Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Skal smartboards udkonkurrere bøger i folkeskolen?

Af Bodil Biering22. januar 2009 kl. 22:0010
Artiklen er ældre end 30 dage

De seneste dage har Politiken haft en række artikler om it i folkeskolen og i gymnasiet. Udgangspunktet er en ny undersøgelse om læreres brug af undervisningsmaterialer, som Det nationale forskningscenter DREAM og Nationalt videnscenter for læremidler offentliggjorde i mandags. Politiken skriver Citat:

52 procent af dansklærerne og 77 procent af matematiklærerne anvender aldrig hjemmesider i undervisningen. Tilsvarende bruger 59 og 78 procent af lærerne aldrig digitale av-materialer. Når det gælder den nye generation af web 2.0 tjenester ' f.eks. blogs, wikis og fildelingstjenester ' er andelen af ikke-brugere helt oppe på 89 og 99 procent.

Man har også spurgt lærerne hvilke undervisningsmidler de har brugt i deres seneste time og her fremgår det, at 45 % af dansklærerne og 29 % af matematiklærerne har brugt hjemmesider i deres seneste time, for digitale av-materialer er de tilsvarende tal 36% og 16% og for undervisningsbøger 81% og 97%. Der er med andre ord noget der tyder på, at de lærere som rent faktisk bruger digitale materialer gør det ofte. Og det er da egentlig nogle meget pæne tal, hvis man i 45% af dansktimerne og 29% af matematiktimerne møder en hjemmeside.

Der kan være mange forklaringer på at en lærer vælger digitale undervisningsmidler fra, nogle af de forklaringer som omtales er manglende it-kundskaber - også blandt nyuddannede lærere, og it-udstyr som ikke virker. Dem af os, som har prøvet at skulle holde foredrag og komme ind til en projektor som ikke virker, ved hvilken showstopper det kan være, og så har man da mere lyst til bruge tavle og kridt næste gang. Eller, hvis det er en vigtig begivenhed så ankommer man 20 minutter før for at teste udstyret og har en nødløsning parat. Det har en skolelærer naturligvis ikke tid til i det daglige.

Jeg synes der er to diskussioner der presser sig på, den ene er, hvorvidt det overhovedet er muligt for en folkeskole at sikre sig at udstyret altid (eller i det mindste næsten altid) virker?
Den anden er, hvad formålet med udstyret egentlig skal være. Er det en mulighed læreren kan gøre brug af for at gøre undervisningen mere interessant for eleverne' Er det meningen eleverne skal lære hvordan man navigerer på nettet og selv bruger udstyr og programmer' Eller skal digitalt udstyr bare partout bruges i alle timer og erstatte alle andre midler, fordi det nu er der - ligesom forestillingen om det papirløse kontor?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nogle af artiklerne kan findes på:
It-udstyr for millioner samler støv på skolerne
It-kurser for gymnasielærere er sløjfet
Se også blogindlæg og diskussion:
Dumme lærere og IT-kompetente elever?

10 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
23. januar 2009 kl. 09:05

Jeg går i 2.G på Egå Gymnasium, et sted med smartboards i alle lokaler. De bliver brugt regelmæssigt, men de holder ikke til at skrive mere end 2 ord ad gangen på.

Det er dog ganske rart at kunne gemme tavle-noter til pdf'er

2
23. januar 2009 kl. 13:52

Hvorfor er det pænt og fagligt udbytterigt, at en elev i 29% af matetiktimerne møder en hjemmeside?

Er der nogle undersøgelser, der viser, at matematikundervisning via hjemmesider eller andre digitale medier giver eleverne bedre indlæring end tavleundervisning, opgaveregning, lærerens forklaringer og almindelig diskussion og samtale om problemstillingerne?

3
23. januar 2009 kl. 14:46

Netop af de grunde du peger på, mener jeg at tallene er pænt høje. Jeg ved ikke om eleverne lærer mere, men der findes da mange spændende hjemmesider som handler om matematik, så måske kan man bruge disse til inspiration og motivation, hvilket jo også er vigtige elementer i undervisning.

4
23. januar 2009 kl. 19:58

Det er lidt som med ulands-pc'en: Hvor mange nye skolebøger kunne man trykke for det, som det vil koste at indføre de digitale systemer?

5
26. januar 2009 kl. 15:01

For mig er matematik er først og fremmest et håndværk, og for at lære det kræves det at man løser et væld af hjernedøde opgaver.

Kreativiten og inspirationen i matematik, kommer ofte i et forsøg på at undgå en lang serie af udregninger, eller som en konsekvens af sammenhænge som går op for en, når man har lavet den samme hjernedøde operation ti gange i træk.

Derudover, fås den bedste inspiration ofte af en inspireret underviser. Hjemmesider, har det til gengæld med at være meget begrænsede og endimensionelle i deres forløb - og for mig at se er de ofte en hæmsko for det kreative forløb.

Arkitekter kan jo også inspireres af storslået arkitektur, men hvis der ikke er det nødvendige fundamenent af rørlægning og ledningstrækning, så bliver falder arkitekturen hurtig sammen hvis ikke det underlæggende håndværk og erfaring er der.

6
3. februar 2009 kl. 13:53

Jeg underviser i matematik på HF.

Efter min mening er IT i dag et uundværligt værktøj. Det kan bruges til at illustrere forskellige vækstformer, differentialer, integraler etc. Kursisterne kan bruge det i stedet for en matematiklommeregner (hvorfor skal de investere i en lommeregner til 1.500 kr når jeg kan købe en skolelicens til TI-interactive). Med et sådant værktøj kan mine kursister integrere matematiske udtryk og grafer i deres afleveringer, løse ligninger, finde differentialer etc.

Det værktøjerne ikke kan, er at sikre at kursisterne kommer op på et højere abstraktionsniveau inden i deres hoveder - det kræver under alle omstændigheder hårdt arbejde.