Politikere vil lukke nye digitale postkasser, som stort set ingen bruger
På årets sidste dag vågnede vi op til nyheden om, at politikerne vil lukke nye digitale postkasser som ingen bruger.
Der er ret mange ting i artiklen, som fortjener lidt kommentarer, so here goes…
Først lidt historie
Da Digitaliseringsstyrelsen i 2009 valgte at lave et udbud på digital post, valgte man at tildele opgaven til e-boks. E-boks havde på dette tidspunkt allerede en digital post løsning henvendt til private virksomheder, som ønskede at sende post (pdf-filer) til deres kunder. Løsningen blev tilpasset udbuddets krav og der blev lavet ændringer, så man nu kunne svare og sende post til både myndigheder og borgere.
Tilgangen for borgerne var stadig gennem e-boks.dk og gennem en knap + underside på borger.dk, som meget få brugte (dette ved jeg, da det var mig der kodede integrationen hos NNIT, som var leverandør af borger.dk dengang).
I 2018 vinder NetCompany det tredje udbud for digital post kaldet næste generation Digital Post (ngDP), men grundet klagesager, forsinkelser etc., så får vi først ngDP i marts 2022. Det var en noget kaotisk idriftsættelse – specielt af NetCompanys nye løsning mit.dk, som er en visningsklient til Digital Post, der var ramt af driftsnedbrud og sikkerhedshuller.
Flere visningsklienter
Med det nye udbud skulle det være muligt at andre aktører kunne integrere og lave visningsklienter til Digital Post. Der findes altså en postkasse, som Digitaliseringsstyrelsen ”ejer” og så kan man lave en visningsklient, som integrerer med postkassen. Digitaliseringsstyrelsen har en del krav til de leverandører, som gerne vil lave en visningsklient.
I artiklen får man indtryk af, at Digitaliseringsstyrelsen mener, at det blev gjort for at øge konkurrencen. Det vil jeg godt udfordre, da flere visningsklienter ikke giver lavere priser eller bedre services – snarere tværtimod. Grunden til at man har åbnet for flere visningsklienter er, at man i udbuddet fra 2009 ikke sikrede sig en uafhængig løsning af offentlig digital post. Digitaliseringsstyrelsen blev låst fast på e-boks og borgerne vidste ikke, at der fandtes offentlig digital post og at det var noget andet end e-boks. De-facto måden at tilgå digital post var gennem e-boks og Digitaliseringsstyrelsen kunne derfor ikke styre eller udskifte denne kanal og e-boks havde tilsyneladende et monopol.
Med udbuddet i 2018 havde Digitaliseringsstyrelsen, efter min mening, ikke andet valg end at åbne op for flere visningsklienter, fordi man ellers stod med en masse borgere, som skulle lære en ny postkasse at kende og som pludselig skulle til at tjekke deres digitale post flere steder.
Prisen på 350 millioner og det er spild af borgernes penge
Man sidder med fornemmelsen af, efter at have læst artiklen, at den nye løsning har kostet 350 millioner og det skyldes at vi nu har flere postkasser. For det første har vi kun en postkasse, hvor vi modtager posten fra det offentlige. Men vi har mulighed for at bruge flere visningsklienter, som beskrevet ovenfor. For det andet ved vi ikke, hvad det har kostet ekstra at opfylde kravet om muligheden for flere visningsklienter. Det har sikkert kostet noget, men som beskrevet ovenfor kan jeg ikke se, at man havde andre muligheder i forhold til den situation, som man havde bragt sig i.
Man kan også læse, at Pia Kjærsgaard ønsker at lukke NetCompanys visningsklient mit.dk ned. Men det kan man af gode grunde ikke, da det er en privat virksomheds egen investering i et produkt og er vel tæt på en ny eksproprieringssag.
Hvad kan man lære af Digital Post forløbet?
Man kan lære en hel del af forløbet:
- Man skal som offentlig myndighed, der skal levere kritisk IT-infrastruktur, eje den kanal, som bruges til at tilgå løsningen. Digitaliseringsstyrelsen valgte en standardløsning til Digital Post, men tog ikke ejerskab for løsningen, som blev brugt til tilgå postkassen. Eftersom det ikke skete på egen url og egen app, så blev det meget svært at konkurrenceudsætte og vælge en anden leverandør. Resultatet er derfor virkeligheden med flere visningsklienter og forvirring til følge.
- Man skal stille meget rigide regler op for visningsklienter. Fx er det ikke i orden, at en visningsklient kan benytte url’en mit.dk, da det ligger for tæt op ad Digitaliseringsstyrelsen mitid løsning. Borgerne kan simpelthen ikke kende forskel på mitid og mit.dk.
- Analogier betyder noget – man har brugt begrebet ”postkasse” om den digitale post. Det bliver bare rigtigt svært, når man pludselig har flere visningsklienter til samme postkasse. Og derfor går det helt galt, da opfattelsen nu er, at man har mange postkasser, hvilket ikke er tilfældet.
- Til sidst kan man lære, at det er svært og langsommeligt, at omstille en hel befolkning til nye løsninger. Senest med overgangen fra nemid til mitid, hvor det både var navn og løsningen, som skulle ændres. Navnet fordi Digitaliseringsstyrelsen ikke havde sikret sig rettigheder til nemid navnet – derimod var navnet ejet af Nets, som var leverandøren. Dette er faktisk endnu et eksempel på, at man skal tage hele ejerskabet når man laver kritisk infrastruktur.
Det bliver spændende at følge om vi ender i en situation, hvor e-boks fortsætter med at have hele markedet - ikke nødvendigvis på grund af det bedste produkt, men fordi de siden 2009 har været de-facto standarden for offentlig digital post.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
