Samme sted, ti år senere...

Havarikommisioner behandler ulykker. Det er der vel næppe tale om med hensyn til IT-systemerne hvor det konstant på version2 påberåbes behov for en IT-havarikommision.

Se evt. på defintionen af hvad en ulykke er.

Nogle af os har været her før

Dengang var vores rolle heller ikke at underholde eller være sjove.

Vi sagde "sandheden", som var at få af os, gennem "at fejle", havde lært lektien.

Men i IT verden er slutbrugeren blevet immuniseret mod fejl: Istedet kaldes de "bugs", et skønt anvarsfraskrivende ord, som om en flue lige fløj ind gennem vinduet.

En læseværdig kommentar, men den første "bug" fra 9/9-1947 var faktisk en "bug"

Læs evemtuelt historien ovenfor.

Jeg er enig i, at vi immuniseres overfor programmerings-fejl i software pga af uvanen med åbne "betaer".

Jeg mener dog, at færre ville bilde sig og omgivelserne ind, at de kan noget med software, hvis programmører af datecentre kun blev betalt i forhold til programmers evne til at udnytte hardware. Den opnåelige ydelse ligger mellem 50 og 0.0125% - i praksis er toppen vist 45%.

Hackere er det gamle ord for programmører og journalister - afledt af skrivemaskiners lyd. Professionalisering vil kræve forsikring af SW-leverandører og lukke af for amatører, som hvis ordet tages bogstaveligt, burde være de bedste udviklere!

Gamle bugjægere ville være gode i en ITHK, men vi vil hellere designe/udvikle nye programmer - eller undervise de nye. En ITHK lyder som en god idé, men vil sandsynligvis blive befolket med de forkerte personer.

Nul-fejl-kulturen er det virkelige problem, man kan kun lære at skrive gode programmer ved at begå fejl og lære af dem, enhver der påstår noget andet, er fuld af .....

Desværre ser det ud til at vores folkevalgte ikke forstår de barske kvalitets- og certificerings krav der er inden for fly, medicin o.l. som ikke eksisterer inden for megen IT. Det trækker overskrifter når et fly falder ned, og der er næsten uanede budgetter til at komme frem til root cause. Og tilsynsmyndighederne følger næsten altid havarikommissions anbefalinger. Det har givet dramatiske forbedringer af flysikkerhed i den del af verden hvor disse regler følges.

Men i IT verden er slutbrugeren blevet immuniseret mod fejl: Istedet kaldes de "bugs", et skønt anvarsfraskrivende ord, som om en flue lige fløj ind gennem vinduet. Derudover er vi blevet vandt til en lind strøm af "opdateringer" som i høj grad er fejlretninger, med de uundgåelige nye fejl der kommer med dem. Vi er blevet vandt til: "hvis det ikke virker, så log ud og ind igen", "prøv igen senere", "gensstart din device", "vent til imorgen", "spørg dine børn som har mere forstand på IT". Og at mange leverandører hemmeligholder deres log af program fejl eller kræver NDA for at se dem.

Civilingeniører har juridisk ansvar for deres konstruktioner. Pilot licens med løbende gen-eksaminering og minimum fly-timer er et krav.

Ja, vi skal enddag have kørekort for at køre bil.

I IT verden . . . ??? For IT arkitetker og designere: Hvad er kravene? Hvem har ansvaret? Hvad er konsekvenserne?

Derudover er der et emne som omstales meget lidt: Det er vores folkevalgte i deres lovgivning og regelværk, reelt designer krav til IT og andre systemer uden at have en klap forstand på det:

-Lovgivnings kompleksistet skal oversættes til kode. Den er skrevet af jurister, har et utal af komplekse krydskoblinger som ikke alle testes. Altså, vores lovværk er et kæmpe kompleks delivst utestet pseudo kode. Så ansætter vi en dommer eller nævninge til at vurdere hvordan pseudo-koden skal "eksekveres". -Valg af et centralt national ID systemet er en politisk beslutning.
-Licitations regler kræver ny licitation efter N antal år. -Licitations regler giver ikke nødvendigvis det bedste produkt mht. driftssikkerhed, manglende fejl, brugervenlighed, vedligeholdelse omk. Lidt for firkantet sagt, vinder de som er bedst til at sælge sig selv, som ofte inkluderer en del løgn. -Overgangen til grøn energi drives at idealister som mener at der skal slukkes for det sorte hurtigst muligt, uden at forstå at en sådan overgang er en kompleks ingeniørmæssig opgave, der også skal tage hensyn til leveringssikkerhed (resilience) i overgangfasen.

Så hermed en kæmpe støtte til PHK's kamp for professionalisering af IT branchen, ikke bare med havarikommisioner, men hele professionen.

Herhjemme er der stadig ingen ministre eller politikere der har indrømmet at der overhovedet er et problem - mindst af alt vores nuværende transportminister, under hvem en ITHK ville havne.

https://www.version2.dk/artikel/trine-bramsen-faerdig-som-it-ordfoerer-her-er-hendes-afloeser

Samme sted, ti år senere ??

Det vil da være fint med en havarikommision, der kan undersøge havarier. Men hvis det skal have nogen effekt, skal den have beføjelser til at stoppe defekte systemer/projekter.

Havarikommisioner for jernbane- og flytrafik virker netop fordi de har beføjelse til at stoppe ting: "Den her type fartøj må ikke bruges, før fejl X er fixet".

På samme måde skal en IT-Havarikommision have beføjelse til at sige "Det har system må ikke sættes i drift før X er fixet". Her kan X så være alt fra passwordhashing til projektorganisation.

Kørende systemer skal også kunne stoppes, hvis fejlen er slem nok.

Ønsker man faktisk at få afdækket årsagerne til katastroferne?

Det kunne jo afdække at den almindelige brug af "IT-sovs" ikke kan løse systemiske problemer, og at politikere og toppen af statsadministrationen faktisk skal analysere problemerne, inden de hævder at kunne løse dem.

Hver gang talen falder på dette emne virker det som om der er to forskellige versioner af hvad en sådan kommision egentlig vil skulle gøre:

-Skal de undersøge når der er sket et "havari" af et kørende system (såsom at systemet er gået ned, eller at det har været udsat for hackere).

-Eller skal de undersøge når der er sket et "havari" af et IT-projekt (som er blevet X% forsinket og dyrere, eller helt har måtte annulleres).

De eksempler som nævnes i dette indlæg virker som om de hælder mod nummer 2, mens min forståelse for ideen bag Cybersecurity safety review board mere er i retning af den første.

For mig at se er begge typer kommision værdifulde, men de vil kræve betydelig forskellige kompetencer. Så måske var det en ide med to havarikommisioner?

En it-havarikommission er bestemt ikke nogen dårlig idé. I takt med, at vi bliver mere og mere afhængige af at have velfungerende og stabile offentlige it-løsninger, stiger også behovet for, at vi forstår 'it-katastroferne' til fulde, så vi kan lære af dem og undgå gentagelser.

Stem på mig, så skal jeg nok arbejde for det!

Mvh. Anders Fausbøll (ingeniør, ph.d. & folketingskandidat i København)