Red Alert! Eller: Skift mit batteri, humaaan - klokken 03:30
Røgalarmer har kun én funktion: at redde liv. Det er de ret gode til. Pr. investeret krone over tid er de blandt de mest livereddende elektroniske dimser, man kan anskaffe sig. Men for de fleste brugere er røgalarmen mest en irriterende, blinkende, hylende, overfølsom tingest, der sidder lige akkurat højt nok til, at trappestigen skal findes frem, hvis man skal interagere med den.
Vi interagerer mest med røgalarmen, når den lige vil give sit besyv med ved madlavningen eller mener, at man har taget lige lovlig meget dampbad. Men der er også et andet tidspunkt, hvor røgalarmen kræver vores opmærksomhed.
Det er klokken 03:30.
Heldigvis ikke fordi huset brænder. Nej, her er der tale om en slags lydmæssig vandtortur ved 3 kilohertz. Et bip, der blander sig i dine drømme hvert 45. sekund, indtil din underbevidsthed opgiver at få lyden til at passe ind i din drøm om zombiestormtroopers og vækker dig.
Først forsøger du at ignorere lyden. Det kunne jo være, at du kunne nå at falde i søvn igen i løbet af de 45 sekunder mellem bippene.
Røgalarmen insisterer.
Du står op, kigger på røgalarmen, venter en evighed, indtil endnu et bip bekræfter din mistanke. Røgalarmen er sulten. Den vil have et nyt batteri.
Mit statistiske grundlag er begrænset, men det forekommer mig at ske signifikant hyppigere, at røgalarmen begynder at vræle efter 9-voltsbatterier midt om natten end en lørdag formiddag, lige inden jeg alligevel skulle ud og handle.
For selvfølgelig er det batteri, du har liggende i skuffen klokken kvart i fire om morgenen, ikke et nyt batteri. Og det finder du først ud af, efter du har hængt røgalarmen op og lagt trappestigen væk.
Men hvordan kan vi undgå, at røgalarmer, som vi burde hylde for deres evne til at redde liv, ikke bliver afmonteret permanent, når de har spoleret vores nattesøvn én gang for meget?
Røgalarmer er et meget enkelt stykke elektronik. Det er en god ting. Der sidder enten en optisk eller radioaktiv detektor, som kan opdage røgpartikler. Hvis den detekterer nok i forhold til et baggrundsniveau over et tidsinterval, aktiverer den hyletonen.
Problemet er batteriet, som i mange nyere røgalarmer blot er backup for en konstant 230 volts forsyning. Der findes modeller med genopladelige batterier, men det er ikke altid hensigtsmæssigt at skulle forsyne røgalarmen med 230 volt, og genopladelige batterier kræver elektronik til at sikre, at de er ladet op, og de har også en begrænset levetid.
Man kunne forbedre måden, hvorpå røgalarmen advarer om et batteri, der er ved at være opbrugt. Den kunne have en tydelig lysindikator, der begyndte at blinke, når batteriet nåede eksempelvis 20 procent, og først begynde at bippe ved 10 procent. En blinkende lysdiode i soveværelset er selvfølgelig heller ikke ideelt, men dog lidt bedre end et bip.
En anden løsning kunne være en 'snooze-knap'. En måde at fortælle røgalarmen, at man har hørt den, men ikke lige har mulighed for at skifte batteriet lige nu. Mind mig om det igen om tre timer.
Det forudsætter godt nok en timer, der kan håndtere et længere tidsinterval, og hvis røgalarmen kun får strøm fra batteriet, så kan sådan en timer vise sig at være upålidelig.
Man kunne også gøre røgalarmen bevidst om forskellen på nat og dag, så den kun minder dig om, at det er tid til at skifte batteriet, når det ikke er midt om natten. Men på den anden side, så skal du også mindes om det på et tidspunkt, hvor du er hjemme, men altså ikke mens du sover.
Den mest realistiske forbedring af røgalarmen er nok desværre, at den bliver en del af dit Internet of Things. Så vil du kunne modtage en besked på røgalarmens smartwatch-app om, at batteriet skal skiftes, og beskeden kan endda times, så du får den, næste gang du er i Bilka.
Når jeg skriver 'desværre', så er det fordi denne elegante løsning vil føre nye problemer med sig. Din røgalarms-app vil således advare dig, når røgalarmen ikke kan få forbindelse til wifi og skal genstartes. Du vil også få besked om at installere softwareopdateringer, og du vil ikke vide, om opdateringen skal løse et potentielt livsfarligt problem i røgdetektorsoftwaren, eller blot skal give røgalarmproducenten lidt ekstra information om, hvilke dimser du ellers har koblet på dit hjemmenetværk of Things.
Googles Nest Protect løser - ifølge det fine reklamemateriale - problemet med at blive vækket af biplyde midt om natten. Men en internetopkoblet røgalarm, der kan tale, åbner for nye problemer. Så er det måske bedre at hacke mennesket end at hacke maskinen og bare få skrevet i kalenderen, hvornår batterierne skal skiftes en gang om året.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
