En kær gammel ven, IT-bruger på hobby-plan, læste min velkomst til digitaliseringsministeren igår og spurgte mig, skeptisk, her til morgen: "Står det virkelig så slemt til?!"
Det førte til en laaang samtale, for ja, det mener jeg fundamentalt set det gør.
Forestil jer at Moores lov havde omfattet biler, så ville bilhistorien have set således ud:
- 1908 60 km/h, 15 kW (Fords model T)
- 1910 120 km/h, 7.5 kW
- 1912 240 km/h, 3.5 kW
- 1914 480 km/h, 1.7 kW
- 1916 960 km/h, 900 kW
- 1918 mach2, 450W
- 1920 mach4, 225W
En noget anden verden må man sige...
Det som gør IT helt specielt, er at skaleringsloven vender omvendt end for alle andre teknologier.
Hvis der skal mere strøm igennem en ledning, skal ledningen være tykkere, hvis et skib skal laste mere, skal skibet værre større osv.
Andenordenseffekten er at der skal bruges mere af alt muligt andet når man skalerer noget op.
Et tykkere højspændingskabel skal bruge stærkere master, et større skib kræver en større motor, det følger direkte af Newtons tre love.
Med computere er det omvendt: Det er ikke den klassiske fysik der styrer, det er kvantemekanikken og derfor går det hurtigere når computerne bliver fysisk mindre og mindre computere bruger mindre energi.
Men det er ingenting at regne for softwaren og de data den behandler, hvor det hverken er den klassiske fysik eller kvantemekanikke bestemmer.
Faktisk har vi ikke noget der bare minder om et godt begrebsapparat, til at forstå det man, meget løst, kalder "informationsteorien".
Vi har Shannons lov, vi har Nyquists lov osv, men de har nærmest karakter af de tilfældige stumper verdensrummet der lander som stjerneskud på vores planet.
Teoretiske overvejelser siger at det må kræve en eller anden mindste mængde energi at forhindre et nul-bit i at skifte til et-bit og vi ved fra Einstein at energi vejer noget, så en mobil-telefon med 100 mio kodelinier må per definition veje mere end en med kun 50 mio kodelinier.
Men hvad end denne vægt per bit måtte være, er tallet så forsvindende lille, at det ikke i sig selv udgør nogen brugbar tilbagekoblingsmekanisme på programmers størrelse.
Det betyder også at duplikering er gratis: Bortset fra et fysisk medie til at fastholde de faktiske bits, er der ingen andre omkostninger ved at kopiere 50 mio linier ekstra kodelinier.
I modsætning til alle andre teknologier, papir, krudt, damp, el, biler, fly, hvor naturlovene yder kvalificeret modstand og stort set altid sætter en fast øvre grænse, er der intet der tyder på at der er en eneste naturlov der sætter en øvre grænse for hvor store og komplexe computere og programmer kan blive.
Hastigheden bliver begrænset af lyshastigheden, men den begrænser ikke størrelsen og komplexiteten.
Det eneste der ligner en bare nogenlunde relevant negativ tilbagekobling er fejlraten.
Kvantemekanik er hvad det er og verden er fyldt med kosmiske partikler og endnu mere bizzare fænomer og derfor kræver det aktiv indsats at bevare bits.
Bånd, diske og chips taber information med tiden, hvis betydningen af bits skal overleve, de skal regelmæssigt genlæses, fejlkorrigeres og lagres på friske datamedier.
For programmers komplexitet er den nuværende begrænsning Dijkstra's Observation: "Jeg har kun en lille hjerne og må leve med det."
Det forhindrer dog ikke folk i at klaske en masse kode fra alle mulige andre folk sammen til et stort program og derfor er der 100 mio linier kode i en smartphone.
Så længe IT ikke spredte død og lemlæstelse, var det, ligesom med alle andre "nye" teknologier, ikke noget problem.
Men nu er vi nået til hvor ingen tog kører fordi en server i Næstved bliver slukket og hvor patienter ikke kan opereres hvis sundhedsplatformen har mistet en netforbindelse osv.
Det bliver vi, og den nye minister, nødt til at forholde os til.
/phk
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
