Software som er offentligt finansieret bør være open source
Måske er det fordi mange programmører har været outsidere og rebeller, at brugen af open source i offentlige instanser, har fået mindre opmærksomhed end i andre sammenhænge. Men det er en vigtig kampplads, ikke mindst fordi der er specielle dynamikker i spil og mange gode grunde til at kræve open source-software.
Det er uheldigt, at det mest kende forsøg på at konvertere et offentligt IT-system til open source – byen München – var sådan en svær oplevelse. Selv om man sidste år tog beslutningen om at gå tilbage til Windows, virker det mere som resultatet af en fejl i IT-management end i koden selv.
Yderligere er det værd at huske, at München-projektet begyndte tilbage i 2003, hvor det var banebrydende.
I dag er er dusiner af migrationer på stor skala, som TechRepublic skriver:
»Mest bemærkelsesværdigt er måske det franske Gendarmeri, landets politistyrke, som har skiftet 70.000 PC’er over til Gendbuntu, en specialudgave af det Linux-baserede styresystem Ubuntu. I samme land har 15 franske ministerier skiftet over til LibreOffice, og ligeledes har det hollandske forsvarsministerie, mens det italienske forsvarsministerie vil skifte mere end 100.000 desktop-computere fra Microsoft Office til LibreOffice frem til 2020, og 25.000 PC’er i københavnske hospitaler vil skifte fra Office til LibreOffice.«
Der kommer flere til hele tiden. Albaniens største kommune, Tirana, har lige annonceret, at de flytter tusindvis af desktop-computere til LibreOffice, og næsten 80 procent af Barcelonas IT-investeringer i år bliver i open source-projekter.
En af drivkræfterne bag indførelsen hos innovative offentlige instanser er muligheden for at spare penge ved at undgå konstante opgraderingsafgifter.
Men det er vigtigt ikke at overdrive ”gratis som øl”-aspektet. Alle store softwareprojekter medfører omkostninger til implementering og vedligeholdelse.
Afdelinger som vælger fri software bare fordi de tror, det vil spare dem en masse penge på åbenlyse måder, vil med høj sandsynlighed blive skuffede, og det vil give skade open source-softwares omdømme.
Det kan hævdes, at brugen af åbne standarder er mindst lige så vigtig som mulige besparelser. Den sikrer nemlig, at man ikke bliver låst fast i proprietære løsninger, og det gør adgang til, og bevarelsen af, data på længere sigt langt nemmere.
For regeringer med et bredt samfundsmæssigt ansvar ud over bare at spare penge, bør det være en vigtig overvejelse, selv hvis det ikke har været det før.
Open source-fortalere har med rette bemærket, at fri software passer godt til alle organisationer, som skal bruge løsninger, der er baserede på åbne standarder, interoperabilitet og genbrugelige komponenter – nøgleelementer i Europakommissionens nye digitale strategi.
En af forgængerne her, er den britiske regering. I 2014 annoncerede den en ny politik om at ”gøre ting åbne og bedre”.
Det opnåede den ved at sætte Open Document Format for Office Applications Version 1.2 som standardformat for deling eller samarbejde med offentlige britiske dokumenter. Den har produceret en interessant undersøgelse af, hvordan tingene er gået i de sidste fire år, som konkluderer:
»Vi kan ikke publicere vigtige dokumenter i et format, som ikke lever op til åbne standarder. Offentlige dokumenter er for alle. Uanset om du bruger Windows, Mac, GNU/Linux, Chrome OS, iOS, Android eller et andet system – du har retten til at læse det, vi har skrevet, og vi vil fortsætte på vores projekt med at gøre dokumenter åbne og tilgængelige.«
Brugen af åbne standarder er ikke den eneste fordel ved at gå over til open source. En anden er gennemsigtighed.
For nylig kom det frem, at Microsoft har samlet personlige oplysninger fra 300.000 statsligt ansatte brugere af Microsoft Office ProPlus i Holland uden tilladelse og uden dokumentation:
»Microsoft indsamler systematisk data på stor skala om den individuelle brug af Word, Excel, PowerPoint og Outlook. Det gør det i det skjulte uden at oplyse folk. Microsoft giver ikke nogen valgmuligheder i forhold til mængden af data eller muligheden for at slå dataindsamling fra, eller evnen til at se hvilke data bliver indsamlet, for datastrømmen er kodet. På lignende vis som i Windows 10, har Microsoft separat software i Office-softwaren, som jævnligt sender telemetriske data til dens egne servere i USA.«
At skifte til open source-løsninger garanterer ikke, at personlige data ikke vil blive lækket, men det sikrer at problemet, når det er fundet, kan løses af de offentlige IT-afdelinger – hvilket ikke er tilfældet for closed source-produkter. Det er en vigtig grund til at offentlige penge bør betyde open source – eller som der står på en hjemmeside oprettet af the Free Software Foundation Europe:
»Hvis det er offentlige penge, bør det også være offentlig kode.«
Siden giver nogle overbevisende grunde til, at alt offentlig kode som er produceret med offentlige penge, bør være fri software. Grundene vil være velkendte for læsere af Linux Journal.
For eksempel kan offentligt finansieret kode, som udgives som open source, bruges af andre offentlige instanser, og endda andre stater, for at løse lignende problemer. Det åbner muligheden for feedback og samarbejde, hvilket resulterer i bedre kode og hurtigere innovation.
Og open source-kode bliver automatisk tilgængeligt for dem, som betalte for det: offentligheden. De kan også komme med forslag til forbedringer, finde fejl, eller udvikle videre på koden, for at producere spændende nye applikationer. Ingen af disse muligheder kan lade sig gøre, hvis offentlig kode forbliver låst inde af selskaber, som skriver den på skatteydernes vegne.
Igen er den gode sammenhæng mellem open source med offentlig computerbrug åbenlys. Når man tænker over det, virker det ligefrem latterligt at offentlige midler skal bruges til at producere andet end offentlig kode.
Baskerlandet forstod det tilbage i 2012 og indførte en lov, som kræver, at al software udviklet for staten der, skal udgives som open source. For nylig har den Canadiske regering draget samme konklusion. Dens nye Direktiv om håndtering af informationsteknologi siger:
»Brug åbne standarder og open source software først, hvor det kan lade sig gøre.
…
Hvis en specialbygget applikation er den rigtige løsning, skal al kildekode skrevet af det offentlige som udgangspunkt udgives i et åbent format via den canadiske regerings hjemmeside og services udpeget af Treasury Board of Canadas sekretariat. Al kildekode skal udgives under en passende open source-softwarelicens.«
At denne tilgang ikke allerede er normen, er udtryk for, at det frie software-community har fejlet. Måske er det tid til at droppe snobberiet omkring open source-software i det offentlige, og lægge mere arbejde i at gøre det til den næste store sejr for den frie software.
Denne artikel blev oprindeligt offentliggjort på Linux Journal og er oversat med forfatterens tilladelse.
