vagthunden, der bliver ved med at gøre opmærksom på de tiltagende totalitære privatlivskrænkelser - hvem skal ellers gøre det? Hvis ikke I holder fast - hvis I også begynder at synes, at der er andre forhold, der kan begrunde, at man nedprioriterer retten til privatliv og datasikkerhed, så er I i mine øjne jo ikke så meget anderledes end de andre partier - og så er privatlivet tabt.

Det vil jo altid tabe til "rationelle" argumenter om økonomi, sikkerhed, forskning etc. ALTID!!! Så hvis ikke I beslutter at sætte disse principper over alle andre hensyn, så medvirker I til at legitimere statens tiltagende undergravende virksomhed ift. hævdvundne og grundlæggende frihedsrettigheder.

Så jeg bliver nysgerrig efter at høre: Hvilke hensyn kan evt. for jer at se begrunde, at man fratager borgerne retten til privatliv på så fundamentale områder som sundhedsdata, dna, rent private forhold?

Ja, du har ret - det er kedeligt med den skjulte parti- og kandidatstøtte, som burde gøre folk inhabile.....

Mht. konkrete afstemninger så mener jeg, at I stemte for vedtagelsen af SP - men det kræver lidt tid at finde det frem. Hvis jeg har ret (jg kan jo tage fejl, det ville glæde mig): Faldt I også for smigren og forkælelsen på rejsen til Epic i USA og til hospitalerne i Holland inden vedtagelsen/implementering? Eller hvad skete der lige der? Hvilke andre hensyn vejede, når det kom til stykket, tungere end retten til privatliv og datasikkerhed og kampen mod en tiltagende totalitær udvikling?

35
18. november 2017 kl. 14:20

Ja, der kom du mig i forkøbet omkring sundhedsloven, mens jeg sad og skrev :)

Ang sundhedsplatformen er det jo nogle gange et større kompleks man bliver nød til at tage stilling til, og det kan også være alternativet er endnu værre, så uden at snakke med dem som stemte i den konkrete sag kan jeg ikke sige hvorfor vi stemte som vi gjorde. Hvis du kan fortælle mig præcis hvilken afstemning det er du undrer dig over, graver jeg gerne begrundelse frem.

Problemet med outsourcing er jo en del af en større problematik omkring frihandel og privatisering. Der er ingen tvivl om at vi helst så at f.eks. sundhedsplatformen blev udviklet som open source i et samarbejde mellem regionerne og gerne også andre lande med offentlige sundhedssystemer. Men det kræver at vi kan få flertal for at skrive den slags ind i udbudene, og det er ofte svært at få flertal for, da mange partier mener det er det private erhverslivs ret at skabe profit på samfundet behov, en mulighed som open source i en hvis grad modarbejder.

At de samme partier modtager støtte direkte eller indirekte fra virksomheder og personer der tjener penge på at levere proprietære løsninger er så et kuriosum man kan reflektere over :)

34
18. november 2017 kl. 14:06

Og hvis sundhedsloven du henviser til er L 132 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Bedre brug af helbredsoplysninger til kvalitetsarbejde og retslægeligt ligsyn og obduktion samt særligt om samtykke ved behandling af børn og unge). Så stemte vi også nej (sammen med DF)

33
18. november 2017 kl. 14:05

Hej Sune.

Tak for svar - det glæder mig at høre. Mht. sundhedsloven så fandt jeg det selv:http://www.ft.dk/samling/20161/lovforslag/l132/index.htm

I stemte imod :-)

Når jeg spørger, er det fordi jeg lidt har savnet jeres stemme i forbindelse med vedtagelsen og håndteringen af Sundhedsplatformen indtil for nylig. I stemte, så vidt jeg ved, for den på trods af outsourcing til USA, og jeg har undret mig over hvorfor. Men jeg har indtryk af, at I nu er ved at vågne op på det punkt, og det er rigtigt godt.

For hvis vi ikke engang kan regne med EL som forsvarer for datasikkerhed og privatliv, så bliver det en meget tung kamp for os bekymrede fremover. Så er der stort set ingen folkevalgte tilbage til at kæmpe den kamp, og det kan simpelthen ikke være rimeligt.

30
18. november 2017 kl. 13:25

Hej Sune.

Tak for svar. Det glæder mig, at du ser sådan på det. Kan det forstås på den måde, at I vil forpligte jer til aktivt at modarbejde og stemme nej til de tre ting (Watson, Nationalt Genom Center og outsourcing), indtil der er fuldstændigt styr på de problemer ved disse områder, som du så rigtigt peger på?

Stemte I nej til den nye sundhedslov sidste år, som gav øgede beføjelser til ministeriet og sundhedsdatastyrelsen vedr. anvendelsen af sundhedsdata uden samtykke? Og har I stemt imod bevillingen til Watson-projektet i regionsrådet for nylig? har I aktivt modarbejdet og stemt imod outsourcing af alle it-projekter, som indebar personfølsomme oplysninger? (du kan score mange point her, hvis du kan svare ja til disse spørgsmål :-))

(PS: Som sagt stiller jeg også disse spørgsmål til de øvrige kandidater/partier - men der er jeg mindre håbefuld mht. forpligtende svar. Og jeg er kritisk ovenfor, at politikere går og putter med deres konkrete holdninger til disse ting. Borgerne har ret til at få svar på dette, inden valget, så jeg håber på, at EL er helt afklarede på dette punkt.)

29
18. november 2017 kl. 13:09

Til Anne-Marie:

I Enhedslisten vil vi gerne bruge IT til at nå et bedre samfund, herunder et bedre sundhedsvæsen. Men vi er ikke blinde for den fare der ligger i informationsteknologi. Viden er som bekendt magt, og hvis viden koncentreres hos nogle få aktører, får de en kæmpe magt, og den magtdeling som demokratiet er udtryk for bliver undergravet. Groft sagt kan viden og information kun ligge to steder hvis de ikke skal have negativ indflydelse på demokratiet: enten i det offentlige domæne hvor alle har adgang, eller hos den enkelte borger.

Derfor går vi ind for open source og åbenhed generelt, OG at den enkelte borger skal have retten til egne data.

Problemet med de tre systemer du nævner er netop at de holder viden til nogle få aktører og ikke giver borgerne ret til egne data. Hvis borgerne selv havde fuld ret over deres data i genom banken kunne projektet komme videnskaben til gavn uden at undergrave det enkelte menneskes magt. Hvis Watson var et fuldt open source projekt og alle havde adgang til teknologien OG dataene som det bygger på kunne det gøre en stor forskel, også i tredieverdens lande hvor adgang til efteruddanelse er mere begrænset end i danmark. Out sourcing af IT opgaver kræver en løsning der giver borgerne fuld ret over data (feks ved at data opbevares krypteret med borgerens egen nøgle, så de ikke kan bruges uden borgerens medvirken). I praksis er dette sjældent tilfældet, så systemer der opbevarer personlige data er ikke en god ide at outsource, og i virkeligheden måske ikke en god ide at centralisere overhovedet.

Håber det giver dig et lidt klarere billede af hvordan jeg ser tingene, jeg uddyber gerne hvis noget blev lidt kringlet :)

28
18. november 2017 kl. 12:57

hej Sune.

Jeg håber, at du vil svare konkret på mine spørgsmål - jeg kan ikke se svarene ud af din linkdin-side, og jeg synes, det er vigtige spørgsmål. Du er sikkert enig i, at hensigtserklæringer ikke er nok. Hvad indebærer de i praksis?

Og jeg ser da meget gerne, at andre kandidater på listen også svarer. For hvad betyder holdningerne, når først man står med helt konkrete problemstillinger?

26
18. november 2017 kl. 12:36

Sune Rahstad Bahn:

Kan du kaste lys over, hvad Listens holdning er til

  • det nye Nationale Genom Center?
  • Watson Health?
  • outsourcing af it-opgaver, der omhandle personfølsomme oplysninger, til udlandet?

Det er i mine øjne i høj grad brændende aktuel IT-politik.

På forhånd tak.

24
18. november 2017 kl. 12:20

Du kan tilføje Sune Rastad Bahn, Enhedslisten, Gladsaxe

Mærkesag: Vi skal blive meget bedre til at bruge ny teknologi på en måde der øger tilliden mennesker imellem, fremfor at umenneskeligøre for at spare nogle håndører.

21
17. november 2017 kl. 22:43

Det her er en super god ide.

Ville det give mening at man frem til næste valg (kommunal, folketinget eller europaparlamentent) opbyggede en form for kartotek - ja det er vel I/vi her har gang i - over så mange politikere som muligt, og så lave det som en slags portal.

Det kunne da være meget interessant at opbygge en liste over IT kyndige kandidater. Og så måske todele kandidatens profil, så man kan se vedkommende holdning til forskellige emner inden for IT, og hvad man vil arbejde for (det som Ole ligger op til i blogindlægget), men også den konkrete viden inden for IT . Altså man konkret spørger kandidaten: hej, hvad ved du om computere?ved du hvad en compiler laver? ved du hvad en private key bruges til?. Okay, indrømmet, jeg ved ikke lige på stående fod hvad spørgsmålene skal være, men i hvert fald formuleret, så man kan danne sig et billede af om personen ved noget om IT, eller han/hun blot har holdning til IT, men dybest set er en af dem, der tror at IT er det magiske pixie dust man hælder ud over alt, for at spare penge.

Kartoteket kunne standardiseres så meget, at hver gang et valg nærmede sig, så kunne man hive det frem, og så opdatere listen af kandidater og gøre spørgsmål og emner tidssvarende.

Var det mon en ide? Prosa? IT politiks forening? anyone?

18
17. november 2017 kl. 16:35

Thøger Pauli, Enhedslisten, Syddjurs Han arbejder godt nok ikke længere med it. Og Hasse Schneidermann (samme) har arbejdet for Siemens, da de stadig solgte mainframes. Men det er "nogen tid siden".

17
17. november 2017 kl. 15:48

Mjah, eller et liberalistisk projekt, hvor der reelt er fri og lige konkurrence.

Du har ret -- og jeg har ret :P Open source har f.eks. den specielle egenskab, at projekterne faktisk kan trives med inputs fra både offentlige og private interesser.

Jeg tror i sidste ende, at vores overbevisning om ideologiske ideer vil guide, hvor vi sætter krydset.. og ikke så meget it-interessen hos kandidaterne.

...men hvis man ikke gider høre på alt muligt politiker-fis og ideologisk utopi, så kan jeg godt forstå, hvis man bare gerne vil sætte kryds ud for en dygtig it-kvinde/mand :)

Godt valg allesammen -- og må de nye byråd blive enormt begavede og ønske mere open source og bedre it-sikkerhed!

16
17. november 2017 kl. 15:44

Kristian Tørning/Dansk Folkeparti/Region Hovedstaden

13
17. november 2017 kl. 14:34

De her var nogenlunde nemme at skrabe sammen, men se "?" tegnene:

Thomas Bisballe / Socialdemokratiet / Københavns Kommune Stinus Lindgreen / Radikale Venstre / Region Hovedstaden (?) Stine Darmer / Liberal Alliance / Hørsholm Kommune Flemming Uldall / Socialdemokratiet / Aarhus Kommune Troels Arvin / Radikale Venstre / Tårnby Kommune Morten Kristoffer Hansen / Liberal Alliance / Hvidovre Kommune Line Reinhardt / Radikale Venstre / Guldborgsund Kommune Jan Irgens / Socialdemokratiet / Høje-Taastrup Kommune Erik Henning Swiatek / Socialdemokratiet / Køge Kommune (?) Karen Melchior / Radikale Venstre / Københavns Kommune Henrik Sohl / Socialdemokratiet / Sønderborg Kommune Mogens Langballe Nørgaard / Diktatorpartiet / ?? Kommune

Kan i øvrigt anbefale f.eks. denne her: https://www.dr.dk/nyheder/politik/kv17/kandidat-testenIkke så håbløs som den kunne være.

12
17. november 2017 kl. 14:33

Ole Tange nævner publiccode.eu og en række anbefalinger til offentlige it-systemer, som Prosa har sammensat.

Hvis man gransker de ideologiske implikationer i at sameje og organisere fælles ejerskab, drift og udvikling af offentlige it-projekter -- og man dermed går ind for alternativer til private intellektuelle rettigheder og udliciteringer -- jamen så ender man altså hurtigt op med et *gisp* socialistisk projekt.

Tænk over det... Jeg har tænkt over det, derfor vil jeg klart anbefale en kandidat til venstre for SF :)

Open Source er en del af Enhedslisten/Principprogram/Produktionspolitik.

9
17. november 2017 kl. 13:58

Kære Lars, kan godt se på tommeltotterne at mit forsøg på humor ikke blev velmodtaget ;)

Tror du har ret, det lød ikke humoristisk, og "Oprigtigt nysgerrig" var så nok lidt misledende.

I al seriøsitet så synes jeg partiets frontfigurer i 90% af tilfældet byder ind med absolut ingen brugbare løsninger, men til gengæld er gode til at beklage sig over hvad alt andre kommer til.

Interessant, min observation er det stik modsatte. Synes de er ekstremt løsningsorienterede, med masser af interessante bud kastet ud hele tiden. Synes også det er befriende, at som nogen af de eneste virker de temmeligt disciplinerede mht. ikke at engagere sig i den sædvanlige, trælse, politiske mudderkastning, hvilket også er en af deres intentioner, ang. at forbedre den politiske kultur i landet. Men selvfølgelig skal de markere hvis der er noget de er lodret imod, så folk ved hvor de står.

men man må også byde ind med løsninger baseret på fakta og virkeligheden, frem for rendyrket "hvis nu verden så helt anderledes ud ville vi gerne x".

Jeg synes sgu det går meget godt for dem på den front. Og som sagt, hvis man er idealistisk omkring noget, går det jo ud på at sige "her er sådan som jeg gerne ser at verden skal se anderledes ud".

Nå, men vi må nok hellere parkere den her - V2 er jo ikke lige et politisk debatforum, men tak for udvekslingen :-)

8
17. november 2017 kl. 13:46

Kære Lars, kan godt se på tommeltotterne at mit forsøg på humor ikke blev velmodtaget ;)

I al seriøsitet så synes jeg partiets frontfigurer i 90% af tilfældet byder ind med absolut ingen brugbare løsninger, men til gengæld er gode til at beklage sig over hvad alt andre kommer til. Det kommer tit til at handle om hvad man føler, når der er debatter. Vi kan hurtigt blive enige om at ting er "trælse", men man må også byde ind med løsninger baseret på fakta og virkeligheden, frem for rendyrket "hvis nu verden så helt anderledes ud ville vi gerne x". Men det er måske bare mig.

I forhold til mig eget politiske tilhørsforhold, så bekender jeg mig ikke til blokpolitik men søger, som dig, en vej udenom. Grundlæggende tror jeg der er meget vi er enige om ;-)

7
17. november 2017 kl. 13:43

Det er nok bare mig, men jeg kan simpelt hen ikke forene IT og Alternativet.</p>
<p>Generelt er IT folk rationelle og logisk tænkende mennesker. Hvordan forener man de to yderpunkter?

Heh.... IT mand her, som vist nok er temmeligt rationel og logisk. Stemmer på alternativet. Måske har du købt noget bad-hype om partiet? Og yes, der er en vis % veganer-flippere omkring partiet men det betyder ikke irrationel. Idealisme, ja, men idealisme og rationalitet udelukker ikke hinanden. Jeg vil gå så langt som til at sige, at alle mennesker har brug for begge dele.

For mig er det 100% rationelt at bekymre sig dybt om vores lille planet og dens resourcer.

For mig er bæredygtige løsninger indenfor alle felter 100% logik (og god langsigtet forretning).

For mig er det 100% rationelt ikke at låse sig inde i en blå/rød boks, men i stedet søge de bedste løsninger på problemer, hvor end de kommer fra.

Noget af det mest irationelle i min verden, er at buldre videre derud af, på et neo-liberalistisk tog, hvor det er en dyd kontinuerligt at omfordele rigdom til dem som mindst har brug for det. Hvor f..ck naturen og me-first er vinder mantraer.

Men sådan er vi så forskellige. Idet jeg tager dit spørgsmål seriøst, hvad finder du mest irrationelt eller ulogisk omkring Alternativet?

6
17. november 2017 kl. 12:24

Mogens N opstiller sg* for "Diktatorpartiet" :-)

5
17. november 2017 kl. 11:49

Det er nok bare mig, men jeg kan simpelt hen ikke forene IT og Alternativet.

Generelt er IT folk rationelle og logisk tænkende mennesker. Hvordan forener man de to yderpunkter?

Oprigtigt nysgerrig.

4
17. november 2017 kl. 10:54

Lars Lautrup-Larsen/Dansk Folkeparti/Greve kommune.

3
17. november 2017 kl. 10:48

Vi kan også prøve det dersens crowdsourcing. Jeg lægger ud:

Rolf Bjerre / Alternativet / Københavns kommune / Region Hovedstaden

2
17. november 2017 kl. 10:35

Ud over parti, hvis du kan oplyse om kommune / region ??

1
17. november 2017 kl. 10:33

Tak! Det giver faktisk et rigtigt godt overblik, specielt for en som mig der er meget i tvivl om hvor krydset skal sættes.

Kan du overtales til at skrive hvilke partier de enkelte personer stiller op for ved siden af deres navn på listen?