Stable Diffusion på "egen" server
Du har læst om billedgenerering med generativ AI, og måske har du også prøvet det på en af de gratis tjenester.
Jeg havde behov for at give 8 hold adgang til at få genereret billeder hurtigt. Da Stable Diffusion er fri software, tænkte jeg, at så måtte vi kunne køre det på vores egen server. Men så skal vi ud og købe grafikkort og det bliver hurtigt en noget større opgave.
Men man kan leje servere med grafikkort - og de findes endda med pre-loaded Stable Diffusion i flere varianter.
Jeg valgte https://runpod.io?ref=zhlxggae (affiliate link). Efter at have betalt 25 USD kunne jeg leje en server med Invoke AI interface til Stable Diffusion. Invoke AI er et ret simpelt tegneprogram, men med avanceret interface til Stable Diffusion.
Se https://www.youtube.com/watch?v=s4EqQRxRR7k for en længere intro.
Hele processen tager under 10 minutter: Så er du i gang! Prisen er 0.30 USD/time. Det er så dyrt, at man ikke bare lader maskinen køre natten over, hvis man ikke bruger den, men samtidigt så billigt, at man ikke holder sig tilbage med at bruge den. Man kan sætte den på pause (det koster 0.008 USD/time), og det tager ca. 1 minut at vække den igen.
Jeg husker i 1997, da jeg købte en fysisk server på nettet, fik den sendt til et datacenter uden at have set den, sluttet til og fik SSH-adgang til den. Hold kæft et projekt og hvor var jeg i tvivl om det ville gå godt. Nu er det så nemt, at min ikke-IT-kollega starter en Stable Diffusion server på få minutter. Klik klik.
Ting har ændret sig.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.