Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Skal vi bare acceptere programfejl?

3. august 2010 kl. 10:3018
Artiklen er ældre end 30 dage

Det er velkendt, at der er fejl i de programmer, som leverandørerne leverer til os kunder. På det seneste har man bl.a. kunne følge en sag i medierne om KMD's Opera system, der anvendes i kommunernes jobcentre til at administrere ydelser og arbejdsgange omkring ledige og som har givet kommunerne meget ekstraarbejde og mange frustrationer.

For nylig oplevede vi i min egen kommune, at et andet centralt system lavede graverende fejl, hvilket betød, at kommunens personale måtte gribe til en ekstraordinær nødprocedure og udbetale tilskud til mere end 500 borgere på gammeldags, dvs. helt manuel manér.

Jamen, kan man da ikke komme efter leverandørerne i sådanne tilfælde?

Jævnfør K01-kontrakten, som er udbredt som skabelon for anskaffelse af 'standard'-systemer som de nævnte, så kan leverandøren i tilfælde af fejl i hans systemer ikke afkræves erstatning for drifttab, følgeskader eller andre indirekte tab, herunder tab af data. Min kommune kan således ikke sende leverandøren en regning for de arbejdstimer der er medgået til at foretage manuel udbetaling til 500 borgere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvorfor skærper vi som kunder så ikke bare de kontraktlige formuleringer vedr. leverandørernes erstatningsansvar, så det også omfatter indirekte tab og følgeskader?
Mit eget umiddelbare bud er, at samfundet som helhed generelt har accepteret, at IT er forbundet med jævnlige (program-)fejl. For hvorfor ser K01-kontrakten, der som bekendt er blevet til som et kompromis mellem kunde- og leverandørside, ellers ud som den gør' Står leverandørerne af, hvis de skal bære det fulde erstatningsansvar'

18 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
3. august 2010 kl. 10:55

Jeg siger på ingen måde at man skal stille sig tilfreds med programfejl, tværtimod.

Men en paralel er hvis ens vaskemaskine går i stykker, og man skal vaske i hånden. Her har man heller ikke mulighed for at sende producenten en regning for den ekstra manuelle process man har gennemgået for at få vasket sit tøj.

Jeg mener dog stadig at der bør være en SLA for sådanne fejl, med en responstid fra leverandøren, så man er sikret at disse bliver udbedret indenfor en overskuelig tid.

2
3. august 2010 kl. 11:13

Står leverandørerne af, hvis de skal bære det fulde erstatningsansvar?

Så længe I har penge at spendere løber de ingen steder. De vil i stedet tage den øgede risiko ad notam, prissætte den og indregne den i kontraktsummen. De vil sikkert også sætte en hob jurister til at styre kontrakterne endnu hårdere, med hvad det så medfører af yderligere administrativt overhead og deraf følgende omkostninger. Skatteyderne gi'r.

Der er altid risici forbundet med software. Spørgsmålet for dig som aftager må være hvordan du bedst holder dem dækket. Vil du bruge leverandøren som forsikringsselskab, vil du være selvforsikrende, eller bruge et rigtigt forsikringsselskab?

Jeg er hverken jurist, økonom eller assaurandør, så jeg skal ikke kloge mig på hvordan skatteydernes penge er bedst brugt. Men du må ikke forvente, at du gratis kan slippe for den risiko, som i sidste ende er din.