Indhold fra DataTech
Blogindlæg8. juli 2016 kl. 12:13
Ældre end 30 dage
Berlingske Tidende skriver i dag, at det er markant nemmere at få 12 i humanistiske fag på universiteterne end i samfundsfag, således at eksamener i humanistiske fag giver op mod 20% 12-taller mod mellem 11 og 15% for samfundsfag. Statistik for karakterer i gymnasiet tyder også på, at nogle fag er mere generøse med 12-taller end andre. DI citeres for at ønske en ny karakterkommission med henblik på at revidere karaktersystemet.
En af intentionerne med en karakterskala er, at karakterer skal være sammenlignelige på tværs af fag og institutioner, og derfor blev der ved indførelsen af syv-trinsskalaen lavet en anbefalet fordeling af karakterer: Ud af de beståede karakterer, skal 10% være 02, 20% 4, 40% 7, 20% 10 og 10% 12. Ikke alle eksamener skal overholde denne fordeling, men over en større population og over tid bør denne fordeling holde. Bemærk endvidere, at det kun er de beståede karakterer, der har en anbefalet fordeling. Man kan i princippet dumpe 90%, bare de beståede fordeles som vist. Dermed er den største opgave for censorer og eksaminatorer at afgøre, hvilke eksaminander, der har vist tilstrækkelige færdigheder til at bestå, og først derefter fordele de beståede på en måde, der ikke afviger voldsomt fra den anbefalede fordeling. Det kan selvsagt kun gøres ved eksamener, hvor alle bedømmes samlet, f.eks. til skriftlige eksamener. Til mundtlige eksamener skal karakter gives efter hver enkelt eksaminand, og her kan skalaen nemt skride, hvis den første studerende gives en for høj eller for lav bestået karakter. For at afhjælpe dette er der i karakterbekendtgørelsen givet en metode til at give karakter i isolation: Man vurderer i hvor høj grad læringsmålene for kurset er opfyldt, og giver karakter ud fra dette. Man starter i princippet med 12, men trækker fra, når den studerende udviser manglende forståelse eller færdigheder. Som vanligt er formuleringerne for hvad karaktererne betyder ret vage. F.eks. "Karakteren 10 gives for den fortrinlige præstation, der demonstrerer omfattende opfyldelse af fagets mål, med nogle mindre væsentlige mangler." Tillægsordene "fortrinlige" "omfattende" og "væsentlige" inviterer til elastikmål, så beskrivelserne er ikke i sig selv nok til at give en entydig karakter: Der skal laves en vurdering baseret på erfaring om det forventede niveau.
At der på visse uddannelser, selv fordelt over større populationer og mange eksamener, gives op mod dobbelt så mange 12-taller, som bekendtgørelsen anbefaler, tyder på karakterinflation. Det var ellers en stigende inflation af karakterer i den gamle 13-skala, der var en af begrundelserne for indførsel af syv-trinsskalaen. En anden grund var et ønske om at have karakterer, der kan konverteres international via den europæiske ECTS skala, der netop har 7 trin med bogstaver fra A til F (med Fx mellem E og F).
Men er det karakterskalaens skyld, at der er gået inflation i 12-taller på visse uddannelser?
Artiklen fortsætter efter annoncen
I princippet nej, for bekendtgørelsen anbefaler netop en ensartet fordeling på tværs af fag. Det er åbenbart bare ret svært at efterleve denne fordeling. Men da der åbenbart er forskel på kriterierne for at give 12 (som kan skyldes forskellig tolkning af tillægsordene i karakterbeskrivelserne), kunne man overveje at nedsætte antallet af trin, så der kun er tre beståede karakterer: Acceptabel, Middel og God, hvor 50% gives Middel og 25% gives hhv. Acceptabel og God. Det er primært, når gymnasieelever søger videregående uddannelser, at små forskelle i karakterer kan have betydning. Men da der regnes et gennemsnit over et større antal fag, burde granulariteten i en skala med tre beståede karakterer være stor nok til at adskille ansøgerne. Endvidere kan man undgå noget af det 12-talsræs, der diskuteres hvert år i juni. Jeg har det fint med to dumpekarakterer: Man skal kunne indikere, om en eksaminand er langt fra at bestå eller tæt ved.
Men syv-trinsskalaen kan sagtens reddes. Der skal blot laves nogle justeringer: I stedet for at starte med 12 og trække fra, burde udgangspunktet for karaktergivningen være 7, hvor man så kan lægge til eller trække fra ved indikation af særligt gode eller dårlige færdigheder eller forståelse. Endvidere bør beskrivelserne laves om, så der er færre elastiske tillægsord. Og hvis man vil sikre helt mod inflation, kunne man straffe uddannelser (med lavere taxameterpenge), der afviger voldsomt fra den anbefalede fordeling af beståede karakterer. Det bør dog være frit for uddannelserne at dumpe så mange, de vil, for at sikre niveauet.
En begrundelse for at bruge karaktersnit ved optag på videregående uddannelser er, at snittet er en god indikator for, om en studerende gennemfører. Det er for så vidt rigtigt, og Københavns Universitet har med udgangspunkt i gennemførselsstatistikker annonceret, at de i fremtiden vil kræve et snit på minimum 6,0 ved optag gennem kvote 1. Men gennemførselskurven flader ud ved snit over 10: Der er ikke noget, der tyder på, at studerende med snit over 12 klarer sig markant bedre end studerende med snit lige over 10. Så jeg så gerne optagelsesreglerne ændret så ingen adgangskrav kan kræve over 10 i snit. Hvis der er flere ansøgere med snit over 10, end der er pladser, så kan der laves lodtrækning blandt disse. Det er næppe mere uretfærdigt end at skelne mellem 11,7 og 11,8 i snit. Dette kan også være med til at nedsætte karakterræset i gymnasierne og også til at reducere effekten af, at nogle fag er mere gavmilde med 12-taller end andre. F.eks. er der en tendens til, at studerende fravælger matematik på niveau A og B, fordi der gives færre 12-taller end i humanistiske og samfundsfaglige fag. Hvis det ønskede studium kræver matematik på højt niveau, tages det som supplering i sommerferien, for så betyder et 02 ikke noget for snittet.
Har I nogen forslag til en forbedring af karaktergivning? Her tænkes primært på gymnasieuddannelser og videregående uddannelser, så forslag om at undlade karaktergivning helt indtil sjette klasse er ikke relevante.
