Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Save the world... save the cheerleader

25. februar 2011 kl. 13:401
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

De serieafhængige kan sikkert genkende ovenstående quote fra TV-serien Heroes, men indenfor open source har vi vores egne superhelte. En af disse helte er open source programmet Ushahidi.

Ushahidi betyder vidnesbyrd (testimony) på Swahili og blev oprindeligt udviklet til at vise de mange rapporter om vold i Kenya, der opstod i kølvandet på det fallerede præsidentvalg i starten af 2008, geografisk på et kort . Initiativet blev startskuddet til en ny webplatform der kan bruges overalt i verden. Siden da er softwaren blev brugt i mange kritiske situationer, f.eks. efter jordskælvet i Haiti og pt. fungerer softwaren som aflastning af de nationale informationsmedier i New Zealand som følge af jordskælvet i Christchurch. Opsætningen af http://eq.org.nz/ skete mindre end 6 timer efter jordskælvet og har hjulpet folk i området med at fungere i det kaos, som jordskælvet efterlod. Simple ting som hvor der man kan hente rent drikkevand, hvor der findes åbne butikker, eller hvor man kan købe benzin kan slås op på sitet.

På Open Source Days, har vi i år valgt at lægge fokus på de forskellige communities indenfor open source og det store arbejde der lægges i disse communities, deraf tilnavnet "The community Edition". På konferencen vil du bla. kunne høre Noirin Shirley, der også er næstformand i Apache Software Foundation fortælle om sit store frivillige arbejde med Ushahidi-projektet. Hun har de sidste par dage arbejdet næsten non-stop med krise-koordineringen i New Zealand via websitet og den case vil hun gerne dele med os - "Open Source: Saving the world".

Norin skulle egentlig have talt om sit andet hjertebarn - nemlig arbejdet i Apaches Incubator projekt, hvor startup open source projekter får en hjælpende hånd, men har specifik spurgt om hun ikke må ændre sit emne, hvilket vi har givet lov til. Ushahidi er kun nået så langt i kraft af et stærkt community, der brænder for deres sag - og vi tror at der kan læres rigtig meget af projektet og det drive, der ligger hos de frivillige kræfter og koordineringen af disse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Man kan ikke lade være med at spørge sig selv - hvad det mon kunne have betydet hvis dette stykke software havde eksisteret da orkanen Katrina ramte New Orleans i 2005 eller da tsunamien ramte Thailands kyst i 2004?

Hele programmet til årets Open Source Days 2011, d. 5. marts på CBS - kan ses online og du kan købe en billet til konferencen ved at klikke her.

af Sidsel Jensen

1 kommentar.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
1
25. februar 2011 kl. 14:16

offtopic: det er "save the cheerleader - save the world" og ikke omvendt