Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Politikere vil lukke nye digitale postkasser, som stort set ingen bruger

2. januar kl. 08:3523

På årets sidste dag vågnede vi op til nyheden om, at politikerne vil lukke nye digitale postkasser som ingen bruger. 

https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/spild-af-borgernes-penge-politikere-vil-lukke-nye-digitale-postkasser-som

Der er ret mange ting i artiklen, som fortjener lidt kommentarer, so here goes…

Først lidt historie

Da Digitaliseringsstyrelsen i 2009 valgte at lave et udbud på digital post, valgte man at tildele opgaven til e-boks. E-boks havde på dette tidspunkt allerede en digital post løsning henvendt til private virksomheder, som ønskede at sende post (pdf-filer) til deres kunder. Løsningen blev tilpasset udbuddets krav og der blev lavet ændringer, så man nu kunne svare og sende post til både myndigheder og borgere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tilgangen for borgerne var stadig gennem e-boks.dk og gennem en knap + underside på borger.dk, som meget få brugte (dette ved jeg, da det var mig der kodede integrationen hos NNIT, som var leverandør af borger.dk dengang).

I 2018 vinder NetCompany det tredje udbud for digital post kaldet næste generation Digital Post (ngDP), men grundet klagesager, forsinkelser etc., så får vi først ngDP i marts 2022. Det var en noget kaotisk idriftsættelse – specielt af NetCompanys nye løsning mit.dk, som er en visningsklient til Digital Post, der var ramt af driftsnedbrud og sikkerhedshuller. 

Flere visningsklienter

Med det nye udbud skulle det være muligt at andre aktører kunne integrere og lave visningsklienter til Digital Post. Der findes altså en postkasse, som Digitaliseringsstyrelsen ”ejer” og så kan man lave en visningsklient, som integrerer med postkassen. Digitaliseringsstyrelsen har en del krav til de leverandører, som gerne vil lave en visningsklient.

I artiklen får man indtryk af, at Digitaliseringsstyrelsen mener, at det blev gjort for at øge konkurrencen. Det vil jeg godt udfordre, da flere visningsklienter ikke giver lavere priser eller bedre services – snarere tværtimod. Grunden til at man har åbnet for flere visningsklienter er, at man i udbuddet fra 2009 ikke sikrede sig en uafhængig løsning af offentlig digital post. Digitaliseringsstyrelsen blev låst fast på e-boks og borgerne vidste ikke, at der fandtes offentlig digital post og at det var noget andet end e-boks. De-facto måden at tilgå digital post var gennem e-boks og Digitaliseringsstyrelsen kunne derfor ikke styre eller udskifte denne kanal og e-boks havde tilsyneladende et monopol.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med udbuddet i 2018 havde Digitaliseringsstyrelsen, efter min mening, ikke andet valg end at åbne op for flere visningsklienter, fordi man ellers stod med en masse borgere, som skulle lære en ny postkasse at kende og som pludselig skulle til at tjekke deres digitale post flere steder.

Prisen på 350 millioner og det er spild af borgernes penge

Man sidder med fornemmelsen af, efter at have læst artiklen, at den nye løsning har kostet 350 millioner og det skyldes at vi nu har flere postkasser. For det første har vi kun en postkasse, hvor vi modtager posten fra det offentlige. Men vi har mulighed for at bruge flere visningsklienter, som beskrevet ovenfor. For det andet ved vi ikke, hvad det har kostet ekstra at opfylde kravet om muligheden for flere visningsklienter. Det har sikkert kostet noget, men som beskrevet ovenfor kan jeg ikke se, at man havde andre muligheder i forhold til den situation, som man havde bragt sig i.

Man kan også læse, at Pia Kjærsgaard ønsker at lukke NetCompanys visningsklient mit.dk ned. Men det kan man af gode grunde ikke, da det er en privat virksomheds egen investering i et produkt og er vel tæt på en ny eksproprieringssag. 

Hvad kan man lære af Digital Post forløbet?

Man kan lære en hel del af forløbet:

  • Man skal som offentlig myndighed, der skal levere kritisk IT-infrastruktur, eje den kanal, som bruges til at tilgå løsningen. Digitaliseringsstyrelsen valgte en standardløsning til Digital Post, men tog ikke ejerskab for løsningen, som blev brugt til tilgå postkassen. Eftersom det ikke skete på egen url og egen app, så blev det meget svært at konkurrenceudsætte og vælge en anden leverandør. Resultatet er derfor virkeligheden med flere visningsklienter og forvirring til følge. 
  • Man skal stille meget rigide regler op for visningsklienter. Fx er det ikke i orden, at en visningsklient kan benytte url’en mit.dk, da det ligger for tæt op ad Digitaliseringsstyrelsen mitid løsning. Borgerne kan simpelthen ikke kende forskel på mitid og mit.dk.
  • Analogier betyder noget – man har brugt begrebet ”postkasse” om den digitale post. Det bliver bare rigtigt svært, når man pludselig har flere visningsklienter til samme postkasse. Og derfor går det helt galt, da opfattelsen nu er, at man har mange postkasser, hvilket ikke er tilfældet. 
  • Til sidst kan man lære, at det er svært og langsommeligt, at omstille en hel befolkning til nye løsninger. Senest med overgangen fra nemid til mitid, hvor det både var navn og løsningen, som skulle ændres. Navnet fordi Digitaliseringsstyrelsen ikke havde sikret sig rettigheder til nemid navnet – derimod var navnet ejet af Nets, som var leverandøren. Dette er faktisk endnu et eksempel på, at man skal tage hele ejerskabet når man laver kritisk infrastruktur.

Det bliver spændende at følge om vi ender i en situation, hvor e-boks fortsætter med at have hele markedet - ikke nødvendigvis på grund af det bedste produkt, men fordi de siden 2009 har været de-facto standarden for offentlig digital post.

23 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
19
17. januar kl. 12:32

Er 10-20% af brugerne ikke også godt nok, eller var der mange ting som skulle lukkes ned i det offentlige. Manglende telid til at løsningen holder - Ligesom med IDA evigheds mail, hvor alle ingeniører kunne have en fast postboks. Hvis de have fastholdt den, også til i dag, så kunne man overveje at skifte. Det største problem i de offentlige E-løsning er at prisen på at sende en mail, næsten er det samme som et brev, så selv offentlige myndigheder bruger andre løsninger. ikke at der er flere muligheder, altså konkurrence. Man skule måske pålægge E-Boks at oplyse om alternativer, ligesom Microsoft blev dømt til på Browser løsninger. For der er der godt nok ikke sket meget udvikling.

20
17. januar kl. 15:26

Kan du give en reference for at det skulle koste det offentlige cirka det samme at sende Digital Post som at sende et fysisk brev? Det er en påstand jeg tit ser i disse sammenhænge, men jeg har endnu ikke kunnet få en reference for det.

23
20. januar kl. 14:24

Mener at en myndighed angav at det kostet 4-5 kr, at sende en mail, svaren til porto på et brev den gang.

Prisen til udbud og drift var ikke medtaget, men på daværende tidspunkt gav postvæsnet overskud.

Det er vel også grunden til at det offentlige bruger andre løsninger når de sender beskeder, altså at det enkelte ministere spare penge. Skat bruger en "SMS" løsning.

22
17. januar kl. 20:40

Den nyeste artikel jeg kan se som nævner noget om dette er fra 2018, omkring et år inden udbuddet på den nuværende Digital Post løsning overhoved var blevet afgjort, så jeg vil da håbe at folk kommenterer på baggrund af information som er mere opdateret.

17
6. januar kl. 14:03

Analogier skal bruges med stor forsigtighed og ikke som en trumf der tager stikket hjem.

Er der nogen her der ikke forstår hvad en visningsklient ?

18
6. januar kl. 20:08

Ja naturligvis skal de det.

Det er der næppe. Men der er garanteret også en hel del herinde, der har udfordringer med at formidle hvad det er for dem der netop ikke forstår det - der kan gode analogier være en stor hjælp.

14
5. januar kl. 13:49

Citat: "Men det kan man af gode grunde ikke, da det er en privat virksomheds egen investering i et produkt og er vel tæt på en ny eksproprieringssag."

Det er formentlig en sandhed med modifikationer.

Da Eboks drev Borger.dk, var det præcis samme kode, der blev brugt i visningsklienten alene styret i konfigurationerne på serverne.

Jeg mener, at det er ret naivt, at tro at Netcompany har haft to udviklingsteams, det helt uafhængigt af hinanden har udviklet alting helt fra bunden.

Derimod er det meget sandsynligt, at selvom staten har købt retten til den digitale løsning, så har NetCompany som en del betalingen fået lov til at benytte koden til deres egen "private" løsning.

Med andre ord, så har NetCompany ikke brugt timer på løsningen de ikke ville have alligevel, og deres "investering" er alene forskellen mellem prisen med og uden denne brugsret.

15
5. januar kl. 19:24

Det er formentlig en sandhed med modifikationer.

Det er en sandhed - eller tænker du at Digitaliseringsstyrelsen har betalt for mit.dks funktioner som læs, betal, book, chat, underskriv og samtykke.

Det tænker og håber jeg ikke - ellers er der en skandale til IT journalisterne derude.

Man vil formentlig kunne genbruge en kerne af funktionaliteten, der så er driftet i to forskellige driftsmiljøer, men der forskel på den funktionalitet, som mit.dk tilbyder til private virksomheder, som skal masseudsende til deres kunder og en offentligmyndighed som skal kommunikere med borgere.

Da Eboks drev Borger.dk, var det præcis samme kode, der blev brugt i visningsklienten alene styret i konfigurationerne på serverne.

Eboks har aldrig drevet borger.dk. Jeg skriver i mit indlæg, at det skete tilpasninger i e-boks, da de vandt digital post. Men der er forskel på, at have et produkt allerede, som man tilpasser og så bygge det fra bunden. Igen tror jeg ikke på, at NetCompany har kunnet tørre regningen af på Digitaliseringsstyrelsen.

Derimod er det meget sandsynligt, at selvom staten har købt retten til den digitale løsning, så har NetCompany som en del betalingen fået lov til at benytte koden til deres egen "private" løsning.

Hvad mener du med at NetCompany har fået lov til at benytte koden som en del af betalingen? Hvis du med det mener, at NetCompany har givet en rabat fordi de kunne bruge noget af løsningen til en ny satsning, så tror jeg du har ret. Men den rabat er jo en investering i et nyt produkt.

Med andre ord, så har NetCompany ikke brugt timer på løsningen de ikke ville have alligevel, og deres "investering" er alene forskellen mellem prisen med og uden denne brugsret.

Ja, så deres investering er forskellen mellem den kerne de kan genbruge og de nye features, som de skulle bygge for at kunne konkurrere med e-boks. Det kan være en lille eller en stor investering (jeg tror dog ikke det har været billigt), men uanset er det en investering, som en privat virksomhed har foretaget og ønsker man at lukke det med tvang må det være en form for ekspropriering.

Så jeg forstår ikke, at det en sandhed med modifikationer?

16
5. januar kl. 21:13

Beklager formuleringen "Det er formentlig en sandhed med modifikationer." Jeg skulle nok have skrevet "Sagen er lidt mere kompliceret end det." eller tilsvarende.

Jeg argumenterer ikke for at lukke Mit.dk, men skrev blot indlægget, da nogle medier (ikke din blog!) bruger formuleringer ala "NetCompany har betalt Mit.dk af egen lomme", hvilket så kun er delvist rigtigt, og at almindelig mennesker kunne forledes til at tro at Mit.dk koster det samme som den offentlige løsning.

At der er måtte brugt fælles kode er iøvrigt helt iorden, og at den rabat der måtte være givet kommer os skatteborgere tilgode.

10
4. januar kl. 09:43

Glimrende artikel! En gang vidste alle vist at staten skal eje statens infrastruktur, og kan så vælge at åbne for at andre kan levere services oven på, eller gøre det selv. Virker som om at alt dette skal genlæres på IT området, også af staten selv, hvilket er svært at forstå.

Når det handler om at både offentlige og private kan bruge fælles infrastruktur er Dankortet vel et skoleeksempel og succeshistorie, eller hur? Kan dette eksempel omsættes til en IT virkelighed?

4
2. januar kl. 11:46

Jeg er eget enig i din analyse. Men jeg er nu ikke så sikker på at konkurrence-elementet ikke (også) har betydet noget. I nogle år efter offentlig digital post var gået i luften kunne man få stort set al sin digitale post i E-boks, både fra det offentlige og fra private virksomheder. Men det koster jo penge at sende post gennem systemet og da e-boks havde monopol var der ikke meget incitamnet til at gøre det billigere. Resultatet blev at en del private virksomheder (navnlig dem med stor post-volumen) begyndte at sive fra e-boks og istedet brugte deres egne platforme. Man fik måske stadig en advis i e-boks, men ville man læse indholdet skulle man logge ind på virksomhedens egen hjemmeside (man betaler så vidt jeg husker efter hvor meget data man sender - så kortere beskeder er billigere). Der blev altså endnu flere steder man skulle lede efter post. Jeg har læst at Netcompany har fået nogle stor pensionsselskaber over på deres løsning - antageligt fordi de kan gøre det billigere end E-boks. Skal det give mening må det være fordi Netcompanys løsning - ligesom E-boks (nu) er en visningsklient for offentlig digital post, men er en fuld postkasse-løsning for de private virksomheder der benytter den. Man kunne så også forestille sig at der lå et konkurrencelement i kvalitet og funktionalitet i de forskellige visningsklienter - men om og vor store forskelle der er ved jeg ikke, og om borgeren nogen sinde ville opdage / udnytte disse forskelle er jeg i tvivl om.

Og så er der notifikationerne ... suk! Jeg går ud fra at man altid har mulighed for at få en notifikation når der kommer post - uanset hvilken postkasse man får den i og hvem den kommer fra. Men det er bestemt ikke nogen garanti for at man så rent faktisk får eller ser disse notifikationer. For det første er det noget man selv skal "slå til" - og det er nok ikke alle der får gjort det. For det andet er er der så vidt jeg kan se mindst tre steder man kan få dem: i e-boks (når post skal læses på en vrikosmheds egen side), og i sin private mail (når post skal læses i en af de tre klienter) eller på SMS (når post-kassen som fx den offentliges giver mulighed for at det). Det bidrager jo bare til forvirringen.

Idealet må vel være at borgerne - uanset hvor mange forskellige post-systemer afsenderne af økonomiske årsager vælger at bruge - kan hente al deres post ET sted, uanset afsender. Det vil være fint hvis borgerne kan vælge mellem forskellige visningsklienter der evt tilbyder forskellig funktionalitet, men de skal ikke være tvunget tilk at bruge en given visningsklient fordi den er tilknyttet det post-system en given afsender har valgt at bruge. Post-systemernes konkurrence over for afsenderne på prisen (og evt. afsender-rettede funktionaliteter) er jo borgerne uvedkommende. Problemet er jo så hvor forretningne i at lave forskellige visningsklienter skal komme fra. Det kunne jo væe forskellige valu-added services eller funktioner?

5
2. januar kl. 11:57

Men jeg er nu ikke så sikker på at konkurrence-elementet ikke (også) har betydet noget. I nogle år efter offentlig digital post var gået i luften kunne man få stort set al sin digitale post i E-boks, både fra det offentlige og fra private virksomheder. Men det koster jo penge at sende post gennem systemet og da e-boks havde monopol var der ikke meget incitamnet til at gøre det billigere. Resultatet blev at en del private virksomheder (navnlig dem med stor post-volumen) begyndte at sive fra e-boks og istedet brugte deres egne platforme.

Det kan godt være, at valget af en ny leverandør til offentlig digital post medførte, at der kom konkurrence på markedet for afsendelse af post fra private virksomheder. Det har ihvertfald medført, at vi fik mit.dk som endnu en mulighed.

Man kan så diskutere, om et udbud om digital post til det offentlige skal bruges til at give en leverandør en forlomme ind i et nyt marked og om digitaliseringsstyrelsen skal bruge ressourcer på at skabe konkurrence i et privat marked.

1
2. januar kl. 10:52

Analogier betyder noget – man har brugt begrebet ”postkasse” om den digitale post. Det bliver bare rigtigt svært, når man pludselig har flere visningsklienter til samme postkasse. Og derfor går det helt galt, da opfattelsen nu er, at man har mange postkasser, hvilket ikke er tilfældet. 

Det er let at blive forvirret. Og det er skribenten åbenbart også.

Der er i dag en offentlig postkasse, som Digital Post/Borger.dk/virk.dk, mit.dk og e-boks er visningsklienter til.

Infrastrukturen bag kan så også benyttes af private virksomheder til at sende post til borgere, men der skal virksomhederne indgå en aftale med e-boks, mit.dk eller begge om visning heri. Det koster dog penge for virksomheden, så vi ser sjældent de samme breve fra private virksomheder i de to private visningsklienter e-boks og mit.dk. E-boks og mit.dk er altså - på nogle områder - forskellige postkasser og på nogle måder ikke.

Det er ret analogt til PostNord, GLS, Dao, Bring. Jeg bestemmer ikke hvordan en shop på nettet sender pakker til mig. For der er fri konkurrence, transporteret via en offentligt financieret infrastruktur. Og ofte skal jeg forbi den samme Min Købmand for at hente pakkerne, men det sker at de lander separate steder. Heldigvis kan jeg få notifikationer som informerer om, hvor pakkerne ligger

7
2. januar kl. 13:19

Infrastrukturen bag kan så også benyttes af private virksomheder til at sende post til borgere, men der skal virksomhederne indgå en aftale med e-boks, mit.dk eller begge om visning heri. Det koster dog penge for virksomheden, så vi ser sjældent de samme breve fra private virksomheder i de to private visningsklienter e-boks og mit.dk. E-boks og mit.dk er altså - på nogle områder - forskellige postkasser og på nogle måder ikke.

Det er ikke korrekt. Digital Post infrastrukturen kan kun benyttes af offentlige myndigheder til at sende og modtage post til og fra borgere og virksomheder.

NetCompany har lavet mit.dk, som konkurrerer med e-boks om markedet for post fra private virksomheder. Når du modtager post fra fx dit forsikringsselskab i e-boks, så går det ikke igennem den offentlige infrastruktur.

8
2. januar kl. 17:56

Jeg plejer normalt at bruge digital post via borger.dk, men jeg har så opdaget at der kan være beskeder i E-boks, som jeg ikke kan se via borger.dk.

Det er lidt som at du skal sætte flere postkasser op i indkørslen for at være sikker på du får posten.

Det virker som amatørarbejde, når det er så indgribende digitale løsninger vi får trukket ned over hovedet.

Særligt når offentlige myndigheder betragter beskederne som læst, uden at sikre at det er sket.

11
4. januar kl. 11:18

Hvis det er post FRA det offentlige, så kan du ALTID læse det HOS det offentlige (borger dk).

Hvis det er post fra det private, så kan du IKKE læse det hos det offentlige, det skal du læse hos de private - eksempelvis e-boks.

6
2. januar kl. 12:40

Det er let at blive forvirret. Og det er skribenten åbenbart også.

Hm, desværre tror jeg det er dig - og mange andre - der er forvirret - og det er helt ok, for det er ret forvirrende - også for os der "burde" kunne forstå hvordan det hænger sammen.

Der er i dag en offentlig postkasse, som Digital Post/Borger.dk/virk.dk, mit.dk og e-boks er visningsklienter til.

Den offentlige postkasse hedder Digital Post og den er bl.a. borger.dk/virk.dk, mit.dk og e-boks samt Digital Post app'en visningsklient til.

Infrastrukturen bag kan så også benyttes af private virksomheder til at sende post til borgere, men der skal virksomhederne indgå en aftale med e-boks, mit.dk eller begge om visning heri. ...

Det er ikke helt korrekt. E-boks og mit.dk er to selvstændige postkasser, som private virksomheder kan sende post til borgere. Det har intet med Digital Post (bemærk kapitalisering) at gøre - som de to postkasser også giver adgang til - da de er "visningsklienter".

Det er ret analogt til PostNord, GLS, Dao, Bring. Jeg bestemmer ikke hvordan en shop på nettet sender pakker til mig. For der er fri konkurrence, transporteret via en offentligt financieret infrastruktur. Og ofte skal jeg forbi den samme Min Købmand for at hente pakkerne, men det sker at de lander separate steder. Heldigvis kan jeg få notifikationer som informerer om, hvor pakkerne ligger

Forholdsvis enig i analogien (for heldigvis giver nogle shops på nettet mulighed for at vælge "leverandør", men ellers enig) - men desværre er det en udfordring for en del, netop det om at få forskellige notifikationer fra forskellige "leverandører" afhængig hvilket "producent", som de får deres varer fra.

3
2. januar kl. 11:44

Kan du ikke oplyse mig hvori min forvirring består? Du har kun en postkasse til offentlig digital post.

2
2. januar kl. 11:18

Jeg har overvejet om man ikke kunne komme et stykke tættere på en brugbar analogi ved at omtale visningsklienterne som forskellige låger ind i samme postkasse.

9
2. januar kl. 22:33

Jeg har overvejet om man ikke kunne komme et stykke tættere på en brugbar analogi ved at omtale visningsklienterne som forskellige låger ind i samme postkasse.

Måske en bedre analogi er at betragte visningsklienterne som et armatur ( uden brusehoved ).

Man kan få både varmt og koldt vand ud uanset fabrikat og det kolde vand er en nødvendighed mens det varme vand er "nice to have".

Så det kolde vand er ngDP og det varme er fra private aktører du selv har valgt må sende digitalt.

Uanset hvordan armaturet er udformet ser du kun én vandståle uanset temperaturen på den endelige vandblanding.

12
4. januar kl. 15:05

Hvis man benytter sig af armatur analogien, så må den være sådan her:

ét armatur til offentlig post (kold vand) + fra virksomhed A, B, C (varmt vand), og ét andet armatur til offentlig post (samme kolde vand) + fra virksomhed X, Y, Z.

Så du skal altså have 2 armaturer installeret, og i fremtiden måske flere?

13
4. januar kl. 23:17

Hvis man tager analogien med armaturet lidt længere ud: Man behøver ikke noget armatur, for man kan bare drikke direkte fra kilden der hvor den springer op af jorden - analogt med ikke at have nogle dedikerede "app's" eller private portaler, men bare læse beskeden via browser på borger.dk Samtidigt behøver man i princippet ikke varmt vand.

Hvis man så har "varmt vand" kan det være en fordel at se breve fra virksomhed A, B & C sammen med det kolde vand - installere et "armatur", som eks. e-boks. Man kan jo så til- eller fra- vælge leverandører afhængigt af om de benytter/kan benytte det "armatur" man har valgt at se både offentlig og privat post igennem.

Uanset hvad med digitale løsninger - der ikke driftes af det offentlige som postvæsen ( vi mangler et digitalt offentligt drevet "E-Post Danmark" ). Kommer man altid ud i adskillige "armaturer" da noget er i netbanken, noget på forsikringsselskabets hjemmeside..... og så er der det, der lander i ordinær e-mail, som bilag i betalingsservice... og naturligvis som rigtig post.