Selvkørende biler - søndagsbilister i myldretiden?
Hvad f…. er dog det for et fjols, tænkte jeg mere end et par gange på vej igennem i trafikken i byen i weekenden. På samme tur blev dog også jeg overrasket over hvor tit jeg fik ret i mine forudsigelse af, om bilen foran mig i overhalingsbanen ville trække ind eller ej. Forudsigelser baseret på bilens mærke, hastighedsændringer samt førerens silhuet igennem bagruden. Jeg kunne ikke lade være med at tænke på, hvordan ville en selvkørende bil mon havde klaret turen.
Der er kommet hype omkring selvkørende biler. Da jeg fik et foredrag ovre på Henley Business School i 2012 om forsøgene med dem tænkte jeg, at det lød ret langt ude. Siden da er det gået ret godt med testkørsler, særligt Google siges at være nået langt med at vise, at selvkørende biler ikke er farlige. Men jeg er også, efter at have tænkt over det, blevet ret sikker på, at Googles ingeniører kan ikke lave sikre selvkørende biler som kan klare sig i myldretiden i København. Det er der to grunde til: Manglende forståelse af intentioner og manglende vilje til magt. Her er hvorfor jeg tror det, og du er velkommen til at udfordre argumentationen.
Googles ingeniører fortæller, at der er to grundlæggende forskellige måder at forsøge at opnå en selvkørende bil på.
Den ene er ved satsning på ”driver assistance”. Den traditionelle metode, bilfabrikanterne arbejder efter, hvor flere og flere små features (lane-assist, følg-forankørende-bil, automatisk nedbremsning, automatisk parkering, …) forsøges forfinet gennem små iterationer over årene til et mere og mere selvkørende hele. De arbejder med sensorer for at forstå geometriske forhold omkring bilen, som afstande til omgivelserne og vognbanemærker på vejene.
Den anden måde er Googles: ”Self driving”. Et nybrud med gammeldags tænkning hvor målet fra starten er at være selvkørende, fjerne bilisten og disrupte hele bilbranchen. Kogt ned til en kort opskrift sker der dette: Bilens laserscannere analyserer sig frem til objekter, fx en cyklist eller en bilist, en vej, en forhindring. Objekterne analyseres og sammenlignes med et stort og stadigt voksende erfaringsgrundlag om hvordan andre biler har klaret sig i tilsvarende situationer. På den baggrund træffer bilen ca. 10 gange i sekundet et valg om at trykke på speeder eller bremse, at køre lige ud eller dreje til højre eller til venstre. Det er den simple version, som Google fortæller om i TED.
Selvkørende biler skal også forstå subjekter
Googles tilgang til selvkørende biler er “to fix the bug: The driver” og lade bilen analysere objekterne omkring bilen mere sikkert end føreren gør. Det lyder lovende, men i den københavnske myldretidstrafik er der også ”bugs” omkring bilen. Bugs som dig og mig er ikke blot objekter, men subjekter; mennesker, som ud over blot at bevæge sig i det fysiske rum, også har intentioner. Hvis bilen ikke kan aflæse vores intentioner kan den ikke læse trafikken og er derfor nødt til at være mere forsigtig end nødvendigt ud fra devisen ”uha, tænk hvis nu det går galt…”. Sådan en har vi et ord for: Søndagsbilist!
Uden at ville opstille en teoretisk køreprøve for selvkørende biler, er her fire trafikspørgsmål, som viser hvordan den erfarne bilist og den selvkørende bil agerer forskelligt.
1) En fodgænger går hurtigt fra en butik over fortovet ud imod vejen. Hvis hun holder kursen (eller vektoren, som Google nok ville kalde den) rammer hun lige ud i siden på bilen. Du kan ikke køre hurtigere end du gør nu. Hvad gør du?
Svar: Hvis hun har øjenkontakt med dig, kører du videre med samme hastighed, da hun vil justere sin gang og træde ud på vejen bag dig. Hvis hun i stedet har blikket stift rettet mod sin telefon, bremser du.
2) Du ser en slingrende cyklist på cykelstien foran dig. Skal du bremse op eller køre forbi?
Korrekt svar: Det kommer helt an på hvorfor cyklisten slingrer, en analyse som et menneske har gode forudsætninger for at lave:
Fuld hipster på Fixie Bike?
Barn på vej til første skoledag?
= Cyklisten har på ingen måde styr på situationen. Brems op
Har god musik i høretelefonerne og slinger i takt til den?
Siksakker erfarent mellem vandpytter på cykelstien?
= Cyklisten har styr på situationen, og du kan køre forbi.
De to sidste spørgsmål har dette setup: Du nærmer dig et t-kryds hvor en varevogn foran dig holder stille og venter på at kunne komme ud på hovedvejen. I skal begge til venstre. Der kommer en lang række biler fra venstre, men der er en åbning i trafikken og både du og varevognen foran dig kan fint nå at komme ud inden - hvis føreren af varevognen ellers vil. Du kan vælge en af to strategier: a) Sænke farten i god tid ud fra en antagelse om at skulle stoppe helt op. Konsekvensen er, at du ikke kan nå ud uanset hvad varevognen gør. b) Holde farten oppe ud fra en forventning om, at varevognen kører ud og at du kan smutte med, suppleret med en back-up plan om at bremse noget hårdere op hvis den mod forventning bliver holdende. Begge muligheder er uden risiko for skader og ulemper for andre bilister.
Her kommer så de to sidste spørgsmål:
3) Varevognen er en ældre grå model med logo for Pensionistkøreskolen, Meditationscenteret for Karmisk Healing eller noget i den dur. Hvilke strategi vælger du?
4) Denne gang er varevognen foran dig højrød med sænket undervogn og et logo for Ronni Ræs’ Eksprestransport. Hvilke strategi vælger du?
Korrekt svar: Som mennesker kan vi hurtigt vurdere hvilken strategi, vi skal vælge i hvert af disse to situationer. I 1) regner vi med at skulle stoppe helt op, og i 2) vil vi nok regne med at kunne komme ud, dog også parate til at skulle håndtere det hvis der bliver behov for at bremse hårdt op.
Den erfarne bilist vil, ved at afkode situationerne, komme hurtigt frem uden risiko for ulykker. Den selvkørende bil vil derimod næppe kunne afkode de fire situationer. Derfor vil den være tvunget til at vælge den sikre løsning og bremse op i dem alle. Manglende evner til at aflæse situationer og intentioner vil gøre en selvkørende bil overforsigtig og dermed langsom i sin kørsel.
Før vi kan se fungerende, effektive selvkørende biler blandt os i byerne, er der derfor brug for at give dem evnen til at fortolke situationer og intentioner. Dog forstår Google i dag ikke de søgninger på ord, som de giver resultater til og det har de haft +17 år til. Der er derfor nok rigtig lang vej til også at forstå menneskers non-verbale kommunikation og intentionerne bag.
Men hvad nu hvis det lykkes at give selvkørende biler evnen til navigere på baggrund af forståelse af situationer og intentioner? Er succesfuld navigation i trafikken blot et – meget kompliceret – ingeniør-problem?
Selvkørende biler skal have vilje til magt.
Trafik kræver forhandling mellem trafikanter, hvilket er vist af eksemplet med damen på vej mod din bil. Evnen til at blive enige om hvordan I bevæger jer er essentiel for den gode afvikling af trafikken. Man kan ikke lave en reel forhandling uden viljen til magt.
Samfærdsel mellem mennesker – trafik – handler derfor også om magt. Få steder er det mere synligt end i mødet mellem cykler og biler i København.
En bekendt forklarede mig engang, at grunden til at briter har sådan udviklet en høflig kultur er, at volden lurede lige under overfladen og at være uhøflig medførte en konkret risiko for fysisk overlast. Måske er det lidt det samme med trafikken i København: Cykler holder sig på nogenlunde afstand af biler af frygt for at blive kørt ned, mens biler holder sig nogenlunde på afstand af cykler af frygt for ridser i lakken eller buler i taget.
I forvejen kan man ikke beskylde den københavnske cykeltrafik for at være præget af høflighed men hvis risikoen for fysisk overlast fjernes helt, er det ikke godt at vide hvad der kommer til at ske med menneskers opførsel omkring selvkørende biler.
For hvordan vil en menneske-trafikant (i en bil eller på cykel) behandle en selvkørende bil - en søndagsbilist – uden vilje til magt? Hvordan vil trafikken blive, hvis cyklister uden frygt kan svinge tværs over en trafikeret vej med selvkørende biler og være sikker på at overleve øvelsen? Et godt gæt er, at selvkørende biler vil blive grundigt kanøflet af de menneskelige trafikanter.
Det stiller jo så i givet fald spørgsmålet om hvem, der har lyst til at blive transporteret rundt af søndagsbilister på langsomme ture fulde af pludselige opbremsninger. Vil selvkørende biler være attraktive under de omstændigheder?
Jeg tror vi har brug for at selvkørende biler består en slags turing-test før den lukkes ud i miljøer som den københavnske myldretid. Den skal bestå spørgsmål som de fire her. Den skal der ud over også have evnen til at gennemføre en forhandling og, for ikke at blive kanøflet, en vilje til magt, som kan blive svær at implementere.
Indtil da må de køre på beskyttede veje - ikke for at beskytte os, men for at beskytte dem.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.