Overlæge til ingeniør Jan Kold: Sundhedsplatformen bringer potentielt patienter i livsfare
På onlinemediet Version2 forsvarer ingeniør Jan Kold Sundhedsplatformen. Han er tilfældigvis også vicedirektør i NNIT, som er underleverandør til Epics system.
Han må derfor formodes at have haft en stor rolle i udrulningen af deres system gennem det sidste halvandet år – først over hele hovedstadsområdet og nu også til resten af landet øst for Storebælt.
Som sådan har han fingrene dybt begravet i systemet, hvilket nok kan gøre hans ord værd at lytte til, men samtidig kan man nok ikke beskylde ham for at være uden interesse i, hvordan sagerne fremstilles.
Det samme kan jeg beskyldes for, men jeg vil alligevel dele ud af mine erfaringer som såkaldt ”slutbruger” af systemet. Jeg er overlæge i psykiatri, har været læge i 32 år og slås fortsat dagligt med at få Jan Kolds hjertensbarn til at understøtte og ikke hindre mit virke som læge.
Jan Kold forsøger i artiklen at adressere og forsvare nogle af de kritikpunkter, der er blevet rejst over for Sundhedsplatformen.
Han mener også at kunne påvise, hvordan det nye system allerede nu udgør et fremskridt i forhold til de tidligere forhold.
Men lad os kigge lidt nærmere på de budskaber, han bringer til torvs:
1. Sundhedsplatformens medicinmodul har forhindret 284.000 tilfælde af fejlmedicinering
Vicedirektøren postulerer, at det nye system er et stort fremskridt.
Det kan være, det ser sådan ud fra en ingeniørs synspunkt, men der er bred enighed – helt op på direktionsgangene i Region Hovedstaden – i, at det omtalte medicinmodul indtil nu har været en potentiel katastrofe og et stort tilbageskridt i forhold til det tidligere system Elektronisk PatientMedicin (EPM).
Der er en række alvorlige problemer, der har været kendt fra dag ét, men som det endnu ikke er lykkedes at rette op på.
Det betyder, at Sundhedsplatformen hver dag potentielt bringer et ukendt antal patienter i livsfare ved ikke at kunne håndtere fx dobbeltordinationer og dette undertiden på en måde, jeg som bruger ikke har nogen jordisk chance for at fange.
2. Sundhedsplatformen erstatter en lang række forældede computersystemer
Det er utvivlsomt korrekt. Men udsagnet burde måske ændres til, at vi nu erstatter med ét enkelt, forældet computersystem.
Dette synspunkt vil sikkert forsøges imødegået som demagogisk, men ligesom Epic løbende har udviklet deres system siden begyndelsen af 1990’erne, har de andre leverandører af fx EPM og journalmodulet OPUS selvfølgelig også tilpasset og udviklet deres løsninger.
3. Sundhedsplatformen hjælper og forenkler udredning og behandling ved standardisering
Det er jo en af kongstankerne bag Sundhedsplatformen; at patienter, der fejler det samme, skal behandles ens. Så kan man jo principielt have en knap i systemet, hvor der står ”blindtarmsbetændelse” eller ”brækket ben” på, hvorefter der automatisk bestilles blodprøver, tid til operation, genoptræning etc. etc.
Og der forstår jeg virkelig godt Jan Kolds begejstring: En rigtig ingeniør-løsning, hvor patienternes problemer standardiseres, systematiseres og forenkles.
Og her står vi nok ved ét af systemet virkelige problemer: At mennesker med al deres mangfoldighed af især irrationelle livsforhold skal tilpasse sig systemet i stedet for at Sundhedsplatformen i bund og grund er indrettet på at tilpasse sig den individuelle patients særlige behov og ønsker.
Det er der, hvor lægens tilgang er så meget anderledes en ingeniørens: Vi skal afveje forhold som patientens sygdomsforståelse, sociale livsomstændigheder, uddannelsesmæssige baggrund og fx sygdomsfrygt og dødsangst i vores behandling.
Her er ikke to patienter ens og deres behandlingsbehov og -ønsker er også vidt forskellige. I virkeligheden verden, vil der nok være ganske langt mellem de ”standardpatienter” Sundhedsplatformen er gearet til at hjælpe optimalt.
4. Sundhedsplatformen vil effektivisere hospitalsbehandlingen
Det er klart, at et enkelt og effektivt computersystem ville kunne effektivisere mange aspekter af hospitalsbehandlingen. Vi mangler bare at se det i virkeligheden.
Det glæder mig, at Jan Kold er kritisk over for Region Hovedstadens beslutning om at ”gevinstrealisere” ved bl.a. at fyre lægesekretærerne.
Et er, at Sundhedsplatformen, som den fremstår i dag, er et langsomt, inkonsistent, uoverskueligt og kontraintuitivt system. Et andet er, at ledelserne i de sjællandske regioner har valgt at lægerne skal overtage sekretærernes arbejde.
Det er i en tid med stor lægemangel i sig selv en katastrofe, men det kan man ikke klandre Sundhedsplatformen for.
Her er det regionspolitikerne, der nok er blevet forført af hele det administrative apparat, der har trukket et ufærdigt og underfinancieret system ned over hovederne på hospitalernes sundhedspersonale.
Jeg kan ikke i dag udføre det samme arbejde, som tidligere:
Enten skal jeg reducere min dokumentation til noget nær det meningsløse, eller også skal jeg vælge at se meget færre patienter for at kunne fortage den fornødne og forsvarlige lægelige indsats i et computersystem, der til stadighed synes at lægge hindringer ud for mine bestræbelser.
Og det havde klædt Jan Kold at udvise lidt mere forståelse for slutbrugerens – dvs mine og mine kollegers – daglige oplevelser i hospitalsvæsnet efter indførelsen af Sundhedsplatformen.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
