I løbet af de seneste år er der registreret øget brug af desinformationskampagner og systematisk distribution af falske nyheder på sociale medier som metode til at påvirke meningsdannelse og underminere politiske modstandere.
Ved brug af sociale medier som foretrukken platform kan påstande, der umiddelbart virker pålidelige og sandfærdige, ændre folkeopinionen til fordel for bestemte personer, politiske partier, organisationer eller myndigheder.
Disse hybride taktikker har det som mål at skabe forvirring i samfundet og miskreditere demokratiske regeringer, strukturer, institutioner og påvirke demokratiske valg. Falske nyheder bliver typisk spredt via onlineplatforme.
Selvom platforme og nyhedsmedier har taget initiativer til bekæmpelse af desinformation, er truslen fra hybrid meningspåvirkning stadig markant og har indflydelse på den fælles sikkerhed i EU generelt og i de enkelte medlemslande. Med udgangspunkt i målbare konsekvenser af desinformation i en række lande må man forudse, at denne hybride anvendelse af data, profilering og manipulation af borgere vil øges eksponentielt, hvis udviklingen ikke tøjles.
Der er ingen medlemsstat, der på egen hånd kan klare de kommende udfordringer – og dette gælder ikke mindst udfordringen med at imødegå hybride trusler. Sårbarheden over for hybride trusler angreb på demokratiske processer begrænses ikke af landegrænser.
De hybride trusler kræver en samordnet respons både i de enkelte medlemslande og fra EU’s og Natos side. Samarbejde på forsvars- og sikkerhedsområdet er derfor ikke en længere en valgmulighed, det er en nødvendighed for at styrke et Europa, der kan yde beskyttelse af demokratiet og dets borgere.
Sikkerhed og forsvar er et hovedspørgsmål i debatten om Europas fremtid. Rom-erklæringen af 25. marts 2017 indeholder en vision for en tryg og sikker union, der er fast besluttet på at styrke sin fælles sikkerhed og sit fælles forsvar. I den forbindelse styrkes det strategiske partnerskab mellem EU og Nato på en række områder, heriblandt imødegåelse af hybride trusler.
EU og Nato har i forening taget en række initiativer med fokus på at analysere, hvilke redskaber og hjælpemidler der benyttes til propaganda eller desinformation. Det omfatter etablering af ‘The European Centre of Excellence for Countering Hybrid Threats’ i Finland og øget samarbejde med ‘Nato Strategic Communications Centre of Excellence’ i Riga, Letland. Begge enheder arbejder intenst med studier af sociale medier og deres betydning for påvirkningskampagner.
I 2018 udgav EU en handlingsplan mod desinformation. Handlingsplanen har fokus mod beskyttelse af det europæiske demokratiske system og var oprindeligt fokuseret mod håndtering af desinformation i forbindelse med valget til Europa parlamentet i 2019. I et langsigtet perspektiv danner handlingsplanen en ramme for indsats imod desinformation.
På denne baggrund og i forlængelse af øvrige initiativer har EU i juni 2020 vedtaget oprettelsen af et ‘Særligt udvalg for udenlandsk indblanding i demokratiske processer’. Udvalgets opgave er at foreslå koordinerede retningslinjer for håndtering af hybride trusler, fremsætte forslag til initiativer, der bekæmper desinformation med det formål at begrænse udenlandske aktørers indflydelse på politiske processer i EU. Herudover er udvalget pålagt at undersøge EU’s afhængighed af udenlandsk teknologi.
Intentionen bag det særlige udvalg er at styrke EU’s fælles indsats mod hybride trusler, herunder cyberangreb mod militære og ikke-militære mål. Håndtering af sådanne hybride trusler kræver en koordineret tværsektoriel offentlig-privat indsats på tværs af EU, da disse trusler hverken kan behandles udelukkende af nationale myndigheder, der arbejder isoleret, eller ved ren selvregulering af den private sektor.
Oprettelsen af udvalget signalerer en øget indsats med mulige omfattende lovmæssige tiltag, der samlet skal styrke EU og medlemsstaternes robusthed over for hybride angreb gennem desinformation og meningspåvirkning. Udvalget skal støtte og tilskynde til effektiv koordination mellem medlemsstaterne om udveksling af information og udvikling af viden og god praksis for imødegåelse af trusler og udbedring af aktuelle mangler på området.
Som et af de mest digitaliserede samfund i verden er Danmark specielt sårbar over for hybride trusler. Derfor har robusthed over for denne type af trusler fået øget sikkerhedspolitisk relevans både nationalt og internationalt.
Det øgede EU fokus på desinformation og hybride trusler vil fremme en diskussion af hvilke politisk-strategiske tiltag Danmark bør iværksætte med henblik på at opnå større modstandsdygtighed over for denne nye type af trusler.
Man kan forvente, at den igangværende proces mod hybride trusler kan sammenlignes med beslutningsprocesserne omkring den fælles lovgivning omkring persondata, GDPR, og den efterfølgende nationale danske persondatalovgivning.
Intentionen bag det nye særlige udvalg er at afdække fælleseuropæiske retningslinjer for imødegåelse af hybride trusler og desinformation. Udvalgets konklusioner vil skabe øget fokus og retning for national dansk lovgivning på området. Dette kunne føre til stramninger af danske valgregler og skærpede principper for åbenhed omkring finansiering af politiske kampagner.
Men med udgangspunkt i udvalgets arbejde kan vi forudse øget fokus mod regulering af indhold på sociale medier og især fastlæggelse af platformenes rolle og ansvar i forbindelse med at overvåge, håndtere og fjerne ‘fake news’, propaganda, desinformation, falske profiler og forebygge deling af skadeligt eller krænkende indhold.
Praksis på sociale platforme har afsløret en række skadelige påvirkninger med både samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser. Data genereret af brugere på sociale medier udgør en potent strategisk ressource. Kravet til platformenes algoritmer skal også gøre det muligt at lukke konti for personer eller bots, der aktivt deltager i koordineret skadelig adfærd online og udøver ulovlige aktiviteter, der sigter mod systematisk undergravning af demokratiske processer eller til at sprede hadefulde ytringer.
Øget regulering af sociale medier kan betyde, at en æra af selvregulering for tech-giganter og sociale medier er nået til en skillevej. I hvert fald inden for EU. Dette paradigmeskifte forudsiger muligvis afslutningen på uredigeret indhold på sociale platforme, som vi kender dem i dag.
Regulering af sociale medier bliver en balanceakt mellem effektivisering, sikkerhed, beskyttelse, demokrati, etik, innovation, økonomisk vækst, privatliv og ytringsfrihed. Imødegåelse af desinformation og hybride trusler kommer til at udgøre endnu et sikkerhedspolitisk lag oveni det begreb vi normalt betegner som cybersikkerhed.
Det nye særlige udvalg har fået til opgave at undersøge EU’s afhængighed af udenlandsk teknologi, der bruges i vitale forsyningskæder og kritiske infrastrukturer. Dermed behøver vi at tage debatten om brug og afhængighed af udenlandske produkter i vitale danske infrastrukturer. Det gør diskussionen meget bred henover de flerdimensionelle udfordringer, vi står over for.
John Foley, Tobias Liebetrau, André Ken Jakobsen m.fl. er initiativtagere til en række møder med diverse politikere, herunder Bertel Haarder, Martin Lidegaard og Morten Løkkegaard. Sidstnævnte er medlem af det nyoprettede særlige EU-udvalg.
Hensigten er at skabe yderligere fokus og igangsætte initiativer, der kan beskytte og sikre samfundet, demokratiet, frie valg og den enkelte borger mod desinformation, fake news og hybride trusler og angreb.
Initiativtagerne vil tilskynde til ny lovgivning, der sikrer igangsættelse og koordinering af alle tiltag og bestræbelser, der er indeholdt i EU’s initiativer. Indledningsvis foreslås, at Udenrigsministeriet opretter et Situationscenter, der kan tilsikre national og international samarbejde, der understøtter en dansk samordnet og koordineret indsats i kampen mod hybride trusler og angreb.
Håndtering af truslen kræver et snævert samarbejde med EU’s Hybrid Center of Excellence og EU’s nye udvalg med det formål at udveksle og videreformidle oplysninger og informationer til relevante kredse og samarbejdspartnere såvel inden for som uden for landets grænser. Diskussioner vil foregå henover de kommende måneder.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
