Regeringens ugennemtænkte business case for udflytning af Rigspolitiet
Regeringens seneste udspil om at der skal flyttes årsværk fra Rigspolitiet til nærpolitiet virker helt håbløst. Hvad er deres business case for denne ændring? Har de ikke lært af historien om at flytte rundt på mennesker ikke altid løser problemerne? Uanset hvilke spørgsmål man stiller sig, så virker rationalet omkring dette noget tyndt, også selvom prioritering altid en vigtig del af business casen. Har man ikke lært af historien? Eller er det bare et vildt udspil i forhandlingerne?
Regeringen ønsker at slanke Rigspolitiet, så den centrale, højtspecialiserede enhed næsten får halveret bemandingen. De frigjorte ressourcer skal ifølge statsministeren bruges til at oprette 20 nye nærpolitistationer, ti på hver side af Storebælt. Dette skriver bl.a. Politiken), og det har været i Horisont.
Jeg kan godt forstå, at Regeringen forsøger at tækkes befolkningen. Der er masser af gode eksempler på, at befolkningen savner politiet i nærområderne. Borgeren, hvis hus er blevet vendt på vrangen af indbrudstyve, er bare et eksempel. Det havde bl.a. gjort at Gentoftes borgmester, Hans Toft, i sommers i sin St. Hans båltale var inde på at Gentofte skulle have et vægterkorps eller et privat vagtværn. Dette korps skulle arbejde sammen med politiet – men sikre, at borgerne havde mere tryghed i nærmiljøet. Muligvis fordi det nok er pinligt for regeringen, at en borgmester på eget initiativ de opgaver forsøger at løse de opgaver, som man kunne forvente politiet skulle gøre.
Den generelle problemstilling: Prioritering koster et sted og giver noget et andet sted, men er behovet dækket?
Uanset hvad giver det ikke mening at udvande centrale og specialiserede enheder, for så står vi bare med et nyt problem. Dvs. at løsningen af et problem, bare skaber et nyt – og så er vi lige vidt. Det er en helt generel problemstilling i alle organisationer.
Og så er bare et spørgsmål om prioritering, hvis man ikke vil eller kan tilføje flere ressourcer til området.
Her har jeg set masser af eksempler på, at der ikke bliver gennemført en ordentlig behovsanalyse, som afdækker behovet. I dette konkrete tilfælde er der både behov for nærpoliti og de specialiserede afdelinger. Uden at kende til detaljerne, så virker det, som om man mener, at noget kan godt løftes decentralt som i dag bliver løftet centralt. Os ,som har set og gennemført mange forandringer i virksomheder har stor respekt for den opgave, der hedder ´at flytte noget rundt´. Alt for mange gange er det ikke lykkes. Business casen var også baseret på en politisk agenda. Business cases med en politisk agenda har jeg sjældent set blive gennemført med succes.
Der er masser af eksempler: Sundhedsplatformen, udflytning af statslige arbejdspladser …
Rigspolitiet står denne gang for skud …
Nu sker det igen, og denne gang går det ud over Politiet, hvor Rigspolitiet bliver reduceret til fordel for nærpolitiet. Dette sker med en svada fra selveste statsministeren, som beskylder Rigspolitiet for pseudoarbejde i sin åbningstale. Det har faldet en del for brystet. Nøj, hvor der har været skrevet meget om dette bl.a. på de sociale medier. Med rette syntes jeg.
Bl.a. virker det ikke, som de har gjort forberedelserne (til business casen) godt nok. Bl.a. bliver HR hængt ud, hvor nogle har sagt, at deres HR-afdeling var for stor. I alt er der 400 i dag. Er det stort? Måske? Men hvis man piller de 300, som er relateret til Politiskolen ud af ligningen, så er der 100 medarbejdere tilbage til en styrke på 16.000. Forudsætningerne for business casen syntes ikke at være på plads.
Men politikerne er selv med til at skabe pseudo arbejde. Vi lever bare i en tid, hvor bl.a. ministerbetjeningen kræver store ressourcer. Der er hele tiden krav til, at der inden for ganske kort tid skal ligge en redegørelse, så det politiske niveau, pressen mm. kan blive tilfredsstillet. Måske skulle vi starte der?
Eller starte med at finde ud af om enkelte sager trækker forholdsvis mange ressourcer for ingen verdensnytte. Det kunne være bandekonflikter, politiske personer som kræver særlig behandling (en enkelt personage koster politiet et trecifret million beløb om året at holde beskyttet) … bare for at tage et par eksempler.
Måske skal man også se på hvilke forandringer, der hele bliver lagt ned over en organisation. Forandringer initieret af politikerne. Hver forandring kræver ressourcer – det er også en central enhed, som naturligt vil bo i Rigspolitiet.
Central vs. Decentral …
Det er ikke første gang i historien, at der har været en diskussion om, hvad er bedst – central eller decentral. Det er før sket, at en organisation lægger noget ud decentralt for efter et år at lægge noget tilbage centralt. Det sker også i Politiet – og mange gange pga. et politisk fingeraftryk. Bare tag eksemplet med Rejseholdet. Denne centrale enhed blev nedlagt. Nu er der udfordringer med uopklarede sager, som kunne løses med Rejseholdet. Resultat: Nu er der det på tale, at denne enhed skal etableres igen.
Frem og tilbage er lige langt … men det var god motion.
Lige her skal vi ikke tænke på motionen (selv om jeg kunne trænge). Vi skal for guds skyld ikke lægge højt specialiserede enheder i Rigspolitiet ud decentralt. Det vil være at skyde sig selv i foden med en tjenestepistol (kunne forstille mig, at det ville være rimelig pinligt inden for etaten).
Vi lever i en mere og mere specialiseret verden. Og det kræver, at vores politi (og hæren … og andre instanser, som sikrer vores sikkerhed) skal være lige så specialiseret.
Rigspolitiet i dette eksempel har bl.a. afdelingerne NC3 (dem med it-kriminalitet) og kriminalteknik (dem med blod, spyt, DNA, fingeraftryk, våben, skriftanalyser etc.). Her sidder der specialister, hvor der er kun ganske få inden for hvert speciale i dette kongerige. Hvordan vil du fordele den viden ud i landet? Hvor skal de sidde? Hvordan kan de så supportere resten af landet effektivt? Kan der skabes et fagligt miljø virtuelt?
Man kan ikke have eksperter decentralt. De skal samles, så synergier kan skabes. Så der kan skabes en videnskultur, som kan dyrkes og vokse. Det andet har jeg aldrig set virke. Men det kan jo også bare være det vilde første udspil i regeringsforhandlingerne?
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.