Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Planet Ohm2013.org the internet freedom fight is on!

Af Henrik Kramselund2. august 2013 kl. 16:485
Artiklen er ældre end 30 dage

Jeg er landet, faktisk har jeg været her siden 09:04 mandag morgen, på teltområdet som en del af OHM2013.

Det er som at komme til en anden planet, men aligevel føles det præcis lige som meget som hjemme - som HAR 2009 var det i 2009.
Hjemme er der hvor man føler sig godt tilpas uanset om man har tennissokker eller bandana på. Vi føler et sammenhold mellem 3.000 frivillige som enhver politiker burde prøve at føle mindst en gang i livet.

Vi snakker om alt det gode som internet, frihed på nettet, sikkerhed, faktisk er der mere end 100 foredrag på 4 dage, og Thomas Steen Rasmussen fra CensurfriDNS.dk holder netop nu indlæg på T6. Se hele programmet på https://program.ohm2013.org/ og vær misundelig, meget misundelig - og glad for bemærk at næsten alle indlæg bliver optaget og vi kan se eller gense dem hjemme i lænestolen, eller streame.

Det jeg kommer til at tage med hjem fra OHM2013 er en sprudlende energi til at gøre det bedre imod censur, for network neutrality, for frihed på internet. Kampen mod dataopsamling og dem som vil knægte os på internet tager til med NSA, PRISM osv. Manning er netop blevet dømt, Jullian Assange talte til os streamet fra London - han kunne ikke være her ligesom for 4 år siden.
Fremtiden ser ikke umiddelbart lys ud, og vi har rigeligt at kaste vores kræfter efter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det gode er dog at vi kommer til at tage hjem med minderne om direkte samtaler med andre ligesindede fra andre lande, organisationer som
La Quadrature du Net https://www.laquadrature.net/ fra deres te-telt med massage afholdt workshop om Network Neutrality hvor de blandt andet pegede på deres forsøg på at lave en model-lov som kan genbruges andre steder https://www.laquadrature.net/wiki/Model_Law_on_Net_Neutrality

Der er faktisk så mange spændende emner fra madlavning, smedning af ringe (i Mordor, and yes, one does simply walk into mordor at OHM), 3d printing og maker communities, computer forensics, hackerspaces, Lego mindstorms 3, økonomi med bitcoins, open source trading systemer og pengesystemer som helhed.

Ammunitionen er således lagt frem og reaktionen på overvågning og restriktiv lovgivning bliver ikke til at tage fejl af, we will fight back. Specielt tænker jeg her på den engelske
David Cameron's Porn Filter som på fantastisk vis vil uddanne en hel generation til at omgå filtre, stærkt gået David - omend det nok ikke var denne effekt de forventede. Samme kan man sådan set sige om de tåbelige danske DNS filtre som for hver nyt filterområde kaster endnu flere over i at omgå det, tak Trine Bramsen m.fl. :-P

Kampen kan vi allerede se spor af bare i Danmark med CPR numre som er i vælten, politikerne der kun lapper nødtørftigt på systemet og os der kæmper imod, den kamp vil vi vinde. Husk forøvrigt at der er kort tid til Red Barnets indsamlingskampagne og dertilhørende boycut, protester m.v. Vi støtter ikke censur og vi kæmper for frihed, for kun gennem et åbent frit internet kan vi kommunikere frit. Det er eksempelvis gennem internet at vi kender til protestsangeren Ibrahim Kashoush som fik skåret tungen ud for at synge 'Yalla Erhal Ya Bashar' (It's time to leave, Bashar) (se eksempelvis NSFW! http://freemuse.org/archives/5054 google lidt og se eventuelt sangen på Youtube) Tak til Miriyam Aouragh der lavede den Keynote i Noisy Square som var både skræmmende men også inspirerende.

T-shirt statements

Fjollede t-shirt er der ingen af, for alle har t-shirts med mening. Vi lever og brænder for at udbrede vores viden, gøre det bedre, komme længere, nå flere. Spørg os om vores kæpheste og du kan få næsten uudtømmelig viden fra et hivemind som konstant udbreder værktøjer. Vi viser flag og giver et statement i stærk kontrast med politikere som i kedelige ens uniformer prøver at holde sig til det populære og klæbe længst muligt til taburetten.

Min t-shirt idag er eksempelvis med et citat fra William Gibson, "The future is here. It's just not evenly distributed yet." Den rammer for mig noget centralt for vi HAR en virkelighed her som ikke minder om livet udenfor. Vi har 10Gbit internet, wireless og wired Ethernet, vi har strøm og internet i alle teltene på et stort område. Faktisk er infrastrukturen bygget på kort tid, men mere effektiv end mange landsbyers internet, selv sammenlignet med DK.

Hvormange danske landsbyer har fået lys i fiberen? Hvornår får vi ~100Mbit til danske hjem? eller ender vi med et 100Mbit, men en lukket verden hvor porno og anden legal underholdning er opt-in eller begrænset?

Real world tools

Noisy Square https://ohm2013.org/wiki/Village:Noisy_Square havde et stort indhold i retning af cryptoværktøjer til at imødegå overvågning, hvordan vi danner bro mellem aktivister og udviklere. Når de engang får lavet værktøjerne helt færdige kan vi måske præsentere dem for politikerne, hvis vi får lavet en pixie-bog til ;-)

Der er også afholdt workshop like arrangementer som TOR Project Social, GPG Operational Security workshop, rundbordssamtaler, og en masse socialt omkring teltet.

Det er de værktøjer som du og jeg skal have udbredt, blandt andet gennem Crypto Parties http://www.cryptoparty.in/documentation/handbook
Det er altså os - og jer der læser det her - som skal kæmpe kampen og det kræver mod og hjerte. Ikke mere snak, meget mere hack.

Parforholdene og next-generation

Vi er dog ikke alene, der er masser af support på hjemmefronten og next-generation spirer.

Nej, det er ikke Star Trek next-generation, men familierne er stærkt repræsenteret på OHM2013 med børn, kærester og koner. NB: de fleste nørder ER mænd, men der er også mange kvinder på talerstolen og i teltene - dette er internet community i sin fineste form med åbenhed som ingen andre steder. Jeg vil aldrig hjem, men jeg har været så heldig at jeg uden problemer fik lov til at tage på både Thecamp.dk og OHM2013.

Du skal også med næste gang, ligesom min søn er næsten tvangsindlagt til det samme. Tyskerne og hollænderne skiftes omtrent til at lave store camps, så om ca. 2 år er der nok et event i Tyskland arrangeret af Chaos Computer Club og jeg håber allerede der laves en ny OHM/HAR i Holland om 4 år. Til den tid skal min søn med på camp!

Mht. at være attraktive så er det attraktivt at være nørdet, og mange nørder er fantastiske i parforhold. Spørg bare min kone om mine t-shirts er behagelige at gå i ;-) Det fantastiske er at vi på dette event ikke skal forstille os eller præsentere os som andet end det vi er. Vi er intelligente, tænkede individer, og DAMN det ER hot at snakke med folk der kan tænke selv. Hjernen er utroligt sexet og jeg ynker dem som ikke selv kan se igennem et fordomsfuldt image af nørder som nogen der kun sidder bag skærmen.

Det er faktisk usympatisk og snævert at foreslå at man skulle skjule hvem man virkelig er, vi er nørder, vi har en mening - men du ved hvad du får.
Med nørder får du dejlige, skønne, ærlige mennesker - og vi beder jo heller ikke Holger Bech Nielsen om at tale anderledes, blot fordi vi synes han skulle tale langsommere eller med en dybere stemme.

Hvis du ikke kan følge med, så vent til vi fortæller det igen - for vi vil gerne fortælle det igen og igen, blot skal du nok kaste dine fordomme om nørder bort ;-)

5 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
6. august 2013 kl. 13:02

Jeg, kæresten og min toårige datter var bosat i Family Village, hvor der også var en "børnehave", Child Node. SUUUPER hyggeligt og masser af unger at lege med...men ja, det kunne da være hyggeligt at få markeret de danske telte næste gang...måske geocache teltene :-)

Og så et dansk hold til CTF...jeg fik kun tid til at løse én af opgaverne: http://blog.the-playground.dk/2013/08/ebctf-binary400-writeup.html

4
3. august 2013 kl. 22:25

Vi danskere er faktisk også repræsenteret i det trykte program for OHM2013. Min kæreste og jeg har lavet den regular expression crossword (regexcrossword.com), som vises på sidste side sammen med andre brain teasers :-)

Fedt arrangement ellers, super idé at få engageret nye generationer i nørdede sysler.

1
2. august 2013 kl. 21:59

Jeg er faktisk en del Danske til OHM2013. Vi gemmer os bare...men kig efter DEADMEAT ;-)

p.s. Jeg har endnu ikke forstået hvorfor vi ikke kunne finde ud af at samle alle danske i en village: Valhalla eller sådan noget. Men måske til CCC ?

3
2. august 2013 kl. 23:21

Jeg har endnu ikke forstået hvorfor vi ikke kunne finde ud
af at samle alle danske i en village: Valhalla eller sådan noget.
Men måske til CCC ?

Ja, det kunne være en ide, men så skal vi udveksle adresser eller andre kontaktinformationer.

BTW Vi sagde hej første dag, mandag ;-) Men kig da gerne forbi, jeg har været i jeres hjørne, men kender ikke jeres telt. Der sidder også to danskere lige nede i midtbyen, Dan og Tom? - det var sent igår ;-)

Vi sidder oppe i W og kig da gerne forbi, https://ohm2013.org/wiki/index.php?title=Village:InternetThinktankBaconsvin

2
2. august 2013 kl. 22:12

"Vi er faktisk en del Danske til OHM2013."