Skal vi have en ny karakterskala?
Der er (igen igen) diskussion i medierne om karakterskalaen, hvor mange dømmer 7-trinsskalaen ude -- dog af forskellige årsager. Nogle savner det exceptionelle 13-tal, andre er kede af, at springene mellem karaktererne er ujævne -- der springes både 2 og 3 mellem naboværdier, andre synes, at der er behov for en finere graduering, og andre igen er kede af, at skalaen fokuserer på fejl (se senere).
Lad os se lidt på baggrunden for indførelse af 7-trinsskalaen i sin tid. Der var to årsager til, at man gerne ville skifte den gamle 13-skala ud med en ny: Dels var der gået inflation i karaktererne, så gennemsnittet (og antallet af 13-taller) steg år for år, uden at dette var en indikation af, at de studerende blev bedre og bedre (nogen ville faktisk mene det modsatte).
Endvidere ville man gerne i EU ensrette uddannelsessystemet, så man brugte de samme uddannelsesniveauer, de samme karakterer, og den samme målestok for omfanget af kurser. Det blev til ECTS (European Credit Transfer System).
Man ville gerne have ens definitioner af bachelor, master (kandidat) og PhD, som hhv. 3, 2, og 3 årsværk, man ville beskrive kursers (og uddannelsers) omfang med ECTS-point, som der går 60 af på et årsværk, som blev defineret til 1680 arbejdstimer. Og man ville have en fælles karakterskala -- ECTS-skalaen.
ECTS-skalaen blev defineret til at have 7 trin: A, B, C, D, E, FX og F, hvor de to sidste er dumpekarakterer. Grunden til, at man ikke valgte F og G som de to sidste har nok været dels, at "F" indikerer "fail", og dels for at forenkle konverteringen til det amerikanske system, som går fra A til F (dog uden E). Denne konvertering er dog noget illusorisk, som jeg vil vende tilbage til senere.
For at undgå karakterinflation og for at sikre nogenlunde ensartet anvendelse af skalaen anbefalede udvalget, at man over en større population af studerende fordelte karaktererne A til E sådan at 10% får A, 25% får B, 30% får C, 25% får D og 10% får E.
Der var ikke noget krav om fordelingen mellem FX og F eller krav om en bestemt dumpeprocent, så man kunne sagtens lade halvdelen dumpe, så længe de beståede nogenlunde fulgte den nævnte fordeling. Det er denne anbefalede fordeling, der gør, at konvertering til det amerikanske system er illusorisk: På amerikanske universiteter gives A til ca. 40% af alle studerende, og C betragtes som en dårlig karakter i stedet for en middelkarakter, som det er i ECTS-skalaen.
Mens ECTS-point er blevet meget udbredt i EU, og de fleste lande bruger 3+2+3-modellen for uddannelsestrin, så er karakterskalaen ikke rigtig slået igennem. Men det vidste man ikke, da man ville lave en dansk version af skalaen.
Udvalget, der skulle lave den danske version af ECTS-skalaen, ville gerne have numeriske værdier på karaktererne, sådan at man nemt kunne udregne gennemsnit. De valgte også lidt anderledes fordeling end den anbefalede: 10%, 20%, 40%, 20% og 10%, så middelkarakteren blev givet oftere, men de ville ikke have en 100% relativ skala: Der var formuleret krav til opnåelse af bestemte karakterer, sådan at det højeste trin (12) kræver, at der kun er få, ubetydelige fejl i besvarelsen, og de lavere trin tillader flere fejl.
Det er dette, som nogle er kede af: Studerende får at vide, hvad de har gjort forkert i stedet for, hvad de har gjort rigtigt.
Men lad os komme tilbage til de numeriske værdier: A = 12, B = 10, C = 7, D = 4, E = 02, FX = 00, F = -3. Lad os starte med placeringen af nulpunktet. Man ville undgå, at en dumpet karakter kunne tælle positivt, så højest 0.
Derudover ville kan gerne have en helt uacceptabel eller manglende besvarelse til at trække voldsomt ned, derfor et spring på 3 ned til -3. Og da 40% skulle gives middelkarakteren ville man have den til at spænde over et bredere interval (halvvejs mellem 4 og 7 er 5.5, og halvvejs mellem 7 og 10 er 8.5, så intervallet for 7 er reelt 3 bredt). Det er baggrunden for de skæve spring.
Det kan i øvrigt bemærkes, at den officielle konvertering mellem de danske og amerikanske karakterer (se https://en.wikipedia.org/wiki/Academic_grading_in_Denmark#Current_scale) konverterer både 10 og 12 til A (10 dog "kun" til A-), så ca. 30% af karaktererne konverteres til det amerikanske A. Det er stadig under de ca. 40%, som er normen i USA, men bedre end en direkte konvertering fra ECTS-skalaens bogstaver til de samme i USA.
Efter denne grundige introduktion til karaktersystemet, kan vi overveje om der er behov for en ny skala. I overvejelserne skal man tage hensyn til, at ændringer har store omkostninger: Hvis der ikke er en en-til-en oversættelse fra 7-trinsskalaen, skal de gamle karakterer gemmes, så man kan udregne et vægtet gennemsnit i den nye skala. Det skete f.eks. ved overgangen fra 13-skalaen til 7-trinsskalaen: Selv om både 8 og 9 i 13-skalaen blev konverteret til 7 i 7-trinsskalaen, blev gennemsnit udregnet efter en finere tabel (se f.eks. https://www.dtu.dk/uddannelse/phd/ansoegning/adgangskrav/13-skala).
Lad os se på nogle af kritikpunkterne, og hvad jeg mener om dem:
- Mangel på en exceptionel karakter. Her er jeg helt uenig. Kriterierne for hvad en exceptionel karakter skal være er uklare: Skal det være for en fejlfri besvarelse, eller kræver det noget udover pensum? Endvidere kan en sådan karakter være bidragende til karakterræs -- der er allerede kritik af, at nogle studerende higer efter lutter 12-taller, og det vil kun blive værre, hvis der er et trin mere, som kun gives til et lille fåtal af studerende. Derfor er jeg imod.
- Behov for en finere graduering. Karaktergivning er ikke en eksakt videnskab, så at sige at et 9-tal i en gamle 13-skala er ubetinget bedre end et 8-tal er lidt af en tilsnigelse. Forskellen var ofte lidt tilfældig eller afhængig af censors humør. Med færre trin er det ofte mere klart, hvor en besvarelse ligger. Der vil selvfølgelig altid være grænsetilfælde, men de er færre, hvis hver karakter strækker sig over et bredere interval af kunnen. Jeg mener derfor ikke, at der er behov for finere graduering -- faktisk kunne jeg sagtens leve med færre.
- Fokus på fejl. Hvis der er tale om hensyn til de studerendes følelser, er det ikke afgørende for mig. Det, der derimod er et problem, er at karaktererne gives relativt til topkarakteren: Jo længere, man kommer fra denne, jo mere usikkerhed bliver der i vurderingen. Jeg så helst, at man gav klare retningslinjer for middelkarakteren og definerede de andre relativt til denne.
- De ujævne spring. Her er jeg helt enig: Det giver ikke den store mening at have ujævne spring, og man kunne godt lave alle skridtene ens. Større skridt giver bedre adskillelse i gennemsnit (hvis man regner med et ciffer efter kommaet), og da alle med minimumssnittet optages på en uddannelse med adgangsbegrænsning, kan bredere skridt give færre på netop dette gennemsnit og dermed bedre forudsigelighed omkring optagets størrelse. Så jeg vil sige, at skridt på minimum 2 er påkrævet -- med mindre man bruger to cifre efter kommaet i karaktersnit. 3 eller 4 er nok bedre.
Så hvis det stod til mig, beholdt vi en skala med 7 trin og en fordeling af de fem øverste trin nogenlunde som ECTS-skalaen anbefaler. Men jeg ville lave følgende ændringer:
- De numeriske værdier ændres så de bliver 0, 3, 6, 9, 12, 15 og 18. Disse tal har også den fordel, at man ikke kan rette en lav karakter til en høj ved at sætte et 1-tal foran. Det er for at forhindre dette, at man skriver 00 og 02 i den nuværende skala, da man ellers kunne rette dem til 10 og 12. Men det problem har man ikke med denne skala.
- Fordelingen af beståede karakterer skal for en større population følge 18: 10%, 15: 25%, 12: 30%, 9: 25% og 6: 10%. Fordelingen mellem 0 og 3 (dumpekarakterne) bør følge absolutte kriterier uden hensyn til relativ fordeling.
- Kriterier for middelkarakteren 12 beskrives detaljeret, og 9 og 15 defineres relativt til denne. 6 beskrives som det mindste acceptable niveau, og 18 som næsten fejlfri, dog med lidt elastik i "næsten", sådan at ca. 10% kan opnå denne.
- Konvertering til ECTS-skalaen er 0 → F, 3 → FX, 6 → E, 9 → D, 12 → C, 15 → B, og 18 → A. Konvertering af karaktersnit fra den nuværende 7-trinsskala sker med formlen G*1.2+3,6, hvor G er karakter i den nuværende 7-trinsskala. Det giver -3 → 0, 00 → 3.6, 02 →6, 4 → 8.4. 7 → 12, 10 → 15.6, og 12 → 18. Ved oversættelse af enkeltkarakterer afrundes til nærmeste karakter i det nye system, altså 4 → 8.4 → 9 og 10 → 15.6 → 15.
- Ved eksamener, der udregner procenter af rigtige. tilstræbes sværhedsgraden således at 0-25% giver 0, 25-50% giver 3, 50-60% giver 6, 60-70% giver 9, 70-80% giver 12, 80-90% giver 15 og 90-100% giver 18. Der skal dog lægges en helhedsvurdering over dette, der kan rykke lidt på den givne karakter, specielt i grænseområderne. Derfor er det heller ikke noget problem, at der er lidt overlap i intervallerne.
Derudover så jeg gerne nogle ændringer i hvordan, karaktersnittet bruges ved optag til videregående uddannelser. Heldigvis er bonus for hurtig start afskaffet, og suppleringsfag tæller med i gennemsnittet (så man ikke kan spekulere i at tage sine svage fag som suppleringsfag), men jeg så også gerne bonus for ekstra A-niveaufag afskaffet, og jeg så gerne, at man fik afskaffet de allerhøjeste adgangssnit.
Det kan gøres ved at man siger, at intet adgangssnit kan være over 15, og hvis der er flere ansøgere med snit over 15 end der er pladser, så trækkes der lod om pladserne. Årsagerne til dette ønske er delvist, at der ikke er noget, der tyder på, at studerende med de allerhøjeste snit klarer sig bedre end studerende med snit over middel, og man mindsker ræset for at få lutter topkarakterer for at komme ind på de attraktive uddannelser.
Nogen uenigheder? Ellers er det vedtaget.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.