S/M/L - eller skræddersyet til formålet?
Skal du endnu en gang læse en om analogi om software-udvikling - denne gang med stangtøj som eksempel? Nej. Men måske er dette indlæg alligevel marginalt jobrelevant, hvis du ellers tror lidt på, at klæder skaber manden.
Januar-udsalget var en skuffelse, igen. Normen for påklædning på jobbet er at gå med skjorte, og dem skortede det ikke på i butikkerne, men passede de? Næ, det vil sige, nogle gjorde nogenlunde, men havde så ikke den rigtige farve, snit eller kvalitet. Selv når der ikke er udsalg er udbuddet ringe. Måske er du anderledes heldigt stillet ved at være normal-skabt og passe ind i standardmålene. Måske passer du endda ind i small/medium/large-regimet, som nogle af de mere opportunistiske tøjmærker forsøger at presse ned over hovedet på os.
Faktum er imidlertid, at de fleste mænd (og kvinder) render rundt i tøj, der kun passer dem nogenlunde. Mit nytårsforsæt er, at min statistiske restlevetid er for kort til at jeg vil nøjes med med tøj, der ikke passer mig.
Problemet er, at jeg har ikke i standardmål. Alt efter temperament kan mine udfordringer på området formuleres som at jeg er for bredskuldret og at armene er for lange (alternativt, at min hals er for tynd og kroppen er for kort). Altså er vejen frem at anskaffe skræddersyede skjorter. Skjorter fra en dansk skrædder kan koste 1.500 til 3.000 kr. men der er også andre muligheder. Online kan du faktisk hente en for omkring 300 kr. hvis du kan gå på kompromis med bomuldskvaliteten og holder dig fra at eksperimentere med ekstra optioner.
De fleste sites giver brugeren et hav af valgmuligheder. Tyve-tredive parametre kan der stilles på, eksempelvis stof (300 forskellige slags), krave (10 forskellige designs), 20 typer knapper, 40 farver tråd til knaphuller og så videre. Ikke underligt, hvis udvalget hos den lokale skjorte-pusher forekommer skrabet.
Med så mange kombinationsmuligheder skal man selvfølgelig vide noget om hvilken stil, skjorten skal have. Man kan nemt havne i nogle ulykkelige kombinationer, fx texas-snit med manchetknapper, Oxford-vævet blåt stof og texas-snit eller i det hele taget kombinationer, hvor der indgår noget som helst med texas-snit. Det er altså nemt at lave unika - og lidt sværere at lave en unik skønhed.
Mange sites byder sig til med stort set de samme muligheder. Det kan være svært at vælge. Et tip er som minimum at undgå sites, der markedsfører sig med ordene 'eksklusiv' og 'polyester' i samme sætning.
Det er et kapitel for sig at tage de op imod tyve mål af kroppen, en god. skræddersyet skjorte kræver før pasformen er i orden. Selv nåede jeg frem til lidt forskellige resultater, hver gang jeg forsøgte, på trods af gennemsyn af flere videoer på nettet, der viser hvordan man gør. Her ligger nok min væsentligste usikkerhed i forhold til købet.
Sitet jeg valgte, Tailorstore, skiller sig ud ved at du kan se det design, du er i gang med at bestille. En halvavanceret renderings-teknologi ser ud til at ligge bag, som tillader sitet at vise skjorten i realtid med de design-valg, du foretager undervejs. Det er sjældent jeg ser den slags uden for spillenes domæne.
Her har jeg designet to skjorter, den ene er bestilt, den anden falder nok i kategorien 'fasion risk', men kan ikke desto mindre bestilles og leveres på lige fod med andre underlige designs - gæt selv hvad der er hvad. Du kan få broderet fx v2.dk på manchetten for 59,- ekstra.
Sitet giver lige akkurat den nødvendige information til at kunne navigere igennem designprocessen - og til at kunne docere den uheldige kollega, der af ren tankeløs høflighed kommer for skade at kommentere din nye skjorte, om bomuldsfiberlænger, det engelske målesystem for trådtykkelser og forskellen mellem twill- og Oxford-vævninger.
Nu venter jeg spændt på resultatet og ikke mindst på, om den nu også passer mig. Ville du turde kaste dig ud i køb af skræddersyet tøj på nettet?

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.