Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Outsourcing går i hegnet uden opbakning fra dine danske medarbejdere

29. januar 2015 kl. 11:386
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Hvis du planlægger at outsource en del af din softwareudvikling, kan du være sikker på, at det går galt, hvis du går alene med planen. Når du overser vigtigheden af at inddrage resten af organisationen og trækker outsourcing ned over hovedet på så meget som én i huset, vil du næsten med garanti opleve frygt og modvillighed, som i værste fald kan resultere i, at dine medarbejdere og andre i virksomheden direkte modarbejder dine planer.

Afdramatisér planen om outsourcing

Et rygte om outsourcing, der ikke er bekræftet, kan skabe en unødvendig negativ stemning i virksomheden. Mange ved, at outsourcing betyder forandringer. Uanset om der er tale om små eller store forandringer, er det almindeligt kendt, at ordet ”forandring” ofte får mennesker til at stejle, alene fordi det indebærer noget uvist.

Derfor skal du så tidligt som muligt i processen fortælle alle i virksomheden, præcis hvad du vil opnå ved at outsource, og samtidig præsentere dem for den virkelighed, der venter. På den måde afdramatiserer du outsourcingen, fordi medarbejderne ved, hvad der skal ske. Og husk: Det er ikke kun udviklerne, men hele virksomheden, der skal have besked, for outsourcing kan betyde nye rutiner for alle afdelinger.

Hvad vil du opnå med at outsource?

Den første tanke, der rammer dine udviklere, er måske, at nu bliver de skiftet ud med billigere arbejdskraft, og hvad gør det ved deres generelle jobsituation? Hvordan er det med deres jobsikkerhed? Er de-dér eksterne udviklere overhovedet til at arbejde sammen med? Og så videre. I langt de fleste situationer er al frygt og usikkerhed ubegrundet. Virksomheder, som vælger at outsource en del af deres softwareudvikling, gør det – efter min erfaring – sjældent, fordi de vil af med de nuværende udviklere. De outsourcer, fordi de gerne vil byde ind på en meget stor opgave, som kræver ekstra mandskab, eller fordi de vil kunne udvikle mere, uden at deres omkostningerne stiger tilsvarende. Så dét budskab skal du selvfølgelig klokkeklart fortælle din virksomhed! For når alle forstår, hvorfor outsourcingen er både noget godt og noget vigtigt for alle, modarbejder de dig ikke.

Mal den nye virkelighed for udviklerne

Udover at fortælle, hvad virksomheden vil opnå ved at outsource, skal du visualisere, hvad udviklerne får ud af det. Hvis de kan se, at outsourcingen også kommer dem til gode både til daglig og helt overordnet set, vil de være mere motiverede for planen. Når du outsourcer, er det fx også ensbetydende med nye muligheder – og måske mere spændende opgaver - for de nuværende danske udviklere. Dét, at de får nye kolleger i Vietnam, Ukraine, Indien eller et helt fjerde sted, åbner op for nye muligheder, som fx kan tilføre rejseaktivitet i forbindelse med jobbet eller give de danske udviklere en mere ledelsesmæssig rolle, hvis de er interesserede i det.

Succesfuld outsourcing

Hvis du formår at forklare, hvad du vil opnå med outsourcingen, og du samtidig tegner et klart og realistisk billede af den nye dagligdag for udviklerne, er du et skridt nærmere på den interne opbakning og på at få succes med din outsourcing!

6 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
5
30. januar 2015 kl. 11:35

Først vil jeg sige at jeg synes du belyser mange af de ting der skal til for at lykkedes men som også er årsagen til at det ofte ikke lykkedes. Jeg kom hjem sidste år efter 3 år i Indien hvor jeg havde ansvaret for 850 mand i Indien. Siden da har jeg brugt tiden på foredrag og blogs om Sourcing, og ikke mindst delt ud af mine råd.

Når jeg mødtes med mange af mine kollegaer i Indien så kom vi ofte frem til at den største udfordring er at hjemme organisationen ofte ikke følger med i eventyret. Om sourcing gøres af økonomiske eller andre årsager er måske ikke det vigtigeste, men hvis man ikke har klart for sig hvad man ønsker og ikke har hjemme organisationen med så kan de være de bedste i verden til at lave arbejdet, det vil alligevel aldrig fungere.

Så mit råd er:

Sæt klar og realistiske mål

Sikre involvering og åben dialog hjemme (også selvom det kan ende i nedskæring hjemme, det er trods alt bedre at vide at der skal skæres 10% end at være bange for at det er 80%)

Accepter at ting ikke altid gøres på vores måde og at Danmark ikke har svaret på alt (Har netop udgivet en blog om hvorfor det er at man i Tyskland køber tysk kød og i Danmark dansk, fordi vi hver især tror eget kød er bedre kvalitet)

Brug lokal hjælp, vi kender ikke markedet og inden du tænker på at starte dit eget så kør med lokal hjælp. Mener generelt at du op i 3-5.000 i Indien før du skal starte dit eget, hvilket også fremgår af analyse fra AT Kearney)

Deleger ansvar og hold sourcing afdelingen ansvarlig for deres performance og leverancer

This is India,,, gør som indere, det er bare noget andet, ligesom der også er forskel mellem Jylland og København, og ligesom det er svært at arbejde fordelt på flere kontorer i egen by

Jeg har heldigvis set mange der er lykkedes, personligt synes jeg selv at det setup vi havde gav rigtig flotte resultater hvis vi holdt det op imod den omkostning der var, så se sourcing som en mulighed og ikke en forhindring i at opnå større performance, flere leverancer og lavere priser, held og lykke

4
30. januar 2015 kl. 10:23

Hej Michael og Rene tak for jeres indlæg, det er altid sjovere at skrive noget, når der er nogle, der - sagligt - gider at tage stilling til det man skriver.

@Michael: Du skriver at ”virkeligheder er at jo virksomheden i deres bestræbelser for at spare penge er parate til at gå på kompromis med mangt og meget”, ligesom de ”vil have det hele for det halve” og ”tror at software er noget der udvikler sig selv”. Jeg håber ikke at ledelsen i den virksomhed, hvor du arbejder faktisk tænker sådan, hvis de gør det så må jeg indrømme at jeg ikke har meget tiltro til deres evne til at lede den virksomhed du arbejder i. Hvis de faktisk ikke tænker sådan, men at det er oplevelsen i virksomheden, så støtter det min opfattelse ganske godt, da de ikke har kommunikeret formål med outsourcing og du har opfattelsen af at det ikke virker…

@Rene: Tak for et rigtig godt indlæg, hvor jeg helt som Michael syntes at du kommer med mange gode pointer. Hvis man se på mine tidligere indlæg, så er jeg bestemt ikke imponeret af ”kodefabrikker” og deres underliggende syn på motivation, menneskelig udvikling og fastholdelse, og jeg har hørt talrige historier om hvordan brugen af disse ikke giver de langsigtede mål, som lå bag beslutningen om outsourcing. Af samme grund har vi bygget en model hvor man integrerer den danske og den ukrainske del af udviklingsteamet tæt og leverer de afstemninger og rapporter som vores kunder ønsker, som en del af vores grundydelse og uden ekstra betaling.

Jeg syntes at det fremgår af dit sidste afsnit at du mener jeg i dette blogindlæg tegner et skønmaleri af outsourcing. Der er jeg ked af at du syntes, for målet med indlægget er faktisk det modsatte. Hvis du som ledelse ikke har gjort dig klart hvad du vil opnå ved outsourcing eller hvis du ikke er parat til at kommunikere målsætningen til dine medarbejdere, så er det overvejende sandsynligt at du ikke opnår det du ønsker ved outsourcing, hvorfor du alvorligt skulle overveje at lade være.

@Michael (indlæg 2): Jeg er enig med dig i at Rene har skrevet et godt indlæg og har nogle gode pointer. Omkring at en tidsforskel på en time giver store problemer, som du beskriver det, så må jeg indrømme, at det ikke er noget jeg har hørt fra hverken kunder eller deres udviklere hos os. Hvor det kan være svært at planlægge sin arbejdsdag så folk arbejder på fornuftige tidspunkter, hvis man er langt fra hinanden i tidszone, så er det min oplevelse, at det er meget simpelt når man kun er en time fra hinanden.

6
30. januar 2015 kl. 12:10

Mit overordnede problem med outsourcing er at folk ikke rigtig forstår softwareudvikling og især ikke i ledelseslaget. Min påstand er at medmindre der er tale om "brug og smid væk" software (Små mobilapps, mindre websider, software til markedsføringsevents, prototyper etc), så kan det ofte bedre betale sig at ansætte 1-2 dygtige udviklere lokalt end 5-10 kodeslaver remotely, eller 10 lokalt fremfor 100 remotely etc.

Uden at gå ind i alle de organisatoriske udfordringer der ligger i at koordinere 100 mand frem for 10 mand, så kan det svare sig fordi softwareudvikling ikke handler om at kunne sprøjte flest kodelinjer ud i timen, men tværtimod handler det om at kunne løse opgaverne med så få linjer velstruktureret, letlæselig og let vedligeholdesbar kode som muligt. Det er ofte lettere at opnå hvis man er 10 udviklere som ved de laver og man kan blot kigge på Polsag hvis man tror effektivitet opnåes ved at smide flere kodeaber på, fremfor at løse problemerne på bedre vis (mange ting kan simplificeres med en faktor 10+ blot ved at træffe de rigtige arkitekturvalg fra start).

Men hvis man tror en udvikler er en udvikler, så er det klart at man tror man sparer penge hvis alternativet skal gøres op i et tilsvarende antal udviklere lokalt - den sammenligning sker fordi ledelseslaget stadig primært arbejder ud fra en tankegang funderet i industri-samfundet og ikke rigtig har forstået hverken værdien eller hvordan man skal håndtere folk der arbejder med høj-intellektuelle emner og hvor stor forskellen kan være i produktivitet (har taler vi ikke kodelinjer, tværtimod!) blandt disse individer.

Det er få udviklere i outsourcing lande jeg har set kunne skrive kode på det niveau der kræves for at bygge ordentlige løsninger og det skyldes nok også at det ikke sælger, for virksomhederne der vælger outsourcing forstår typisk ikke omkostningerne ved Technical Debt. De forstår heller ikke de kommunikationsmæssige og kulturelle udfordringer før de står i det. De forstår heller ikke rigtig værdien i at udviklerne sidder lokalt, spiser frokost sammen med folk fra alle lag af virksomheden og har et helt andet indblik og samvær i og med forretningen fordi de er tilstede der hvor det sker.

Som udvikler med entreprenør-gen, så er jeg ganske godt tilfreds med at folk tilsyneladende stadig er vilde med tanken om outsourcing, det gør det meget lettere at konkurrere med dem. Men jeg frygter lidt for mængden af dygtige udviklere i Danmark hvis tanken om at vi i den vestlige verden blot skal lede kodeslaver fra østen griber for meget om sig politisk.

2
30. januar 2015 kl. 09:06

Vi er nødt til at skille økonomi og (virksomheds-) kultur ad!

Hvis virksomheden er presset økonomisk, så kan det være et nødvendigt onde at foretage outsourcing, fordi det frigør ressourcer som kan anvendes andetsteds i virksomheden.

Hvis der er tale om et projekt, så kan det godt give mening med outsourcing fordi det giver (midlertidig) adgang til forøgede ressourcer og/eller ekstra ekspertviden, men hvis formålet er en varig omkostningsreduktion, så tvivler jeg på at outsourcing på den lange bane er vejen frem!

Det som ofte sker er at medarbejderne føler sig svigtede. Og her skal man huske at outsourcing rammer bredt i virksomheden og ikke kun i de funktioner som outsources.

Hos dem som mister deres job er svigtfølelsen åbenlys, men for dem som stadig er i virksomheden, er svigtfølelsen lige pludselig meget nærværende fordi outsourcing ses som en form for tillidsbrud og spøgelset som kommer i nattens drømme er ”Hvornår ryger jeg?”.

Hvis man bor i Nordjylland hvor jobbene ikke hænger på træerne, så bliver medarbejdere formentlig ”på deres plads”, mens det samme ikke er tilfældet i København. Der vil de ”uberørte medarbejdere” hurtig begynde at studerer stillingsannoncerne og søge væk.

En typisk overset detalje ved outsourcing er tidsforskellen imellem Danmark og f.eks. Indien (4½ time). I Indien arbejder man i ”kodefabrikker” med 4-5000 ansatte pr lokation. Hver kodefabrik henter og bringer deres medarbejdere i busser som typisk ligger en times kørsel (plus myldretid) eller mere væk. Enten er du med bussen hjem eller også finder du selv ud af at komme hjem!

Man går typisk ved 17-tiden i Indien (svarende til kl. 12.30 i Danmark uden tillæg af sommertid), så når du kommer fra frokost i Danmark har dine indiske kollegaer gået hjem for den dag.

Bevares de store steder er der altid en som svarer på telefonen, men opgaveløsningen er reelt stoppet for den dag og når så inderne møder ind ved 03.30-04.00 tiden dansk tid, så må vi jo håbe at der ikke er brug for afklaring, for ellers må inderne jo vente på at ”Danmark står op”!

En anden typisk fejl er at i Danmark har vi ikke tradition for at ledelsen ”ved alt”. Der er mange rapporter, afstemninger og hvad ved jeg som ligger ”under radaren” for ledelsen fordi den slags normalt kører af sig selv. Man får simpelthen ikke opdateret jobbeskrivelserne hermed.

Fordi hovedforhandlingen om outsourcing altid sker i hemmelighed forhandler ledelsen ud fra mangelfuld viden om hvordan de tror virksomheden ser ud. Man behøver jo ikke være professor for at indse, at det muligvis ikke er den optimale måde at gøre tingene på.

Leverandøren af outsourcing ydelsen leverer i henhold til tilbuddet som jo altid er ”skarpt”, hvorfor ukendte rapporter og afstemninger er ”ekstra ydelser”. Den slags kaldes i konsulentverden ”Scopemanagement” og er en vigtig del af leverancen, for det er ofte her at leverandøren tjener pengene på kontrakten.

Det her var et par punkter som jeg synes mangler i en ”skønmaleri af outsourcing”. Jeg kunne komme med mange flere punkter, men skulle der være en beslutningstager om outsourcing imellem læserne, så stil dig selv følgende spørgsmål ”hvorfor kan organisationer som IBM ikke få pengene til at hænge sammen, når de nu har forsøgt i 30-40 år med samme scenarie?”

3
30. januar 2015 kl. 09:28

Rene: Godt indlæg og gode pointer. Angående tidsforskellen så arbejder jeg i en virksomhed hvor vi har outsourced det hele til østeuropa og jeg kan afsløre at selv om timeforskellen kun er 1 time, så er det ikke uden problemer.

Det betyder at når de møder ind om morgenen, så er der ingen til at svare spørgsmål den første time. Begge steder har vi 1 times frokost-pause omkring kl. 12, men med en time forskudt betyder det at vi reelt ikke står til rådighed for hinanden i omkring 2 timer. De går så også en time tidligere hjem, så i praksis betyder det at i løbet af en arbejdsdag så har vi 4 timer hvor den ene eller anden part ikke er tilgængelig for spørgsmål.

Ja frokostpause-problemet kunne løses organisatorisk, men der er også kulturelle hensyn at tage her, mange medarbejdere vil være utilfredse med at have frokostpause fra 11-12 eller fra 13-14 (især fordi at der er kultur i de fleste af landene vi arbejder i for at man mødes med venner, familie, tidl. arbejdskollegaer osv. i frokostpauserne)

En stor tidsforskel er helt sikkert udfordrende, men pointen værende at selv 1 time er altså nok til virkelig at skabe nogle tidsmæssige kommunikationskløfter.

1
29. januar 2015 kl. 13:19

Virkeligheden er jo at virksomheden vil spare penge og er villig til at gå på kompromi med rigtig mange ting for at opnå det.

Det kan man forsøge at male lige så lyserødt man vil overfor medarbejderne, men medmindre de synes det er sjovt at opholde sig i længere tid i østeuropa, Indien, Vietnam etc. (uden rigtig at have tid til at se noget anyway) så er der næppe mange der synes det gør deres arbejde sjovere.

Ja hvis man interesserer sig for remote ledelse og gerne bruger det meste af sin dag i Skype-calls og tænder på udfordringerne i at diskutere meget tekniske ting på halv-gebrokkent engelsk, så kan man glæde sig - men jeg kender ikke mange software-udviklere der synes det er den sjove del ved deres arbejde.

Skal vi ikke bare kalde en spade for en spade istedet? Virksomheden vil have det hele for det halve og får hvad de beder om fordi de tror software er noget man kan udvikle på samlebånd.