Skal De også have en SAFe? Fortidens skygger truer
Mange af jer kender mig, andre gør ikke. Hvis du er i den sidste gruppe, kan jeg fortælle, at jeg har blogget her siden 2008 - i de senere år sporadisk. Det er blevet til 100+ blogposts og meget er derfor allerede sagt. Men af og til er der noget der trigger mig til endnu en tur i manegen. Og så er jeg SAFe-certificeret, en information som måske bliver nyttig når du læser nedenstående.
En af mine bekendte beklagede sig for nyligt over implementeringen af udviklingsmetoden Scaled Agile Framework (SAFe) i sin organisation. Frit efter hukommelsen blev der sagt noget i retning af, at
"Ledelsen er blevet forblændet af nogle SAFe®-certificerede trunter, der aldrig har stået i de faglige dilemmaer, vi står i hver dag, og som kun kan slå op i en bog efter nogle simple svar - svar som altid handler om proces, ikke indsigt."
Bortset fra, at jeg nødigt selv bruger det misogyne udtryk trunter, så er kernen i desperationen ikke ukendt i vores fag: Følelsen af, at metoden bliver målet i sig selv og at de svære spørgsmål gives nemme svar fra folk, der selv ikke ved bedre.
I weekenden læste jeg så, at den italienske filosof og forfatter Umberto Eco i anden sammenhæng har givet os denne indsigt:
»Visse etiske problemer er begyndt at stå klarere for mig i kraft af mine overvejelser om nogle semantiske spørgsmål – og du skal ikke tage dig af, at der er nogle, der siger, at vi taler for svært. De er muligvis blevet opfordret til at tænke alt for nemt af massemediernes ’åbenbaring’, som pr. definition altid er forudsigelig. De må lære at tænke svært, for hverken det gådefulde eller det åbenlyse er nemt.«
Nu kan SAFe ikke siges at være svaret på et etisk problem, men opfordringen til at tænke svært ramte en nerve hos mig: SAFe lyder nemt og kan formidles nemt, men hvis det ikke tænkes svært, kan det gå galt. For SAFe forsøger at løse en kompleks problemstilling og dér hjælper nemme svar ikke.
Jeg er ikke stødt på systematiske studier af effekten af at bruge SAFe, vi er nok for tidligt ude til det. Men måske kan vi - også i denne sammenhæng - lære af fortiden.
Lad os derfor skrue tiden tilbage til dengang, en metode til udvikling af systemer var blevet meget populær: Den var moderne, den var hypet for sine gode resultater og transparens, ledelserne implementerede den i stor stil og den var nem at blive certificeret i. Kan du også huske, da Prince2 var hot?
Den årligt tilbagevendende publikation "IT i Praksis" kom i 2010 med en tankevækkende observation. Hvis du ikke kender IT i Praksis, så er den baseret på ret store spørgeskemaer til ca 200 statslige myndigheder, hvor de bliver inddelt i tre grupper, baseret på hvor meget, de får ud af deres it-investeringer: En best-practise gruppe, en mellemgruppe og en worst practise-gruppe.
På det tidspunkt havde Prince2-hypen varet nogle år. De statslige myndigheder, der rapporterede at anvende Prince2 som projektledelsesmetode, var til manges overraskelse overrepræsenteret i worst-practise kategorien. Udbredelsen af Prince2 blandt best practise-myndighederne lå på 33 % mens metoden blev brugt af flere end 80 % af myndighederne i worst practise gruppen. (Kilde: IT i Praksis fra 2010)
Det var et tankevækkende faktum. Konklusionen var selvfølgelig ikke, at brugen af Prince2 gør en statslig myndighed dårligere til at udvikle it-projekter end den ville være uden en egentlig metode. Konklusionen var snarere, at et ensidigt fokus på modellen ikke kan erstatte den nødvendige it-faglighed til vellykket at kunne gennemføre et it-projekt .
Tilbage til 2022 og SAFe - og til dig, kære læser. Kunne det være, at vi er i samme situation med SAFe som vi var med Prince2 dengang? Er SAFe blevet til mere bog end ide?
Og ikke mindst: Hvordan kan vi undgå faldgruberne og gøre det bedre, når vi skal udvikle store it-systemer?
Del dine war-stories nedefor. Hvis du ikke har lyst til at fortælle med navns nævnelse, så skriv til min private email, p.norregaard hos gmail.com Jeg vil anonymisere og samle inputtet sammen i kommentarsporet nedenfor eller i en senere blogpost.
(For at holde kommentar-feltet relevant, så lad helst være med at bruge krudt på at kritisere vandfaldsmetoden, den er der alligevel ingen, som stadigt for alvor tror på. )
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
