Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Reformkommisionens forslag til videregående uddannelser

Af Torben Ægidius Mogensen7. april kl. 11:295
Artiklen er ældre end 30 dage

Den af regeringen nedsatte Reformkommision er nedkommet med et antal forslag til ændringer af de videregående uddannelse.  Angiveligt er formålet at ruste Danmark bedre til fremtiden.  De vigtigste punkter er:

  1. Omlæggelse af SU på kandidatuddannelser til lån.
  2. Omkring halvdelen af kandidatuddannelserne reduceres fra to år til et år.
  3. Afskaffelse af retskravet (garanteret optagelse på kandidatuddannelse efter endt bacheloruddannelse).
  4. Gratis mulighed for at vente tilbage og tage en kandidat-, master- eller anden videregående uddannelse selv efter lang pause.
  5. Flere penge til universiteterne.
  6. Loft på 9,0 som karakterkrav ved optagelse til videregående uddannelser.

Lad os se lidt på forslagene.

Ad. 1.  Jeg har svært ved at se, hvordan omlægning af SU til lån ruster Danmark bedre til fremtiden.  Det virker primært som en spareøvelse, og man risikerer social slagside -- det er ikke alle, der har mod på at tage et dyrt lån, som man måske skal betale tilbage på i mange år efter endt uddannelse, samtidigt med at man stifter familie og anskaffer sig bolig.  Børn af forældre, der kan støtte dem økonomisk med f.eks. forældrekøbt studiebolig vil ikke have noget problem, men børn af forældre, der ikke har økonomisk overskud og bor for langt fra universiteterne til at børnene kan bo hjemme under studiet, vil enten sætte sig i gæld eller skulle arbejde ved siden af studiet.  Dette er ikke i sig selv skidt, hvis man kan få studierelevant arbejde, hvor arbejdstiderne ikke er i konflikt med undervisning, og hvor indtjeningen er acceptabel.  Men det er ikke alle, der kan det, så forslaget har social slagside.  Så jeg så hellere, at man bevarer SU på kandidatuddannelser på fuld tid, men udvider den såkaldte erhvervskandidatordning, hvor man (uden SU) kan studere på halv tid og samtidigt have kontrakt til et studierelevant deltidsarbejde, der garanterer mulighed for at følge undervisning og eksamen.

Ad. 2. Forkortelse af kandidatuddannelser synes jeg er en rigtig dårlig ide.  Dels bryder det mod Bolognakonventionen, der standardiserer bacheloruddannelser til tre år, kandidatuddannelser til to år, og PhD-uddannelser til tre år.  Med en etårig kandidatuddannelse har man altså ingen mulighed for at fortsætte med en PhD-uddannelse i udlandet (ikke at alle gør det, så man kan argumentere for, at studerene med tanker om PhD skal søge en af de toårige kandidatuddannelser).  Mere vigtigt efter min mening er, at en etårig overbygning på en bacheloruddannelse ikke differentierer kandidatuddannelsen nok fra bacheloruddannelsen -- de fleste arbejdsgivere vil nok ikke give mere til en med en etårig kandidatuddannelse end til en med "kun" en bacheloruddannelse, så det ekstra år vil ofte være spildt.  Mere absurd er det, at forslaget anbefaler, at den etårige kandidatgrad skal være på 75 ECTS point, hvor et normeret studieår (på 1680 timer) er sat til 60 ECTS point.  Det betyder, at studerende på en ordning skal studere 2100 timer på et år.  Givet at et typisk studieår består af to semestre på hver 20 uger, bliver det altså 52,5 timer per uge, hvilket er den del over almindeligt fuldtidsarbejde.  Selv om man udvider studieåret med en måned (4 uger), bliver det 47,7 timer per uge.  Det bliver overordentlig svært også at arbejde til bolig og føde ved siden af det, hvilket bringer os tilbage til punkt 1.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ad. 3. Retskravet sikrer optagelse på den naturligt efterfølgende kandidatuddannelse i op til to år efter endt bacheloruddannelse.  Det er et godt princip, men det har givet nogle problemer for de kandidatuddannelser, der er blevet dimensioneret (dvs. fået loft over optaget på kandidatuddannelserne).  For at kunne opfylde retskravet har det været nødvendigt at reducere optaget på de bacheloruddannelser, der giver retskrav til de dimensionerede uddannelser, og samtidigt har det været svært at gøre plads til internationale studerende (man kan mistænke, at det faktisk var tiltænkt).  Så længe man ikke bruger afskaffelse af retskravet til at skære i antallet af studiepladser på kandidatuddannelserne, synes jeg ikke, at det er en katastrofe.  Det giver dog lidt mere arbejde til universiteterne, fordi de nu skal prioritere mellem alle ansøgere og ikke kun det mindretal, der ikke har retskrav.  Så der bør tilføres ekstra midler til universitterne for at håndtere dette.

Ad. 4. Ordet "gratis" betyder her, at det ikke koster noget at tage uddannelserne.  Det er ikke anderledes end i dag, hvor SU-berettigede uddannelser er gratis.  Men det har måske noget at gøre med, at man vil fjerne SU på kandidatuddannelser?

Ad 5. Det er aldrig galt med flere penge til universiteterne, så det forslag kan jeg kun bifalde.  Man kan læse på Reformkommisionens faktaark, skal det finansieres gennem fjernelse af SU og forkortelse af kandidatuddannelser, så det er nærmest at fodre hunden med dens hale.  Endvidere er de ekstra penge øremærket til specielle formål: Finansiering af de ekstra 75 ECTS på de etårige kandidatuddannelser, højere taxametertilskud til erhvervskandidatuddannelser, og stigning i beskæftigelsestilskud, der giver (lidt) flere taxameterpenge til uddannelser med høj beskæftigelse.  Om det er godt eller skidt er lidt svært at sige, men det bekymrer mig lidt, at de målinger af beskæftigelse, man bruger, er bagudskuende, og at nye uddannelser (der i sagens natur ikke har ledighedsstatistikker) ikke kan få beskæftigelsestilskud.  Der er dog også afsat lidt til udvikling af nye uddannelser og kvalitetsløft på bacheloruddannelser (dog uden at sige, hvordan dette ønskes implementeret).

Ad. 6.  Jeg har længe talt for at sætte en øvre grænse for adgangskravet på netop 9 eller deromkring.  Reformkommisionen foreslår at der ved overskud af ansøgere med snit over 9 bruges en fagspecifik adgangsprøve i stil med den Københavns Universitet bruger på kvote 2.   En adgangsprøve er dog overordentligt ressourcekrævende (jeg kender arbejdets omfang fra de 10%, vi optager gennem kvote 2 på datalogi), så med mindre der tilføres ekstra midler, er det urealistisk.  Og det vil nok ikke gøre den store forskel for studerende, der kommer direkte fra gymnasieskolen -- studerende, der klarer sig godt i den slags prøver har typisk også højt snit, og studerende, der har været væk i nogle år, kan søge gennem kvote 2.  Så jeg vil i stedet foreslå lodtrækning.  Nemt, billigt og uden slagsider.  9,0 i snit burde dokumentere, at studenten er i stand til at gennemføre en videregående uddannelse (hvis der ikke går noget galt undervejs), så der er ingen grund til at kræve yderligere dokumentation for kvalifikationer.

Så alt i alt synes jeg, at nogle af forslagene er rene sparekrav, og at mange af de andre forslag kræver ekstra ressourcer fra universiteterne, der ikke ser ud til at være finansierede.  Men hvad synes I?

5 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
4
8. april kl. 09:14

Skulle man ikke først se på om om der overhovedet er brug for så mange kandidater? At virksomhederne vil have dem er ikke det samme som der er brug for dem. Mange jobs kræver i DK kandidat men i udlandet besættes de af folk med bachelor. Skyldes det at den danske bachelor er for faglig svag? for så er problemet jo der og ikke omkring kandidat delen. Finder det forkert at man kan tage kandidaten uden erhvervserfaring inden for sit felt. Jeg så hellere at der var krav om nogle års erfaring og at uddannelsen var gratis og så var det op til virksomhederne( helt eller delvis sammen med staten) at betale udd. orlov enten til at læse på fuld eller deltid, eller man kan naturligvis betale selv. Men vil virksomhederne ikke spytte penge i videre uddannelse af deres folk er det nok fordi der ikke er brug for folk med den ekstra viden, fungere fint inden for håndværkere og lign.

Hvad angår karaktere.. start med at smide 50% af en årgang ud af gymnasiet og hæv det faglige niveau voldsomt. Dernæst brug vægtet gennemsnit så de fag som har betydning for den videre uddannelse er dem man bedømmer folk på. Afgør så om karakterer skal bruge til at sikre det faglige niveau eller som en simpel måde att sortere et bestemt antal folk fra, sidste kunne gøres ved simpel lodtrækning hvis det alene er antallet man bekymre sig om.

3
8. april kl. 08:57

Det er nogle pudsige forslag som reformkommissionen kommer med. Og jeg er måske lidt fordomsfuld, men når formanden for kommissionen er professor i økonomi og de forslag man kommer med "stinker" af økonomitænkning og ikke af reel forholden sig til hvad ønsker man med universiteterne, så virker det som en ren spareøvelse.

Problemet er jo i bund i grund at for mange går på universitetet og at universitetsuddannelser bliver udvandet for at få så mange igennem. At læse på universitetet burde som udgangspunkt handle om at forberede sig til en forsker/undervisningskarriere. Ikke som masseuddannelse til erhvervsliv og det offentlige.

Det eneste umiddelbart fornuftige i min bog er tankerne omkring karakterer. Det burde afskaffes og der burde være optagelsesprøver til alle studier efter min mening. Det ville være mest fair. Om du har høje karakterer i gymnasiet eller lave siger ikke noget om du er reelt egnet til et specifikt studie. Det ser vi når universiteterne selv gør opmærksom på at en stor del af de nye studerende simpelthen ikke er studieparate fordi de ikke er klædt ordentlig på i gymnasiet. Og så er karakterer jo ligegyldige.

Man må håbe at der kommer en ordentlig diskussion ud af Reformkommissionens forslag og ikke bare noget som bliver indført.

2
7. april kl. 14:56

Isoleret set er forslaget om loft på karakterkrav positivt. Jeg synes dog man burde bruge lejligheden til helt at gentænke karakterers plads i vores uddannelsessystem. Hvis ikke vi skal bruge karaktergennemsnit til rangordning af studerende ved optag på vidregående uddannelser (et forfærdeligt system), har jeg svært ved at se at vi skal bruge karaktergennemsnit til noget som helst.

Hvorfor ikke lade hver studieretning sætte nogle kriterier, for hvilke fag (og på hvilket niveau) der er nødvendige for optag. Fx kunne et ingeniørstudie have krav til matematik og fysik, en cand.polit have krav til samfundsfag, politiskolen have krav til samfundsfag og idræt. Jeg tænker at underviserne på de forskellige studieretninger er de bedste til at give et bud på nødvendige forudsætninger, for at kunne gennemføre studiet. For elever i grænseområdet af egnethed, kan universitetet holde en optagelsesprøve. Hvis der er flere kvalificerede ansøgere end pladser, afgøres det ved lodtrækning. Universiteterne kan evt. oprette nogle elitepladser, med en markant sværere optagelsesprøve, så man sikrer at de allerstørste talenter ikke sorteres fra i lodtrækningen.

Jeg ville gerne reducere betydningen af karakterer og eksamener i gymnasiet. Idag går op mod en trediedel af undervisningen op i forberedelse til terminsprøver og eksamener, og karakterræs skygger for fordybelse i egentlige interesseområder. Hvis der bliver mindre focus på karakter og eksamen, kan både elever og undervisere bedre focusere på det væsentlige, nemlig egentlig læring.

1
7. april kl. 12:17

Optagelsesprøver skulle reducere stress, men i praksis vil det skrue de fagspecifikke krav op. Når man skal til optagelsesprøve, så skal man i konkurrence med dem, der har klaret sig bedst i et tilsvarende gymnasiefag. Så er det ikke længere nok, at man kan score 10 i snit, men skal også være til et 12-tal i bestemte fag.

5
8. april kl. 12:35

Når man skal til optagelsesprøve, så skal man i konkurrence med dem, der har klaret sig bedst i et tilsvarende gymnasiefag. Så er det ikke længere nok, at man kan score 10 i snit, men skal også være til et 12-tal i bestemte fag.

Det er vel kun rimeligt?

Det er et gammelt problem som blev forstærket, da man indførte karakterer i idræt, musik, old etc. og lod det blive en del af karaktergennemsnittet. Det betyder feks. at folk med interesse for naturvidenskab, bliver overhalet af andre med mindre interesse og talent.

Hvorfor ikke lade hver uddannelse udpege hvilke fag, som er relevante for netop det, og så basere også kvote 1 på de karakterer? Så er der ikke behov for yderligere adgangsprøver.

Det vil givetvis betyde svagere engagement i visse fag. Men her må man give disse gymnasielærere en tudekiks. Gymnasiet er til for samfundet og eleverne. Ikke for lærerne.