Projektleder eller projektsekretær?
Første gang jeg blev udsat for en projektleder var min tanke "hvad pokker skulle hun nu gøre godt for". Jeg tror at mange andre udviklere tænker det samme. Specielt svært er det i organisationer og projekter der i lang tid har klaret sig uden en projektleder, men hvor strukturen er begyndt at knirke.
Selv blev jeg ret hurtigt meget glad for at have en projektleder at arbejde sammen med. Pludselig havde jeg kun én jeg skulle diskutere prioritering med og det var ikke min opgave efterfølgende at skulle forsvare prioriteringen over for resten af organisationen. Var der beslutninger jeg ikke selv kunne tage eller manglede jeg oplysninger jeg ikke selv kunne fremskaffe, skulle jeg ikke mere rende rundt for at finde dem, det havde jeg en projektleder til. Jeg kunne trygt skippe en række møder, uden at blive bekymret for at der blev truffet forkerte beslutninger over mit hovede. Alt i alt sparede det mig en masse tid og jeg kunne i langt højere grad fokusere på mit egentlige arbejde.
Med mine gode oplevelser, kan jeg undre mig over at andre værger sig mod at få en projektleder. Jeg tror en del af forklaringen ligger i selve ordet "leder". Det lugter af mere ledelse, kontrol og bureaukrati. Og jeg skal ikke afvise at nogle er udsatte for projektledere af netop den ledelsestype.
Selv yndede jeg lidt i spøg at kalde min projektlæeder for "min projektsekretær". Det er selvfølgelig ikke mindre værdiladet, men det gav lidt en god følelse i maven at bytte rundt på forholdet ved at ændre titlerne. I virkeligheden skal der selvfølgelig være tale om ligeværdige parter, men hvad er den gode titel der reflekterer det' Projektkoordinator'
Hvad har I gjort for at få indført projektledelse i jeres organisation?
I øvrigt sender jeg glade tanker til dem der gennem tiden har siddet i den udsatte position som min projektleder. Undskyld.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.