Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Specialet - en svær elefant at spise

28. februar 2008 kl. 14:5819
Artiklen er ældre end 30 dage

Jeg skal i gang med mit speciale på universitetet. Det er noget jeg har frygtet længe simpelthen fordi jeg ikke er specialist, men generalist i min fagviden. Jeg har nok lidt "zapper-generation" i mig, så tanken om at skulle beskæftige sig med det samme emne det næste år er ikke tiltalende for mig, men samtidig vil jeg gerne producere et speciale, som viser mig selv, at jeg kan mestre den genre, som hedder "akademisk skrivemåde".

Der er rimeligt langt fra den skrivestil, som bloggen fordrer til specialeskrivestilen. Bloggen er uformel, ofte talesprog, kortfattet og subjektiv, mens den akademiske stil er formel, udtømmende og objektiv. Det bliver meget svært at skifte mellem de to.

Jeg kan anbefale, at man undersøger specialegenren inden man går i gang - jeg har selv fået et tip om "Den gode opgave - håndbog i opgaveskrivning på videregående uddannelser" og jeg er i fuld gang med at kigge nærmere på den - de første 2 kapitler ligger gratis på nettet.

Og så skal man undersøge de formelle krav til specialet: de kan dog være lidt svære at finde frem til på mit studie; der står heldigvis lidt i min studieordning (fandt jeg ud af efter megen søgning), så det er da en start.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I valg af specialevejleder har jeg i højere grad lagt vægt på kemien end at vedkommende lige var indenfor det område jeg skriver speciale om. Det må vise sig om det bliver en styrke eller en svaghed. Lige nu er det i hvert fald en stor styrke, at jeg ser frem til vores vejledningsmøder for de er både underholdende og inspirerende.

Hmmm, specialegenre, formelle krav og en specialevejleder... - så er jeg vist godt på vej.

Har du nogen gode råd i forbindelse med specialeskrivning?

19 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
20
13. marts 2008 kl. 16:09

Tak for rådet - det lyder rigtigt fornuftigt. Og selv om tråden er gammel i version2-tid, så kan jeg sagtens nå at bruge rådene heri i mit speciale :-). Jeg håber også andre specialeskrivere kan få noget ud af tråden, hvis de falder over den.

19
13. marts 2008 kl. 15:43

Hej Therese

Dette er efterhånden en halvgammel tråd, men jeg synes alligevel lige at jeg vil give mit besyv med.

Da jeg skrev speciale i sin tid, gav min vejleder mig et godt råd: Placer din konklusionen så tidligt som muligt i din rapport.

Normalt er et speciale struktureret nogenlunde som følger:

  1. Introduktion / problemformulering
  2. Problem-behandling
  3. Konklusion og perspektivering

Hvor punkt to er den altoverskyggende største del af specialerapporten. Så når censor endelig kommer til det sidste og vigtigste afsnit, så er der stor risiko for at censor træt, druknet i detaljer, løbet tør for tid, fikseret på en mindre fodfejl i projektforløbet ect. ect.

Så jeg strukturede min rapport således i stedet:

  1. Introduktion / problemformulering
  2. Konklusion og perspektivering
  3. Problem-behandling

Dvs. ud fra et mere "journalistisk" princip om at lade det vigtigste komme først. Jeg formulerede mit problem, opstillede mine spørgsmål og besvarede dem så med det samme. Resten af min rapport var "blot" dokumentation for mine konklusioner.

Både vejleder og censor var glade for resultatet, og jeg selv synes også at det gav en øget målrettethed i mine skriverier. Den alternative rapport-struktur hjalp med til at bevare fokus på det, der var vigtigt.

18
13. marts 2008 kl. 15:43

Hej Therese

Dette er efterhånden en halvgammel tråd, men jeg synes alligevel lige at jeg vil give mit besyv med.

Da jeg skrev speciale i sin tid, gav min vejleder mig et godt råd: Placer din konklusionen så tidligt som muligt i din rapport.

Normalt er et speciale struktureret nogenlunde som følger:

  1. Introduktion / problemformulering
  2. Problem-behandling
  3. Konklusion og perspektivering

Hvor punkt to er den altoverskyggende største del af specialerapporten. Så når censor endelig kommer til det sidste og vigtigste afsnit, så er der stor risiko for at censor træt, druknet i detaljer, løbet tør for tid, fikseret på en mindre fodfejl i projektforløbet ect. ect.

Så jeg strukturede min rapport således i stedet:

  1. Introduktion / problemformulering
  2. Konklusion og perspektivering
  3. Problem-behandling

Dvs. ud fra et mere "journalistisk" princip om at lade det vigtigste komme først. Jeg formulerede mit problem, opstillede mine spørgsmål og besvarede dem så med det samme. Resten af min rapport var "blot" dokumentation for mine konklusioner.

Både vejleder og censor var glade for resultatet, og jeg selv synes også at det gav en øget målrettethed i mine skriverier. Den alternative rapport-struktur hjalp med til at bevare fokus på det, der var vigtigt.

17
4. marts 2008 kl. 23:36

Jeg har bestemt også overvejet at skrive i LaTeX.

Jeg kan slet ikke forestille mig, hvor hårdt det må have været, når man både skal passe fuldtidsarbejde, barn og bedre halvdel - imponerende. Jeg har valgt kun at have et halvtidsarbejde ved siden af specialet og jeg har ingen børn og alligevel synes jeg, at jeg har masser at lave.

16
1. marts 2008 kl. 17:31

Det vigtigste for mig var projektstyringen. Uden en fast plan for hvornår jeg skrev og hvornår enkelte kapitler skulle være færdige ville jeg aldrig være kommet igennem.

Jeg manglede kun specialet på DIKU og havde fuldtidsarbejde, en lille dreng og konen at tænke på. Det resulterede i skrivning af specialet i weekends - lørdag/søndag kl 10:00-22:00 på DIKU i en periode.

Men ved at holde fast i planen lykkedes det at fuldende specialets enkelte kapitler og heldigvis gav min arbejdsplads nogle fridage hen mod slutningen.

Så en god projektplan, du kan godt låne min, så er man kommet langt. Men den skal være realistisk og holdes :-)

Jeg læste også bogen af Umberto Eco "Kunsten at skrive speciale", den gav gode råd til at formulere sig.

Til sidst vil jeg anbefale at vælge værktøjer med omhu, Word er IKKE det rigtige værktøj efter min mening. Det vil være minimumskrav at du kan håndtere kapitler i flere filer, automatiske index, indholdsfortegnelse, konsekvent opstilling osv. Nogen siger Word kan, men sammenlignet med LaTeX er Word kun legetøj :-)

15
29. februar 2008 kl. 00:22

Min problemformulering er indtil videre helt efter mit hoved (den kom nu også først på plads i onsdags) - og selv om hun har været med til at hjælpe med formuleringen, så har hun udelukkende taget mine ord og opsummeret dem. Et godt tegn :-).

Jeg havde lige misforstået det du skrev i dit første indlæg som om det var den studerende selv, som valgte at kombinere ML og web2. Jeg har også set mange sjove kombinationer - jeg har bare altid tænkt at det var den studerende selv som valgte at lave de fantastiske kombinationer. Det er bestemt en øjenåbner at overveje specialevejlederens finger i det spil.

14
29. februar 2008 kl. 00:16

Jeg har faktisk overvejet det der med at få input fra andre steder end min specialevejleder.

Jeg har som et forsøg oprettet en specialeblog - både til at smide nogle ideer til diskussion og til at få skrevet nogle tekster og få input på dem. De fleste af mine venner er ikke så gode til at skrive blogkommentarer, men jeg kan høre, at mange følger med og de giver mig feedback, når jeg møder dem og det er jo også brugbart.

Jeg har også overvejet, om jeg på en måde kan bruge bloggen til at drive specialet frem - især her i starten, når jeg ikke har den store deadline tæt på. Ved at love noget på bloggen har alle mine bloglæsere jo mulighed for at slå mig oveni hovedet, hvis jeg ikke overholder det - og så har de det ovenikøbet på skrift :-).

Et problem i den forbindelse kan være at få kritisk masse af læsere på bloggen for, at der er nogen der gider at bruge tid på at kommentere og slå mig i hovedet, hvis jeg ikke leverer. Det er gået meget godt indtil videre - bloggen har haft over 5000 besøg i de sidste to måneder. Det kan selvfølgelig godt være at besøgstallet falder drastisk efterhånden som indholdet bliver mere og mere akademisk, men hvis ikke det sker, tror jeg bloggen kan blive meget brugbar i forhold til at holde mig til ilden.

Jeg er bare utroligt meget bedre til at holde dampen oppe, når jeg står til ansvar overfor andre end når jeg bare står til ansvar overfor mig selv, så det skal jeg helt sikkert have tænkt ind i min specialerutine.

13
28. februar 2008 kl. 23:57

Jeg kan varmt anbefale bogen The Elements of Style af Strunk & White, hvis du vælger at skrive på engelsk. Den er nem at slå op i, hvis man er i tvivl om et eller andet.

http://en.wikipedia.org/wiki/The_Elements_of_Style

Når man skriver opgaven alene, så tror jeg det vil være smart at finde en eller flere medstuderende, der vil være med til at læse og kommentere hinandens tekster.

12
28. februar 2008 kl. 23:25

Hvis du ikke har oplevet at dit problemformulering bliver tvistet i en eller anden underlig retning endnu, som passer hende bedre end dig, så er hun sikkert en af de gode :-)

Konkret har jeg ikke selv prøvet noget i den retning, men man hører om det af og til, se evt. i mit første svar til dig.

10
28. februar 2008 kl. 22:04

Jeg har været meget opmærksom på at det er svært at arbejde sammen med firmaer... - jeg har set eksempler på at nogen bruger rigtig lang tid på at få et samarbejde i gang for så at se det falde til jorden fordi der lige sker en personaleudskiftning hos det firma de ville lave samarbejdet med.

Jeg gik ud og lavede salgstaler for et firma tilbage i november og de gik med på ideen. Siden er jeg dog blevet headhuntet af et andet firma, som jeg starter hos på mandag og vi har allerede aftalt, at jeg kan bruge dem i mit speciale i stedet. Jeg har også en backup-plan til hvis det går helt galt, men jeg satser da på, at jeg ikke får brug for den :-).

Med hensyn til min vejleder, så har hun indtil videre været helt fantastisk inspirerende - jeg har svært ved at se hende med en skjult agenda, men jeg skal nok holde øjne og ører åbne. Hun er selvfølgelig meget ambitiøs med sin forskning, men faktisk ligger mit speciale langt i yderkanten af hendes område, og derfor gætter jeg på, at hun er en af de gode for jeg ser ikke umiddelbart en brug af mit speciale i hendes fremtidige arbejde. Men hvilke tegn skal man kigge efter? Har du nogen konkrete eksempler på hvad man kan blive udsat for?

9
28. februar 2008 kl. 21:40

Vores speciale (jeg skrev med en makker – det er en god ide, som du selv skriver) havde også brug for en case og vi regnede med at kunne stille en god business-case op som gjorde, at det første og bedste firma (et advokat-firma) var med på ideen. Men processen tog 3-4 måneder hen over sommerferien og vi var igennem 4-5 større advokatfirmaer og en salgsproces for hver. Det overraskede os to akademikere, at vi ikke bare kunne afsætte vores vare uden videre – det eneste firmaerne skulle bruge var tid. Men tid (specielt advokaterne tid) er dyrbar, særligt når den metode vi afprøvede, foreskrev større gruppearbejder. Så start tidligt med din case og sæt dig godt ind i hvad din ”klient” får ud af det - og slå på tromme for det og vær parat til at tilpasse dine planer en smule.

Og en ting til – det fremgik måske ikke klart af mit første indlæg, men: Din vejleder er ikke din ven! Det er ofte en person der prøver at fremme sin egen aganda så vær vågen når du skal vælge vejleder, specielt hvis han er ambitiøs mht. sin forskning. Vores vejleder (Erik Frøkjær, DIKU) var helt fantastisk og uegennyttig – jeg tror de er sjældne.

7
28. februar 2008 kl. 20:21

Det er sværere end man (i hvert fald jeg) skulle tro at skrive en læsbar, teknisk tekst. Noget af det bedste i den retning er Donald Knuth's tekster. Så hvorfor ikke lære af 'mestrene':Mathematical Writing.

Linket peger på noter fra en slags seminar som bl.a. involverede Donald Knuth, Jeff Ullman, Leslie Lamport, Poul Halmos og andre erfarne forfattere af tekniske tekster.

Selv om fokus mest er på matematiske tekster, er de fleste råd ligeså anvendelige inden for datalogi.

Noterne ser måske lidt tørre ud ved første blik, men hvis man giver dem en chance bliver man overrasket over hvor megen sproglig og estetisk overvejelse der ligger bag f.eks. Knuths tekster. Fx overvejes hensynet til sprogets rytme, pleje af læserens motivation og betydningen af korrekt grammatik for læsbarheden.

6
28. februar 2008 kl. 19:52

Nu har jeg ikke dansk som modermaal saa det paavirkede det ogsaa lidt.

Ja, der er aldrig nogen arbejdsgiver der har set efterspurgt mit speciale. Har ikke engang faaet lov til at vise mine karakterer endnu :( Jeg er dog blevet spurgt om vilken forskningmaessig karrakter mit arbejde havde.

Der er ogsaa fordi teksten plejer at drive vaek fra dansk hvis man bruger jargon fra et forskningsomraade eller endnu vaere industrien (enterprise, agile, refactoring, ...).

Held og lykke med projektet

5
28. februar 2008 kl. 19:31

Jeg har netop siddet og lavet en backlog af opgaver i projektet som det er planen at jeg skal prioritere og måske revidere med min specialevejleder hver gang vi mødes. Det betyder, at milestones i stedet for nok bliver en estimering af de forskellige opgaver og så må jeg tage dem i prioriteret rækkefølge.

Jeg ville gerne arbejde i et parspeciale, men desværre er omstændighederne ikke til det - men det er en god anbefaling, som jeg også ville give andre.

Det kan godt være jeg skal genevaluere min ide med at implementere noget der er umiddelbart brugbart - jeg håber dog stadig at analysedelen af specialet kan bruges til noget.

På universitetet er der faktisk et specialevejledningskursus, men den slags har jeg ikke point til at tage - jeg har dog allerede sneget mig ind til et par forelæsninger.

Jeg har heldigvis fundet et emne som interesserer mig meget :-).

Jeg er meget i tvivl om sprogvalg, men selvfølgelig har du ret i at når jeg har ambition om at tage ud i verden er det en fordel at mit speciale var på engelsk - selv om jeg dog har en snigende mistanke om at den slags nok er irrelevant, når man først har erhvervserfaring. Tager jeg fejl? Er der andre end mig, min specialevejleder og censor, som sandsynligvis vil læse mit speciale? Er der nogen der har erfaring med om specialet har haft stor betydning i ansættelsessituationen?

4
28. februar 2008 kl. 19:05

Tak for rådene.

Du har helt ret i at min problemformulering er for bred i øjeblikket og det er en af de ting, jeg håber bliver klarere ved at arbejde videre med de meget konkrete tiltag, som jeg kigger på i øjeblikket.

Det lange, lange år jeg har sat af til speciale år skyldes primært to ting: det er planlagt at der skal indgå empiriske data i mit speciale via et samarbejde med erhvervslivet og jeg har et halvtidsarbejde ved siden af - som man nu engang er nødt til, når man ikke får SU. De ene fordrer at der er tid at give af til indsamling af data og det andet gør at jeg ikke har mulighed for at være specialestuderende på fuld til (det har jeg nu heller ikke lyst til - jeg kan slet ikke forestille mig hvor kedeligt det ville være at tilbringe 6 måneder alene på kontoret for at skrive speciale).

Umiddelbart er det min plan at bruge noget teori til at analysere et nyt område og så forhåbentlig kunne konkludere noget spændende, som kan føre til en praktisk implementation. Man ved selvfølgelig aldrig, hvor det fører hen, men det er den foreløbige plan. Det kommer nok til at blive nærmest c) omend jeg ikke foreløbigt har planer om at komme med modificationer til metoden, men mere til behandlingen af analyseområdet - netop fordi jeg ikke kender til arbejde med denne metode på dette område. Men hvem ved hvad der kommer ud af det - det kan være jeg kan komme med kommentarer til metoden også. Det ville da være fantastisk.

Endnu engang tak, Peter - din kommentar satte nogle gode tanker i gang.

3
28. februar 2008 kl. 19:02

Skriv paa engelsk. Altid godt hvis du rykker ud af landet.

Der er vist en hel del stavefejl i mit tidligere post. :/

2
28. februar 2008 kl. 18:58

Milestones er altid godt. Proev at lave en saa detailert plan som muligt fra starten. Vaer haard ved dig selv hvis du ikke overholder den.

Par-specialer er altid godt ved ikke om man har dem i Jylland eller vad Helge Sander har haft af syretrips paa de seneste.

Skrive baggrund/introduktion og metode tideligt. Metode er godt at starte med da de kan skrives mekanisk. Og skriv konklussion tideligt.

Jeg giver Peter ret i argumentet i akademisk hoejde. De er de faereste specialer der kan bruges til noget i den virkelige verden og de er datalogien der burde vaere det centrale i dit arbejde. Jeg proevede selv at give mit en praktisk vinkel og det gik ikke saa godt.

Laes nogle artikler som inspiration hvis du mangler et emne.

Har I ikke en administrativ funktion der ved hvad kravene til specialer er?

Pardon my Danish...

1
28. februar 2008 kl. 17:12

Speciale-råd

Nu har jeg netop, så godt jeg kunne, rådgivet en af vores trainees om hans speciale, så jeg har emnet inde på lystavlen.

Det svære er nok ikke at begrave sig i noget i 6 måneder. Hvis du bruger et år, så er du for længe om det og dit speciale lider formodentlig under at din problemformulering alt for løs eller alt for bred.

Men det kan være svært at finde et emne som opfylder kombinationen af

  • Du synes emnet er interessant
  • Din vejleder kan bruge det i sin forskning fremover. Det hensyn giver sig af og til udslag i nogle ret underlige emner (fx brug af ML i web 2.0 mashups ud fra tesen om at "jeg forsker i ML, det er måske usexet, men hvis jeg pakker det ind i noget web 2.0 noget, så går det sikkert stadig væk" – eller også har jeg misforstået det smarte i den sammensætning)
  • Emnet har akademisk "højde"

Typisk har du tre generiske muligheder for at opnå akademisk højde: a) ved at sammenligne to eller flere akademisk interessant emner og uddrage fordele og ulemper. Bliver ofte ret tørt b) ved at udføre et empirisk feltstudie og vurder resultaterne op imod et akademisk interessant emne (det induktive speciale). Grundforskning? Det kan bliver svært at teoretisere over et tyndt datamateriale på tilstrækkeligt højt niveau c) ved at afprøve en akademisk interessant metode på et feltarbejde og opsummere erfaringerne og foreslå modifikationer til den akademiske metode (det deduktive speciale). Det er sjovt, jeg har prøvet det, men du skal gerne have din case på plads tidligt.

Det var vist hvad jeg kunne komme i tanke om på stående fod