Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Står det virkelig /så/ slemt til ?

22. december 2022 kl. 10:434
Artiklen er ældre end 30 dage

En kær gammel ven, IT-bruger på hobby-plan, læste min velkomst til digitaliseringsministeren igår og spurgte mig, skeptisk, her til morgen:  "Står det virkelig slemt til?!"

Det førte til en laaang samtale, for ja, det mener jeg fundamentalt set det gør.

Forestil jer at Moores lov havde omfattet biler, så ville bilhistorien have set således ud:

  • 1908 60 km/h, 15 kW (Fords model T)
  • 1910 120 km/h, 7.5 kW
  • 1912 240 km/h, 3.5 kW
  • 1914 480 km/h, 1.7 kW
  • 1916 960 km/h, 900 kW
  • 1918 mach2, 450W
  • 1920 mach4, 225W

En noget anden verden må man sige...

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det som gør IT helt specielt, er at skaleringsloven vender omvendt end for alle andre teknologier.

Hvis der skal mere strøm igennem en ledning, skal ledningen være tykkere, hvis et skib skal laste mere, skal skibet værre større osv.

Andenordenseffekten er at der skal bruges mere af alt muligt andet når man skalerer noget op.

Et tykkere højspændingskabel skal bruge stærkere master, et større skib kræver en større motor, det følger direkte af Newtons tre love.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med computere er det omvendt:  Det er ikke den klassiske fysik der styrer, det er kvantemekanikken og derfor går det hurtigere når computerne bliver fysisk mindre og mindre computere bruger mindre energi.

Men det er ingenting at regne for softwaren og de data den behandler, hvor det hverken er den klassiske fysik eller kvantemekanikke bestemmer.

Faktisk har vi ikke noget der bare minder om et godt begrebsapparat, til at forstå det man, meget løst, kalder "informationsteorien".

Vi har Shannons lov, vi har Nyquists lov osv, men de har nærmest karakter af de tilfældige stumper verdensrummet der lander som stjerneskud på vores planet.

Teoretiske overvejelser siger at det må kræve en eller anden mindste mængde energi at forhindre et nul-bit i at skifte til et-bit og vi ved fra Einstein at energi vejer noget, så en mobil-telefon med 100 mio kodelinier må per definition veje mere end en med kun 50 mio kodelinier.

Men hvad end denne vægt per bit måtte være, er tallet så forsvindende lille, at det ikke i sig selv udgør nogen brugbar tilbagekoblingsmekanisme på programmers størrelse.

Det betyder også at duplikering er gratis:  Bortset fra et fysisk medie til at fastholde de faktiske bits, er der ingen andre omkostninger ved at kopiere 50 mio linier ekstra kodelinier.

I modsætning til alle andre teknologier, papir, krudt, damp, el, biler, fly, hvor naturlovene yder kvalificeret modstand og stort set altid sætter en fast øvre grænse, er der intet der tyder på at der er en eneste naturlov der sætter en øvre grænse for hvor store og komplexe computere og programmer kan blive.

Hastigheden bliver begrænset af lyshastigheden, men den begrænser ikke størrelsen og komplexiteten.

Det eneste der ligner en bare nogenlunde relevant negativ tilbagekobling er fejlraten.

Kvantemekanik er hvad det er og verden er fyldt med kosmiske partikler og endnu mere bizzare fænomer og derfor kræver det aktiv indsats at bevare bits.

Bånd, diske og chips taber information med tiden, hvis betydningen af bits skal overleve, de skal regelmæssigt genlæses, fejlkorrigeres og lagres på friske datamedier.

For programmers komplexitet er den nuværende begrænsning Dijkstra's Observation:  "Jeg har kun en lille hjerne og må leve med det."

Det forhindrer dog ikke folk i at klaske en masse kode fra alle mulige andre folk sammen til et stort program og derfor er der 100 mio linier kode i en smartphone.

Så længe IT ikke spredte død og lemlæstelse, var det, ligesom med alle andre "nye" teknologier, ikke noget problem.

Men nu er vi nået til hvor ingen tog kører fordi en server i Næstved bliver slukket og hvor patienter ikke kan opereres hvis sundhedsplatformen har mistet en netforbindelse osv.

Det bliver vi, og den nye minister, nødt til at forholde os til.

/phk

 

 

 

 

 

 

 

4 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
25. december 2022 kl. 11:58

Jeg syntes det er meget værre - problemet er jo ikke "kun" kode og komplexitet, det essentielle problem er mangel på forståelse af dette problem på alle niveauer samt helt bevidst negligering af problemet med "det sker jo ikke" holdningen.

2
22. december 2022 kl. 14:06

Klogt skrevet - og velvalgte eksempler. Måske skal der to aspekter mere med:

  • Rigtigt mange systemer består af en række mere eller mindre tæt integrerede systemer. Hvis det er svært at overskue et system, så er det umuligt at overskue dem alle. Problemerne erkendes først når man skal klare sig off-line, eller genstarte :)
  • Selvom bits ikke bliver slidt, så er næsten alle systemer en eller anden forbrugsafregnet model. Det giver global fleksibilitet, men øger også kompleksiteten i takt med at man tager alverdes PaaS værktøjer i anvendelse.

Men hvordan kan vi sætte en udvikling i gang, som trækker den anden vej? Man kunne kalde det dogme-digitalisering?

3
22. december 2022 kl. 16:07

Man kunne kalde det dogme-digitalisering?

Det skulle i givet fald starte helt fra toppen, dvs. EU og Folketinget begynder at vedtage love der både i indhold og hensigt forcerer forsimplinger igennem.

Det er sværere end man tror, for simple regler har altid uretfærdigheder ude i kanten og så er det jo fristende at tilføje §(N+1) for lige at glatte det lidt ud.

1
22. december 2022 kl. 13:02

Selvom dit bileksempel er et stykke fra virkeligheden og vores computere i mange år endnu vil være begrænset af klassisk fysik; er du i et område, hvor

  1. overdrivelse fremmer forståelsen
  2. det er ikke muligt at overdrive nok

Smartphomeeksemplet viser problemet ganske godt, men virkningsgraden aftager (næsten) hurtigere end den teoretiske ydeevne vokser; som funktion af bl.a. fatware.

Desværre kan en digitaliseringsminister med nok så meget god vilje ikke ændre på det. Så jo det er så slemt - faktisk værre, men er du på rette spor!