Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Programmøren på Dahls Tapetfabrik, Ballerup

Af Poul-Henning Kamp18. august 2020 kl. 17:0611
Artiklen er ældre end 30 dage

Jeg skulle bruge en gulvplan over "Tapeten" i Ballerup til et foredrag, så jeg kastede mig hovedkuls i Ballerup Kommunes digitale byggesagsarkiv.

Blandt sagerne var denne plan for en ny administrationsbygning i 1971 (Klik for fuld størrelse):

Jeg havde ikke overvejet at byggesagsarkiver kunne være dataarkælogisk kildemateriale men selvfølgelig kan de det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tegningen kunne i princippet være fra en vilkårlig mellemstor dansk virksomhed fra 1970 til ca. 1985, det var sådan EDB så ud da jeg vadede ind i branchen efter gymnasiet.

Når der er en "hullestue" er der også hulkort, eller måske hulstrimmel, men det fortæller os egentlig ikke ret meget.

"EDB" rummet kan have indeholdt alt fra elektromekaniske hulkortmaskiner der "programmeres" med et "plugboard" til en egentlig computer med en hulkortlæser, -huller, printer og måske en tromle eller disk.

Hvis det var en computer, hvilket "EDB" tyder på, har det formodentlig være en relativt lille en af slagsen, det er begrænset hvor meget EDB en tapetfabrik kunne bruge i 1970. En IBM 1401 eller 7090 er et godt gæt.

Bemærk at der ikke er operatører eller driftspersonale: Programmøren har været både "full-stack" og "devops", ansvarlig for alt fra at skifte farvebånd i hullemaskinerne til at få dagens lister printet ud efter fyraften.

Det var meget almindeligt at en sådan altmuligmand havde en todelt arbejdsdag, f.eks 7-11 og 15-19, eller simpelthen forskudt arbejdsdag f.eks 11-19, fordi den egentlige EDB funktion var batch-kørsler når resten af virksomheden var holdt op med at producere input.

I en virksomhed jeg selv har kendt, afsluttedes "EDB-mandens" arbejdsdag når ejeren kom præcis klokken 20, for at checke dagens balance og låse døren.

At producere et tapet krævede nemt 10 og nogen gange 20 arbejdsprocesser og det man promoverede sig på i branchen var at have så mange forskellige tapeter som muligt i "bogen".

Mit gæt er derfor at deres EDB mest har handlet om løn og ordre- og ikke mindst lagerstyring.

Måske har fakturering også kørt på EDB, men debitor, kreditor og finans har det formodentlig været hurtigere og billigere at føre i hånden, på det regnskabskontor der er lige så stort som "EDB".

(De skarptsynede vil have gennemskuet at forskellen i stort omfang er om snitfladen fra EDB var ind eller ud af virksomheden.)

Bemærk at der ikke er afsat plads til en salgsafdeling, eller for den sags skyld "customer service".

Jeg gætter på at fabrikken har haft kørende sælgere, hver med deres distrikt, hvor de besøgte alle farvehandlerne efter tur, og skrev ordrene ind på formularer som med brev blev indsendt til fabrikken og derefter hullet på hullestuen.

Hvis Dahls Tapetfabrik virkelig var med på noderne, kørte sælgerne rundt med en "huller" som den der grundlagde datamuseum.dk:

og indsendte en stak hulkort med dagens ordrer hver aften.

Det kunne faktisk være sjovt at tale med programmøren fra Dahls Tapetfabrik anno 1971, eller for den sags skyld en af de andre medarbejdere fra kontoret og høre hvor meget jeg har gættet rigtigt.

Er der nogen blandt læserne der kender ham ?

phk

11 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
10
19. august 2020 kl. 09:16

I Polen blev de sidste ICL 1900 (licensbyggede som Odra 1300) først slukket efter år 2000 - den sidste i 2010. De arbejdede typisk på rangerbanegårde med automatisk vognkontrol og blev taget i drift i første halvdel af 70'erne.

8
19. august 2020 kl. 07:05

Historien minder mig om en sommertjans jeg havde på min mors arbejde med at rydde op i og flytte deres arkiv...

Virksomheden havde en del dokumentation og rester af grej liggende fra deres gamle IBM System/36, som de købte kort efter modellen kom på markedet i '83. Blandt sagerne var der en god stak udprint af gamle programmer (lavet i bl.a. BASIC Assembly og REXX), manualer, stakke af 8-tommer disketter og andet godt.

Hvor nogle af medarbejderne "på gulvet" var koblet på via terminal (IBM 5250'ere), var nogle af cheferne sat op med IBM 5150 PC'ere.

Jeg har stadig disketteboksen med bootdiske fra S/36'eren blandt et par andre souvenirs som bl.a. BASIC bogen og manualen der fulgte med en af 5150'erne, samt AS/400 new user's guide - Version 2.

Ikke nok med det, lå der også en kasse bagerst i arkivet, stoppet med gamle billeder og patenter der daterede helt tilbage til 1930'erne...

Virksomheden laver stadig gardiner, persienner og den slags :)

7
18. august 2020 kl. 20:13

Dahl køber en ICL 2903 i 1973

Godt fundet!

Det er slet ikke utænkeligt at det er den første computer i den tegnede bygning og at man i forbindelse med flytninge valgte at indføre EDB.

5
18. august 2020 kl. 20:08

Jeg synes du skal besøge lokalarkivet under rådhuset. De kan have historier om Dahls fra fx Ballerup Bladet og lignende.

4
18. august 2020 kl. 20:03

Godt researchet!! Driftsomkostninger på formedelst 10.000 kr/md i 1973 kr, vel ca 50-60 tkr/md i nutidspenge - de må virkelig kunne have set potentialet.