Skal vi have en ny karakterskala?

I hvilke situationer benyttes karaktererne fra den videregående uddannelse? Mit indtryk er at virksomhederne skeler til det ved første ansættelse, og derefter er det nærmest ligegyldigt for dem. Er der andre sammenhænge hvor karakterer fra videregående uddannelser bruges aktivt?

Karakterer bruges i forbindelse med PhD-ansøgninger og ansættelse af instruktorer og undervisningsassistenter. Derudover bruges de ved adgang til de kandidatuddannelser, der har adgangsbegrænsning, samt ved ansøgning om optag på udenlandske kandidatuddannelser.

Endvidere bruges de i forbindelse med studerendes ophold i udlandet: Udvekslingspladserne bliver ofte (af det udenlandske universitet) prioriteret efter karakter. Særligt asiasiske universiteter går meget op i karakterer.

Men det er rigtigt, at karaktererne betyder mindre, når man har arbejdet nogle år. Med mindre man vil søge om et PhD-stipendie, så betyder de stadig noget.

Man kan godt bruge B/IB i de indledende fag (og det gør vi også på den uddannelse, jeg er studieleder for), men ved de afsluttende fag er det godt at kunne skelne.

Du er hvis ikke en god chef

Skal man være det for at skrive et indlæg? :-D

Med jeg synes, at med de løninger som vi har "valgt" at give vores ledere, så må de også tage ansvaret. Selv om det ikke altid er tilfælde, det gør dem så bare til endnu dårligere ledere.

https://www.facebook.com/212607606158782/photos/a.212612346158308/323448605074681/?type=3&theater

Det er ikke muligt at være "udsædvanlig selvstændig" i diktat eller matematik

Klart, i regning hvor man spørger hvad er 17x11, vil det være svært at argumentere for andet end 187, men selv der kan mellemregningerne og opstillingen laves på mange, ofte kreative, måder. Og matematik er endnu mere åbent og udforskende som fag.

Du er hvis ikke en god chef

De tre eksempler illustrerer hvordan det ikke er ude i den barske virkelighed, på grundlag af et citat fra artiklen: "Det er dette, som nogle er kede af: Studerende får at vide, hvad de har gjort forkert i stedet for, hvad de har gjort rigtigt."

Man kan lige så godt lære de unge, at livet kan være ubehageligt, så det er skidt at pylre om dem.

"Det er dette, som nogle er kede af: Studerende får at vide, hvad de har gjort forkert i stedet for, hvad de har gjort rigtigt." Nåååh, hvor søøøøøønd!</p>
<p>Chef, jeg har lige været skyld i, at vi mistede ordren. Det skal du ikke være ked af, min ven, enhver kan fejle.
Chef, jeg har lige været skyld i, at vi mistede endu en ordre. Nå ja,, min ven, enhver kan fejle.
Chef, jeg har lige været skyld i, at vi mistede vore største kunde. Tja, ingen er fuldkommen.</p>
<p>Eller?

Du er hvis ikke en god chef- Det er jo i sidste ende DIG som leder der har ansvaret for at din afdeling eller firma mister en ordre. Du har ikke fuldt op, eller passet dit job. Det er sjældet en enkelt person som har været skyld i at et firma mister en ordre. Det er typsik ledelse kultur, eller andre fejl i firmaet. Som alt for dyre eller dårlig produkter, manglende support, RMA eller andet. Noget som chefen også har ansvaret for.

Hvis en person i et firma, mister deres støste kunde, så har lederen jo ansvart for at have sat den forkerte mand til at have ansvaret for denne kunde.

Chef, jeg har lige været skyld i, at vi mistede ordren. Det er godt at påtager dig ansvaret, hvad gik der galt, er det noget vi kan gøre. Så vil jeg lige høre deres chef om jeg kan samle det op.

Men Albert Nielsen du har da ret i, at offenlige eller dårlige leder meget gerne sender aben videre. Selv om chefer jo endeligt får dere løn og bonuser delvis på grund af deres ansvar.

Denne stæben efter en høj karaktere både stesser, og giver ikke tid til fordybelse og rigtigt læring. Samt 10-12 (og 13) kan være vilkårlig alt efter dagen, sprøgsmålet og censor.

Synes det svære lidt til den måde at ledelsen i Danske Bank og Nokia, blev belønnet. Noget der måske i nuet kan være godt hvis man er heldigt eller ikke bliver opdaget, men på den lange bane kan føre til langt flere ulykker og høj risiko,

Et gennemsnit er ikke altid en god indikater for de rigtige dygtige. Autiser ligende og andre med meget snævert interresser, som måske kan blive de nye nobelpristager, kan være meget dårlige til andre fag.

Da man må formode, at hvis man får 10 i de fag som er vigtigt på de studier man vil optages på. Så bør gennemsnitet måske kun medtages som en lille del af den samlet bedømmelse. Karektere og niveauet i fag som er relevant på studiet bør tælle mere. Selv om det måske vil kræve flere resurser, så måske optagelse prøver og samtaler med den del som er i den lave ende, evt med studie start et halv år senere når der typsik så er plads på grund af frafald. . Det skal måske bruges lidt flere krafter til dette, men fravalg senere på studiet er langt dyre for samfundet og induvidet.

for det kan ikke være muligt at opnå 13 til diktat eller matematik, da beskrivelsen af 13 tallet netop angav:
"For den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation"

Citat: "Karaktergivning er ikke en eksakt videnskab, så at sige at et 9-tal i en gamle 13-skala er ubetinget bedre end et 8-tal er lidt af en tilsnigelse. Forskellen var ofte lidt tilfældig eller afhængig af censors humør. "

Så sandt, som det er skrevet.

Vi ved med absolut sikkerhed, sådan som det er påvist gentagne gange, at smukke mennesker ikke blot får mildere straffe i kriminalrettten, men også at de får bedre karakterer.

"Det er dette, som nogle er kede af: Studerende får at vide, hvad de har gjort forkert i stedet for, hvad de har gjort rigtigt." Nåååh, hvor søøøøøønd!

Chef, jeg har lige været skyld i, at vi mistede ordren. Det skal du ikke være ked af, min ven, enhver kan fejle. Chef, jeg har lige været skyld i, at vi mistede endu en ordre. Nå ja,, min ven, enhver kan fejle. Chef, jeg har lige været skyld i, at vi mistede vore største kunde. Tja, ingen er fuldkommen.

Eller?

Hvad er der i vejen med 1943-revisionen af Ørsteds skala? Ug = 15, slet = -16.

Jeg levede med den fra 1. klasse til 3. G og er stadig i live.

Den er lidt barsk, hvis man er helt blank, men til gengæld nogenlunde generøs, hvis man kundskabsmæssigt er i øvre kvartil.

Jeg kunne forresten godt tænke mig at se de ufatteligt mange 12-taller, som tilsyneladende spredes med møggreb (Tja, du vidste ganske ikke noget om emnet, men vi gi'r dig 12 for at være modig nok til at møde frem), revideret efter en nøgtern vurdering iflg. Ørsted 1943.

Hvorfor ikke bare 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6? Som i f.eks. Schweitz.</p>
<p>Eller 1, 2, 3, 4, 5, 6, som i f.eks. Norge og Tyskland?

Skridtenes størrelse skyldes, at man afrunde gennemsnit til et ciffer. Hvis der kun er værdier mellem 0 og 6 i stedet for -3 til 12, bliver antallet af studerende med samme snit ca. fordoblet. Det ville i sig selv ikke være noget problem, bortset fra den måde adgangssnit bruges ved optagelse.

Når man optager til en uddannelse, sorterer man ansøgerne efter snit, fra top til bund. Når man har taget nok af de øverste til at fylde pladserne på studiet, sættes adgangssnittet til den sidst optagne studerendes snit, og alle ansøgere med samme snit tilbydes også en plads. Det betyder, at der optages flere end det nominelle antal pladser, men hvor mange flere skifter voldsomt fra år til år. Denne effekt vil forstærkes, hvis der er flere ansøgere med samme snit og formindskes, hvis der er færre.

Løsninger er enten at regne snit med to cifre efter kommaet eller øge intervallet af karakterer ved at lave større numeriske skridt mellem karaktererne -- eller ved at lave en skala med flere forskellige karakterer. Det sidste er jeg ikke tilhænger af, da forskellen mellem to karakterer nemt bliver arbitrær, og det bliver for svært at lave en beskrivelse af kravene til de enkelte karakterer, uden at det bliver mudret. Prøv selv at klemme beskrivelser for to ekstra trin mellem 7 og 10 i den nuværende skala.

Faktisk synes jeg godt man kunne nøjes med fem trin -- to dumpekarakterer og tre beståede. Men så bliver konvertering fra den nuværende skala og konvertering til ECTS-skalaen ikke så nem. Bestået/ikke-bestået, som blev foreslået i tidligere indlæg synes jeg ikke adskiller nok. På universitetet skal alle fag bestås, så man har ikke mulighed for at skelne, hvis der ikke er yderligere distinktion. Man kan godt bruge B/IB i de indledende fag (og det gør vi også på den uddannelse, jeg er studieleder for), men ved de afsluttende fag er det godt at kunne skelne.

"Det kan gøres ved at man siger, at intet adgangssnit kan være over 15, og hvis der er flere ansøgere med snit over 15"
Hvor kommer de 15 fra?

Det præcise tal er ikke nødvendigvis 15 (svarende til 10 i den nuværende skala), men bør laves efter en undersøgelse om gennemførsel: Hvis kurven over frafald flader ud efter et bestemt snit, så er det der, at grænsen bør ligge.

Jeg er fuldstændig enig i at man ikke skal give karakterer med mindre de har et formål. Karakterer og eksamener vil uværgeligt skifte fokus fra at lære så meget som muligt i faget, til at begrænse sig til det pensum, der bliver testet til eksamen. Samtidig bruges der uforholdsmæssig meget tid på eksamensforberedelse i stedet for generel undervisning.

Jeg mener vi helt skulle droppe karakterer og eksamener i folkeskolen. De kan sagtens erstattes af en udtalelse fra faglærere samt en egnethedserklæring til de enkelte gymnasiale uddannelser. Det bruges allerede af en del eksamensfri friskoler med stor success. Jeg har selv gået på en sådan.

På gymnasiale uddannelser vil bestået/ikke bestået formentlig være tilstrækkeligt.

Universiteterne burde nøjes med at vurdere om man har tilstrækkelige evner indenfor relevante fag, til at man må kunne forventes at gennemføre uddannelsen. I tvivlstilfælde må de afholde en optagelsesprøve, hvor der udelukkende testes relevante evner. Hvis der er flere kvalificerede elever end studiepladser kan de fordeles efter lodtrækning eller evt. resultat af optagelsesprøven.

Det er absurd at man kan udelukkes fra at læse til journalist fordi man er dårlig til idræt, eller fra fysik fordi man er dårlig til oldtidskundskab. Hvis man mener at karakterer er nødvendig motivation, for at eleverne tager faget alvorligt, er det en falliterklæring, og tyder på at der er noget galt med pensum eller hvordan, der undervises i det.

Jeg er lidt i tvivl om hvilken grad af bedømmelse, der giver mening på de vidregående uddannelser, men mit indtryk er at eksamensbeviset næsten udelukkende bruges til at få det første job, derefter er det erfaring, der tæller. Måske kan erhvervslivet give et bud på, hvad de faktisk kan bruge i deres ansættelsesprocess. Al bedømmelse derudover bør afskaffes.

Vejen frem er skriftlige eksamener hvor det er forholdsmæssigt nemt at lægge et niveau.

Hvor et 13 måske, eller måske ikke blev givet. Alt efter om Censor have samme holdninger som eleven. Om det er tilfældet ved jeg ikke, men vi læser jo ikke alle den samme litteratur. Det er vel fordi man bedre kan lide noget, at det ikke også vil afspille sig karakter givning, især på maginaler, det kan jeg have svært ved ikke at se ?

Men igen, det er rigtigt i matematik, fysik og ligende fag, der er den samme skriftlige prøve til alle, mere retfærdigt. De fleste som har fuldt undervisningen og lavet opgaverne vil bestå. Men igen, så kan det jo ikke gives mere end 12 i fagene.

Rationalet for at lave karakterskalaen om er at der gives for høje karakterer både i gymnasiet samt på de højere uddannelser. Det er uomtvisteligt.

En ting man glemmer var at man tidligere havde et kæmpe problem med at nordiske studerende fik fordelagtigt oversat deres karakterer med det resultat at vi uddannede de fleste svenske læger i København, så der ikke var nok pladser til danskere resulterende i lægemangel. Det problem blev fuldstændigt løst med 12 skalaen. Håber at man ikke glemmer det med en ny skala.

Tror bare ikke en ny skala løser problemet. I en tid hvor skriftlige eksamener med ekstern censur reduceres og erstattes med projekt- og gruppeopgaver der har det med at give topkarakter, bliver problemet ikke løst uanset hvormange karakterskalaer man indfører. Vejen frem er skriftlige eksamener hvor det er forholdsmæssigt nemt at lægge et niveau.

Det er karakterens konsekvens kombineret med karakterens usikkerhed der bevirker at spring på over en mellem karaktererne giver frustrationer hos både afgiver og modtager. Ideen i 7 trinsskalaen kan derfor bibeholdes men bør udbygges. 7 med pil op er 8 osv.

Det er såmænd blot det, jeg opponerer imod: Hvis ikke, vi gør plads til den ekstraordinære indsats, får vi den heller ikke.

Jeg er uenig, men det havde du vel også regnet ud.

For det første skal der være et formål med karakteren og hvad er det formål?

• Som jeg ser det: At eleven har forstået pensum - intet andet og derfor heller intet udover! For det vil igen "mudre" karaktergivningen, hvis lærere har forskellig opfattelse af, om noget er indenfor eller udenfor pensum.
• Og hvordan definerer vi "Ekstraordinær indsats" modsat held og tilfældigheder?

Jeg mener at, hvis ønsket er der skal være mere tid til fordybelse, bør vi planlægge det ind i undervisningen. Problemet er det koster lærere og vi skal spare! Derfor tror jeg, vi bliver enige om et 14 tal i stedet for.

• Men løser det noget?

vil give ævle-fagene en ufortjent fordel over de naturvidenskabelige

Hvis man forestiller sig, at en karakterskala indeholder alle tal, vil en konvertering til 7 trinsskalen foregå sådan: ● [2; 3[ → 2 (intervalbredde 1.0) ● [3; 5.5[ → 4 (intervalbredde 2.5) ● [5.5; 8.5[ → 7 (intervalbredde 3.0) ● [8.5; 11[ → 10 (intervalbredde 2.5) ● [11; 12] → 12 (intervalbredde 1.0) Ganges intevalbredderne med 10 har vi den ønskede fordeling på 10%, 25%, 30%, 25%, 10% Ønsker man at opretholde denne fordeling, bør man også have en skala med ulige afstand mellem de enkelte trin.

De numeriske værdier ændres så de bliver 0, 3, 6, 9, 12, 15 og 18

Hvorfor ikke bare 0, 1, 2, 3, 4, 5, 6? Som i f.eks. Schweitz.

Eller 1, 2, 3, 4, 5, 6, som i f.eks. Norge og Tyskland?

Behold dog skalaen men udfyld den så talspringet mellem karaktererne er 1. Efterfølgende oversættelse til bogstaver er ren matematik. Problemet for lærere og elever er grovheden i vurderingen, og hvorfor dog ikke nuancere det store midterfelt. Det blev man jo også nødt til med den gamle Ørsted Skala.

Det er ikke muligt at være "udsædvanlig selvstændig" i diktat eller matematik, og de lærere og sensorer der har forstået det, giver ikke 13!

For så vidt enig, men: Der kan være enkelte cases, hvor det alligevel er berettiget, fx hvis man identificerer fejl i forudsætningerne for selve den stillede opgave.

13-tallet blev givet til ca. 1 % af besvarelserne, mens 12-tallet skal ramme de 10 %. Derved har man også fjernet incitamentet til at yde det ekstra, der skal til, hvis man vil opnå et 13-tal.

Det er såmænd blot det, jeg opponerer imod: Hvis ikke, vi gør plads til den ekstraordinære indsats, får vi den heller ikke.

Det er muligt at lave en fremragende præstation indenfor alle fag og dermed bliver der større lighed for karateren.

Her fanger du mig på det forkerte ben. Jeg må give dig ret i, at 13-tallet anvendt korrekt vil give ævle-fagene en ufortjent fordel over de naturvidenskabelige, eksakte fag, når man udregner gennemsnittet og fordeler studiepladserne efter dette.

Men her har vi måske også forklaringen på, at en fejlfri besvarelse i de eksakte fag i 13-skalaens tid gav en ekstraordinær karakter. Derved blev balancen genoprettet, og naturvidenskabelige fag blev attraktive for studerende, der kunne regne rigtigt og undgå at lave fejl.

Som jeg ser det, skyldes karakterræs ikke skalen, men kulturen. Mange stiler idag efter at skulle læse til jurist, jordmor eller læge, hvilket kræver meget høje gennemsnit. I stedet skulle vi prøve at skabe en kultur folk lærer, at være glad og have et godt liv med andre uddannelser. Måske er den amerikanske model egentlig bedst her, for man kan opnå maxkarakter uden at skulle være helt perfekt.

13-tallet har jeg blandede følelser til. På den ene side var der en vis tilfredstilelse i at selvom man var god til et fag, var der noget at stræbe efter. På den anden side har jeg selv oplevet 11 vs. 13-taller som lidt tilfældige. Det har handlet om at være god til et område af faget og så trække det rigtige spørgsmål eller at man blev tilstrækkelig udspurgt om andre dele af faget end det trukne spørgsmål gik på. Det var fedt at få, men den ene som fik dem jævnligt, endte alligevel med skyhøje karakterer.

Skal vi have en ny skala? Den bliver nok aldrig perfekt.Hvis vi skifter hvert 10. år bliver der et hav af konverteringer, der aldrig kan være retfærdige, ligesom lærer, censor og elever skal til at omstille sig. Jeg synes det er vigtigere at have en skala og holde fast i den gennem mange år.

Du giver netop argumentet mod 13 trins skalaen, for det kan ikke være muligt at opnå 13 til diktat eller matematik, da beskrivelsen af 13 tallet netop angav: "For den usædvanlig selvstændige og udmærkede præstation" Det er ikke muligt at være "udsædvanlig selvstændig" i diktat eller matematik, og de lærere og sensorer der har forstået det, giver ikke 13! Det blev så mudret af, at andre lærere og sensorer ingorerede retningslinjerne og alligevel gav 13.

Hvorimod 12: "Gives for den fremragende præstation" Det er muligt at lave en fremragende præstation indenfor alle fag og dermed bliver der større lighed for karateren.

Og er det for let at få 12, bør i se andre kommentarer, der netop angiver at det måske, kan være fordi pensum er for let eller faget er for let.

Hvis problemet virkelig er karakter-ræset og at for mange får 12 - hvorfor øger man så ikke indeholdet i pensum? Som beskrevet her i bloggen, er det intentionen at cirka 10% skal kunne opnå et 12-tal. Hvis flere end 10% formår at opnå et 12-tal i et givent fag, er det så ikke udtryk for, at faget er for let?

</p>
<ul><li>at sikre at studerende faktisk studerer og ikke spilder tiden.

Selv druk behøves ikke være spild, det kan øges mennesker social kompetancer, lede til at de finder en livledsager, at de finde og udbygger et netværk, eller bare får nogle gode ider, eller stresse af.

Mine kortklub kamerater og jeg, har da haft meget gælde af hinanden senere i livet. Både dem der blev færdigt, og dem der blev alt muligt andet.

Som jeg selv husker 13-skalaen, afhang 13-tallet af faget: I eksakte discipliner som matematik og diktat blev 13-tallet udløst af en fejlfri præstation. I ikke-eksakte fag som fx dansk og engelsk var det ikke nok, her skulle der være tale om en usædvanligt selvstændig og udmærket præstation.

At man fjernede den exceptionelle karakter, passede fint ind i den socialdemokratiske skolepolitik, hvor fokus ligger på kollektivet og ikke på individet - og så var det endda en VK-regering, der førte kniven.

Personligt ser jeg ikke noget problem i, at studerende knokler for at få gode karakterer, tværtimod. Danske unge har rekord i druk, og det kan da kun være positivt, at de springer byturen over og læser op til eksamen i stedet. Det forbereder dem på arbejdslivet, hvor højtydende medarbejdere får bedre løn og bedre vilkår. Det er ikke middelmådighed og grå leverpostej, der bringer verden fremad, og det kan de studerende lige så godt lære med det samme.

Inden for idrættens verden hylder man talentet og den individuelle, exceptionelle præstation - fx gennem Team Danmark, der hjælper studerende med at få særlige studieforløb for elitesportsudøvere. Hvor i det danske skolesystem hylder man det boglige talent og de bedste hjerner, alle politikere er enige om at vi skal leve af i fremtiden?

</p>
<ul><li>at give erhverslivet et fingerpej om hvad den studerende er god/dårlig til.

Jeg ved ikke om det er anderledes på håndværksuddannelser, men efter min overbevisning er de fleste akademiske fag og den situation som karakterne bliver givet i, så langt fra en praktisk arbejdssituation at karaktererne er ubrugelige.

Og de får folk til at fokusere på det forkerte. Det er lidt ligesom at tælle kodelinjer og bruge det som en metrik for hvor meget løn der skal udbetales - bare værre fordi det er sværere at gennemskue forudsætningerne for karaktergivning.

Det fungerer jo ikke engang mellem uddannelser - ellers ville man vel ikke lave egnethedserklæringer til gymnasiale uddannelser.

Så ja, bestået/ikke-bestået ville give mere mening.

Jeg synes at skribenten ikke overvejer hvad formålet med karakterer er. Jeg kan tænke på flere:

• at kunne give en samlet vurdering af den studerende for at kunne afgøre om han skal ind på næste uddannelse.
• at kunne afgøre om den studerende har bestået uddannelsen som helhed.
• at give erhverslivet et fingerpej om hvad den studerende er god/dårlig til.
• at sikre at studerende faktisk studerer og ikke spilder tiden.

Afhængigt at hvad man vælger af ovenstående så kan man argumentere for:

1. at bestået/ikke-bestået pr. fag er nok.
2. at underviserne skal give en egnet/måske-egnet/uegnet for hver videregående studieretning/udddannelse
3. At optagende uddannelser skal se på karakterer pr. fag og ikke gennemsnit.

Jeg kan ikke finde nogen argumenter for at bruge karaktergennemsnittet til at afgøre bestået/ikke-bestået af hele uddannelsen, for der er ingen som skal bruge det til noget.

Nummer 3 vil nok møde en vis modstand fra gymnasielærere i sport og oldtidskundskab, for der er meget få videregående uddannelser som kan bruge det til noget.

Hvad mener skribenten om det franske 0-20 pointsystem? 20 gives i praksis aldrig for en præstation kan jo altid være bedre.

Du skriver "Men jeg ville lave følgende ændringer:" men jeg synes ikke det hænger sammen med næste afsnit.

Desuden kan jeg ikke forstå disse sætninger : "Det kan gøres ved at man siger, at intet adgangssnit kan være over 15, og hvis der er flere ansøgere med snit over 15" Hvor kommer de 15 fra?

Næ... Det synes jeg bare vi skulle vedtage, så vi kan komme videre.