Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Skal kvindelige nørder gå på kompromis med deres kvindelighed?

30. maj 2008 kl. 10:2016
Artiklen er ældre end 30 dage

Da jeg i sin tid startede på universitetet og skulle med på tværfaglig rustur var der flere, der dukkede op for at se giraffen - de havde hørt at der skulle en kvindelig datalog med på turen og jeg fik senere at vide at de havde forventet at jeg var 2 meter høj og 2 meter bred med ansigtshår og i et slidt joggingsæt. Det var fordommen overfor en kvindelig datalog dengang.

Den historie kom jeg til at tænke på i dag da jeg læste en anden it-pige skrive om at mode og it var hendes 2 store passioner. Jeg vil lige citere en passage jeg studsede over:
"I love being trendy and fashionable. Fashion, after being a developer, is one of my biggest passions. I am not hollow or irrelevant; I make being a developer kick butt. I put on my BCBGs in the morning and I sit down and program for the rest of the day and both of those things are very fulfilling."

Jeg er ikke helt sikkert jeg kunne være sluppet godt fra at sige noget lignende i min omgangskreds uden at blive latterliggjort de næste 10 år. Som kvindelig nørd skjuler jeg mine tendenser til at kunne li' at shoppe og andre overfeminine tendenser overfor mine mandlige nørdvenner.

Sagen er jo at jeg i forvejen er meget anderledes end de fleste af mine venner/kolleger udelukkende ved at være pige og det ville bestemt ikke hjælpe på sagen, hvis jeg indrømmede, at jeg deler interesser med nogle af de der "rigtige piger" (de ikke-nørdede piger).

Artiklen fortsætter efter annoncen

I Århus har vi et studenterblad som udkommer på dele af naturvidenskab og i udgaven der kommer lige efter de nye er startet hvert år er der en artikel med et rammende citat. Der er en der har udtalt "De kvinder, der er startet på mat/fys, er ligesom allerede gået på kompromis med deres kvindelighed." I daglig tale bliver mat/fys ofte erstattet med naturvidenskab generelt. Dette citat har jeg måtte finde mig i at blive genfortalt mindst 1000 gange i min studietid - det står som en konsensus om hvordan man opfatter de kvinder der starter på disse mandedominerede fag.

Nu er min tanke så om det er nødvendigt at gå på kompromis med sin kvindelighed for at være pige i en mandeverden som it jo er. Det er en diskussion som kvindelige ledere ofte også bliver udsat for - skal vi opføre os som mænd for at klare os i den mandeverden vi arbejder i?

16 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
30. maj 2008 kl. 10:41

Jeg tror, at det er et generelt problem på steder, hvor der er mange meget nørdede nørder: Hvis man er smart og modebevidst, risikerer man at blive opfattet som »sandsynligvis ikke særlig kompetent« eller lignende.

Jeg er absolut ikke selv belastet af at være modebevidst, så jeg har ikke noget problem, men jeg har set det så mange gange, og i virkeligheden er jeg nok også selv tilbøjelig til at have en vis umiddelbar reservation, når der kommer en solbrændt fyr med solbriller og smart tøj – han skal nok lige gøre en ekstra indsats for at overbevise mig om, at han er lige så dygtig som os lidt mere kiksede nørder.

Bemærk at jeg her skrev han – for jeg oplever det nemlig i nøjagtig lige høj grad i forhold til mænd som i forhold til kvinder.

Når det kommer til stykket, handler det vel om, at mennesker ofte har en tendens til at have en vis form for mistro til fremmede, der er anderledes. Og hvis du møder op, supersmart i tøjet og måske endda fremhæver din kvindelighed, kan du ikke komme uden om at være anderledes end den flok nørder, du står overfor …

Jeg synes ikke, at du skal lægge din kvindelighed på hylden. Du skal turde være dig selv – men blot være opmærksom på, at din fremtoning, som i alle andre sammenhænge, vil påvirke folks umiddelbare indtryk af dig.

7
30. maj 2008 kl. 12:19

Ja Jens, jeg har også flere gange mødt den holdning at kikset=klog, men det er vel heller ikke altid rigtig, såvel som det modsatte heller ikke er?

Men hvad betyder det for vores branche, hvis vi samlet set altid stiller spørgsmål ved folks kompetencer baseret på deres udseende? Skræmmer vi både de pæne mænd og kvinderne væk? For jeg vil indrømme at det bliver trættende i længden hele tiden at skulle bevise at man er kompetent, hver gang man møder en ny mednørd.

9
30. maj 2008 kl. 12:26

jeg har også flere gange mødt den holdning at kikset=klog, men det er vel heller ikke altid rigtig, såvel som det modsatte heller ikke er?

Jeg håber og tror ikke, at det er rigtigt. Men fordomme kan være svære at komme af med …

Skræmmer vi både de pæne mænd og kvinderne væk?

Jeg er bange for, at det stadig er udbredt i mange nørdmiljøer.

Heldigvis vil jeg så sige, at når man kommer ud i "det virkelige liv", bliver det en del bedre, for langt de fleste virksomheder er blandede forsamlinger, der skal samarbejde med partnere uden for nørdmiljøerne. Og så kan man jo bare lukke de mest nørdede inde i en udviklingsafdeling. :-)